Åbent brev til rektor Per Holten-Andersen

Skrevet af Niels Bjørn-Andersen - 2. november 2011 - 16:363 kommentarer
Artiklens forfatter Niels Bjørn-Andersen.

Professor Niels Bjørn-Andersen siger velkommen til CBS nye rektor og kommer med en række strategiske anbefalinger, der bygger på hans egne knap 50 år som studerende og ansat på Handelshøjskolen i København, CBS.

Kære Per Holten-Andersen,

Hjertelig tillykke med dit nye job som rektor ved CBS. Forhåbentlig bliver det til glæde for dig, for CBS, for medarbejderne og for det danske samfund.
Vi er mange, der glæder os til at få en ny rektor efter det fejlslagne eksperiment med Johan Roos.

Personligt kom jeg til Handelshøjskolen som ung studerende for knap 50 år siden (1963), og blev professor i 1987. Så jeg har fulgt med CBS ’det meste af vejen’ fra en position som en temmelig ugleset lokal økonomiskole til en af de fremmeste business schools i verden. Det har været en euforisk rejse.

60erne og 70erne med oversættelsesforskning
Professorerne i 60’er og 70’erne lavede primært ’oversættelsesforskning’ (forskningsartikler på engelsk blev oversat og udgivet i danske lærebøger), fag som engelsk, maskinskrivning og bogføring var vigtige fag på studierne, og vi betjente primært et dansk marked, hvor de fleste virksomhedsledere fandt, at en Niels Brock uddannelse eller en HD uddannelse var fuldt tilstrækkeligt.

I dag er CBS et af de mest anerkendte brands for business schools i verden, hvad evalueringen udført af det franske Eduniversal, er udtryk for. Her vurderes CBS vurderes som værende den 3 bedste business school i verden efter Harvard og London. Regeringen behøver altså ikke stræbe efter at få et universitet i top-10, vi har allerede en business school, der er i top 3. Det er jo fænomenalt, givet vores udgangspunkt som en primært statsfinansieret business school i et lille land med få ressourcer. Men også alle andre mere specifikke rankings fx af forskning, eksekutiv uddannelser, full-time MBA m.v. placerer CBS blandt top 10 i Europa og i top 100 i verden.

Afgørende ændring kom med Finn Junge-Jensen
En sådan succes har naturligvis mange fædre. Men som en, der har været med rigtigt længe, og som var institutleder for højskolens største institut og medlem af konsistorium før jeg blev 30, så har jeg haft mulighed for at se, hvornår den afgørende ændring begyndte. Det skete med udnævnelsen af Finn Junge-Jensen til rektor i 1987, og det er der vist i øvrigt ikke mange, der er uenige i.

Finn indså, at den helt afgørende forudsætning for forbedring af skolens situation i slutningen af 80’erne, var innovation på alle punkter. Men hvordan får man en stivnet universitetsorganisation til at ændre sig? Et af Finns helt afgørende gennembrud var, at han ved sin tiltrædelse krævede en Ledelses- (læs innovations) pulje på 8 millioner. Kravet blev først afvist, men da Finn gjorde det til en betingelse for at sige ja til stillingen, blev den bevilget. Pengene blev skaffet ved at pålægge samtlige studienævn en ’skat’ i form af en 5% besparelse på undervisningsbudgettet. Undertegnede såvel som alle andre studieledere protesterede højlydt, fordi vi kun kunne se ulemperne for studierne. Men Finn fik sin pulje. Mere end noget andet er det den pulje, som har gjort CBS til den mest innovative business school i verden.

Efterspørgselssiden
Det er helt afgørende for en business school som vores, at vi kan tilfredsstille vores primære stakeholders: studerende, erhvervsliv (inkl offentlig sektor) og samfundet (repræsenteret ved politikere) ved at levere forskning og undervisning (læring) på højeste internationale niveau.

Men Finn erkendte, at fremtiden er usikker, og vores produktionstid for forskning såvel som for kandidater er mange år. Derfor et det umuligt at lægge en strategi for hele højskolen til at forske i bestemte emner, med bestemte forskningsmetoder eller med bestemte partnere og så tro på, at det vil være den mest relevante strategi de næste 10 år.

Det var efter min opfattelse den største fejl, som Johan Roos begik i sin rektorperiode. Han troede på, at hvis man blot konsulterede alle på CBS, og hvis vi blot tænkte og analyserede tilstrækkelig godt, så kunne vi komme frem til den helt rigtige strategi, og ’tage os hen hvor ingen anden business school havde været’, som han udtrykte det.

Vores strategi skal tage afsæt i at fremtiden er usikker
Hvis vi havde lavet en fælles strategi i 1990, så havde det været den japanske ledelsesfilosofi, som havde domineret. Jeg var ved Harvard Business School i 1990, og på det tidspunkt var alle optaget af den japanske udfordring med moderne ledelsesprincipper som ’Just-in-time’, ’Kamban’, ’TQM’ mv. Alle cases var om japanske virksomheder, der udfordrede de amerikanske. Men se hvor de japanske virksomheder og den japanske økonomi er i dag.

Hvis vi skulle have lavet en fælles strategi i 1999, så er der ingen tvivl om, at det var Internettet, e-commerce, e-business og ’den nye økonomi’, som var blevet alt dominerende. Men det var jo kommet sørgeligt til kort efter ’dot.com’ bølgens kollaps startende i marts 2000.

Hvis vi skulle have lavet en fælles strategi i 2006, så er der næppe nogen tvivl om, at finanssektoren havde fået den mest fremtrædende plads. ’Vi har penge til at købe hele verden’ (Thor Pedersen). Men igen en strategi, som ville have været katastrofal forkert i dag.

Spil på mange heste
Min (og altså også Finn Junge-Jensens) pointe er, at det er afgørende at spille på mange heste. Vi er nødt til at være åbne og aktivt samarbejde med alle grene af erhvervslivet. Vi er nødt til at forske i ’alle’ nye forskningsområder, selv om nogle viser sig at være blindgyder, for de kunne være de vigtigste i fremtiden. Vi er nødt til at have et globalt sæt af samarbejdspartnere snarere end at fokusere på nogle enkelte udvalgte skoler. Selv om vi gør vores forarbejde så grundigt som muligt, så kan den bedste eksterne samarbejdspartner i dag være håbløs i morgen pga. forhold, som vi ikke kan forudse. Hvem havde forudset Berlinmurens fald i 1989, den nuværende økonomiske krise, eller ’det arabiske forår’. Jeg kender flere forskningsmiljøer, som er totalt kollapset inden for et år, fordi enkelte topforskere valgte andre græsgange.

digvis er vi så store, at vi kan satse på rigtig mange heste, og så er vi næsten sikre på at få mange topplaceringer.

Udbudssiden
Den anden vigtige funktion af Ledelsespuljen var, at den enkelte forsker kunne få støtte til ’hvad som helst’; et nyt spændende forskningsområde (for eksempel gennem etablering af et virtuelt forskningscenter), et internationalt samarbejde, en spændende gæsteprofessor, ansættelse af to ansøgere til en stilling hvis der var to ansøgere i verdensklasse, afholdelse af en international konference, en innovativ undervisningsmetode eller et helt nyt studie. Kravene om at levere et gennemarbejdet beslutningsgrundlag var typisk ikke ret høje. Men ideen skulle være god, personen skulle have demonstreret en evne til at kunne gennemføre projekter, og der skulle være en stærk motivation/forpligtelse til at gennemføre ideen, hvis man fik bevillingen.

Et andet vigtigt forhold var, at behandlingstiden for en ansøgning var ekstrem kort. Beløb på mindre end 100.000 kunne man få tilsagn om ’på stedet’. Større ansøgninger krævede lidt mere underbyggede ansøgninger, men ville typisk være behandlet inden for en uge eller i værste fald en måned. Dette gav en ekstrem innovationskraft. Det gav en evne til at handle, når mulighederne var der. Her var vi i særklasse internationalt.

Og kan du forestille dig, hvad det betød for medarbejdernes motivation? Muligheden for at få lov til at arbejde med det man brændte for, og oplevelsen af ledelsens (rektors) støtte, har fået medarbejderne til at gøre en indsats langt ud over det sædvanlige.

Flere hundrede medarbejdere på CBS har på den måde kunne få ressourcer til at starte aktiviteter, som har været den vigtigste enkeltfaktor, der har bragt CBS til den position, vi har i dag.

Dette er i stærk kontrast til den politik, som Johan Roos stod som eksponent for, hvor man pressede på for en fælles strategi. Ganske vist gav han udtryk for, at han ville han ’lade tusind blomster blomstre’ (lige som Finn), ’men det skulle være i samme have’. Og vi var mange det mente, at den have blev defineret meget snævert i fransk stil, med alt kultiveret og rettet ind efter en overordnet plan. For eksempel gik jeg til Johan Roos med en projektidé omkring skabelsen af fremtidens universitet ved hjælp af ny teknologi. Det var et projekt, der skulle starte i 200 året for grundlæggelse af Humboldtuniversitetet i 1812. Jeg mener, at jeg havde en god mulighed for at få 30 mill € fra tre af de globalt største IT leverandører. Men Johan var ikke villig til at satse 75.000 på en workshop, fordi han ikke lige kunne se, at projektet ’passede ind i CBS strategi om Business in Society’, og ’i øvrigt var Ledelsespuljen jo nedlagt’.
.
Konklusion
Som du kan forstå, er mit indlæg en argumentation for en høj grad af decentralisering. Måske ikke til den enkelte, men til den enkelte i samarbejde med institutbestyrer. Det er umuligt at forudse fremtidens behov. Derfor bør vi forberede os på ’alle fremtider’ gennem en bevidst satsning på innovation inden for mange områder.

Denne strategi er blevet kaldt ’Focussed Diversity’, og er detaljeret behandlet (fra en række forskellige synspunkter naturligvis!) i bogen udgivet i forbindelse med festskriftet til Finn Junge-Jensen: ’Jan Molin og Alan Irwin (eds.) The distinctiveness of diversity, CBS: A case in point, Frederiksberg, Copenhagen Business School, 2009’.

Denne strategi betyder selvfølgelig, at vi skal sætte nogle generelle ambitiøse mål om publicering i de bedste internationale tidskrifter, og om at vi skal udbyde de bedste uddannelsesprogrammer. Men at vi skal i høj grad lade det være op til de enkelte decentrale miljøer at vælge emner, metoder og samarbejdspartnere. Det er den bedste garanti for, at vi (eller nogen af os) rammer rigtigt om fremtidens behov, og for at få mest muligt ud af den enkelte. Og det vil (igen) blive rigtigt meget mere spændende at arbejde på CBS.

Jeg mener, at det var karakteristisk, at der i de fem ’guiding principles’, som blev formuleret i Johan Roos tid, ikke var nogen af dem, der talte om at CBS skulle være ’Danmark bedste arbejdsplads’, at ’skabe høj job tilfredshed’ eller i øvrigt gøre noget for medarbejdernes jobtilfredshed. Det håber jeg meget kan komme i din tid som rektor.

Med venlig hilsen, og endnu engang velkommen.

Niels Bjørn-Andersen
professor ved Institut for IT Management

Kommentarer

Amen, amen. Atter amen.

Normalt er det korttidshukommelsen, der svigter, når man bliver ældre. Men for Niels Bjørn-Andersen er det langtidshukommelsen, det er galt med. i 1964 påbegyndte jeg den nye og væsentlig ændrede HA-uddannelse. Her var fagene engelsk og maskinskrivning slet ikke med. Men af gode grunde skulle vi lære bogføring på HA-1.år. Ellers var fagene på HA de traditionelle erhvervsøkonomiske fag, der efter bestået cand.merc.satte os i stand til at konkurrere med universitetskandidaterne.

Og så omtalen af "oversættelsesforskere". Professorer som Bjarke Fog, Arne Rasmussen og Ernst Lykke Jensen samt lektorer/adjunkter som Zakken Worre, Flemming Hansen, Søren Heede, Kårre B. Dullum, Orla Nielsen, Søren Kjeldsen-Kragh m.fl. havde bidraget med selvstændig forskning eller var i gang hermed.

Mogens Gruelund

Mogens, it is true that there was a small handful of you who were publishing internationally. But when I came here in 1988 (a year after Finn Junge took over as president) this was truly Handelshøjskolen i København. It was a Danish institution in Denmark and it was lucky if it was occasionally "world famous in Denmark" and that was usually really pushing it in my un-initiated American brain. Mostly HHK argued over what it should be called in English.

Kudos, huge kudos to those of you who ventured out into the international arena of publishing early on. But there were very few. As Niels Bjørn said and I agreed whole-heartedly with: mostly what was published from Denmark was the Danish translation of English textbooks. You few researchers blazed a path for others - but it took that push Finn Junge gave and the openness and innovative spirit to move HHK to a true CBS and a name worthy of its eventual, hard earned interantional reputation.

I believe/hope Per Holten-Andersen has some/much/who knows of that same spirit that CBS was able to thrive on for so many years under FJJ. I look forward to a new era with him!

Tilføj kommentar