Klik for at afspille

Berejst fotograf og forsker på CBS udstiller i Porcelænshaven

Skrevet af Jørn Albertus, foto: Jan Trzaskowki - 23. november 2009 - 21:400 kommentarer
Lektor Jan Trzaskowkis hobby endte med at blive noget han kan tjene penge på ved siden af jobbet på Juridisk Institut på CBS. Han har netop udgivet en bog, som han håber kan blive en jule-sællert, og udstiller nu også udvalgte billeder fra bogen på CBS. Mød ham ved ferniseringen tirsdag den 24. november kl. 16-19 i Galleriet ved siden af Ovnhallen i Porcelænshaven.

Billederne skulle ud
For fem år siden fandt Jan Trzaskowki ud af at han gerne ville have sine fotografier ud til en bredere kreds. Siden da har han arbejdet med de 185 billeder i hans nye fotobog A Journey Towards Better Travel Photography.

I anledning af bogudgivelsen udstiller Jan Trzaskowki nu i Galleriet i Porcelænshaven. Udstillingen i regi af Handelshøjskolens Kunstforening løber indtil den 31. januar 2010. Der er fernisering i morgen den 24. november. Alle er velkomne.

En berejst mand med et kamera om halsen
Fotografierne i bogen er taget under rejser på seks kontinenter, som han foretog både i fritiden og jobmæssigt - som da han var to en halv måned på forskningsophold i Sidney og rigtigt fik Australien ind under huden.

Eget forlag
Bogen er udgivet på Jan Trzaskowkis eget forlag Ex Tuto Publishing, der også udgiver jurabøger. Bogen koster 295,- kroner og udkommer i et oplag på 1200 eksemplarer.

Professionel på alle måder
Jan Trzaskowski er gået fra at være amatørfotograf til at være professionel. Selv om fotografiet er et bierhverv, råder han over professionelt fotoudstyr, studie og lys, og han er også en dreven portrætfotograf, der er dygtig til de forskellige digitale værktøjer, man anvender. Billederne bliver ordnet i Photoshop og bogen har han selv sat op i Indesign.

Se eksempler på Jan Trzaskowskis kunst i diasshowet. Læs mere om bogen her
  .

Tilføj kommentar

Klik her for at afspille