Børsnotér borgerne

I FinanceLab er der altid plads til skøre tankeeksperimenter og gale videnskabsmænd. Nogen mener, jeg er en af dem. Men jeg vil bede dig læse tankeeksperimentet igennem og bagefter teste det hos venner og medstuderende, du nyder at snakke ideer med.

Staten som investor
Fra det øjeblik jeg blev født har staten, familien og senere hen banken været mine primære finansieringskilder. Forskellen mellem stat og bank er, at banken kun ejer retten til mine penge, mens staten ejer retten over mig. Jeg er resultat af de investeringer, som staten har gennemført igennem mit liv. Det være sig infrastruktur, sygesikring, sikkerhed, børnepenge, folkeskole, gymnasium og senest min universitetsuddannelse inklusiv SU til mad og drinks på Nexus. Min viden, helbred og lykke er i nogens øjne et produkt af statens investeringer. Jeg kan ikke aflevere min viden, helbred og lykke tilbage til staten.

Skat som dividende
Som en hver anden investor kræver staten et afkast. Men hvor investoren gør krav på dividender, har staten siden kongerigets fødsel brugt begrebet: skatter. Det skal dog ikke afholde os fra at sammenligne ejerskabsforholdet mellem borger og stat med ejerskabsforholdet mellem investor og virksomhed. Staten vil ligesom en investor kompenseres for den risiko, den løber ved at investere stort i netop mit livsforløb. Jeg kunne dø, stikke af til Sverige, lide social nedtur og så er pengene spildte. Derfor skal staten naturligvis kompenseres med retten til at opkræve dividender af sin investering.

Tankeeksperiment
Vi forestiller os nu, at hver eneste borger har individuelle opkrævningsrettigheder registreret hos SKAT. Dette giver SKAT retten til at kræve en påskreven bid af min indkomst resten af min levetid. Hvis jeg spurgte SKAT, om jeg måtte købe disse rettigheder, ville de højest sandsynligt svare, at de ikke er til salg. Det er en skam. Måske kommer jeg til at tjene 500.000 kr. om året resten af mit liv, og halvdelen skal jeg overføre til SKAT.

Lovliggørelse af salg af opkrævningsrettigheder
Lad os sige, at SKAT efter flere års politisk idékamp, faktisk får mulighed for at sælge opkrævningsrettigheder, efter ønske fra de danske borgere. Der ligger 100 værdipapirer hos SKAT med mit navn på. Den som ejer alle papirerne, ejer retten til at kræve en andel af min indkomst. Hvor meget er mine opkrævningsrettigheder værd? Hvor meget er JEG værd? Det er vel rimeligt at betale, alt det staten har investeret i mig tilbage. Ca. 2,4 mio. kr. fra fødsel til færdiguddannet.  Tag evt. et kig i finansbudgettet s. 44-45 og divider med lidt frisk demografi fra Danmarks statistik.

Lånte jeg 2,4 mio. kr. i banken og finansierede alle mine velfærdsydelser selv, så havde jeg været ekstrem renteslave resten af mit liv og skulle samtidig dækkes ind af private velfærdsydelser. Sad solution.

Min værdi
Jeg skylder staten 2,4 mio. kr., og jeg ville ønske, jeg kunne betale dem tilbage. Hvis jeg på mirakuløs vis vandt 2,4 mio. kr. i Lotto og betalte dem tilbage til det offentlige, så ville der stadig være en unfinished business mellem os. Mit kære moderland vil stadig kræve en andel af min fremtidige indkomst (cash flows). Tjener jeg i snit 250.000 kr. til staten fra mine 23 år indtil pensionsalderen, er jeg i grove træk 3,6 mio. kr. værd i dag. Jeg vil ikke diskutere NPV og kalkulationsrente, men blot illustrere mit livsforløb som en begrænset tidslinje, der genererer pengestrømme til mine livsinvestor. Alt afhængigt af politik, er jeg enten 3,6 mio. kr. værd, eller også er jeg 3,6 mio. kr. (for indkomstandel) + 2,4 mio. kr. (for investerede velfærdsydelser) = 6 mio. kr. værd. Tænk over det. Hvis en hæderlig og holden herre en dag ville købe opkrævningsrettigheder over din fremtidige indkomst, hvor meget skulle han så betale?

Salg af opkrævningsrettigheder til det frie marked
Det tænkes nu, at hjemmesiden skat.dk får tilføjet et nyt menupunkt. Dette skal hedde Opkrævningsrettigheder. Èt klik og så kan jeg gennem traditionel formularudfyldning vælge dyre velfærdsydelser fra. Det er svært at vælge sikkerhed og infrastruktur fra. Men jeg kan vælge uddannelse, SU og sygesikring fra. Gør jeg det, bør min skattesats tilsvarende falde sammen med statens ejerandel. Det er dog ikke min hensigt at vælge ydelserne fra. Mit helbred og min fremtid skal stadig finansieres et sted. Ikke af den offentlige sektor. Heller ej af banken eller familien men for midler fra det frie marked. Med andre ord vil jeg hellere ejes af investorer fra den private sektor.

Københavns Borgerauktion og Folkelaugene
Når jeg korrigerer mine velfærdsydelser, sælger SKAT opkrævningsrettighederne videre til Borgerauktionen, der er et register over opkrævningsrettigheder videresolgt af SKAT. Dette register er samtidig et marked, som en særlig type aktieselskaber, Folkelaug, har adgang til. Folkelaug er en sammensætning af HR-folk, psykologer, mentorer, entreprenører og analytikere, der spekulerer i borgere med potentiale. Et folkelaug investerer i opkrævningsrettigheder hos Borgerauktionen. Investerer de i mine opkrævningsrettigheder, vil det medføre, at jeg får finansieret uddannelse, SU og sygesikring. Ydelser som jeg fravalgte at få finansieret på statens regning. Jeg betaler som udgangspunkt samme skattesats som før ejerskiftet. Forskellen er bare, at den private sektor nu er medejer af mit livsforløb.

Debat
Der er mange fordele, ulemper og udfordringer ved at lade den private sektor investere i opkrævningsrettigheder over borgernes indkomst. Oplagte diskussionspunkter er, at de børsnoterede borgere bliver evalueret mere intenst (øget informationspligt). På samfundsplan er der tale om et enormt human kapital marked, der vil markere et stort skifte indenfor finansjournalistikken, branchestrukturer og makroøkonomiske faktorer. Introduceres et human kapital marked et sted i verden, og viser det sig at være succesfuldt, så vil de øvrige nationer før eller senere gøre modellen efter. Forestil dig, hvad en boble i et human kapital marked vil betyde for et samfund?

En fordel, ved at jeg lader mig børsnotere, er, at mit Folkelaug vil være min aktive mentor, nu og frem til jeg dør, fordi mine karrierefremskridt i sidste ende kan måles på deres egen bundlinje.

Fordelen er også, at jeg er ekstra motiveret til at højne indkomst. Jeg har nemlig mulighed for at spare op og opkøbe mine egne opkrævningsrettigheder hos mit Folkelaug. Jeg kan således købe mig fri af markedet. Den ejerløse borger. En borger som ikke skal lægge under for at finansiere statslig gæld gennem øgede skatter og afgifter.

Verden over sidder analytikere og sammenligner nationers know how på en kursgraf, der afspejler de forskellige Folkelaugs værdi. Der er mange andre perspektiver i tankeeksperimentet, men skal jeg runde af med et budskab, så er det; ”giv mig friheden til at vælge mellem mine livsinvestorer”.

Tak for din læsetid. Må markedskræfterne være med dig ;-)