Hvor mange studerende har faktisk set et andet universitet end deres eget? Hvorfor er tallene som de er? Og hvad kan vi gøre for at styrke tværfaglighed med udgangspunkt i de studerende selv? I dette indlæg forsøger jeg at give indsigt i læringspunkterne fra eventet Making Business - On the Road, som blev afholdt på tværs af CBS, DTU, KU og ITU.
For nogle uger siden afholdt Gate to Create i samarbejde med IDA, Dansk Industri og Next Generation et arrangement kaldet ”Making Business – on the road” på fire universiteter i løbet af en dag. Eventet var grundlæggende en idé konkurrence på hjul. Der blev sammensat hold, der fik til opgave at udvikle et forretningskoncept baseret på et samfundsmæssigt problem. Konceptet skulle udvikles i en bus der kørte fra universitet til universitet, hvor de fik nyt input til deres idé.
I foråret 2011 udviklede jeg i samarbejde med min kollega Jesper Klingenberg event konceptet Matchmingler, der netop satte fokus på vigtigheden at at samle kompetencer på tværs af universiteter.Konceptet var (fra mit vedkommende) inspireret af det Amerikanske (og nu Europæiske) StartupBus. Dog var målsætningen en helt anden. Nemlig at få studerende til at besøge universiteter de ikke havde været på før. Til trods for at ALLE er enige om at universiteterne, deres studerende og den tilhørende viden skal være bedre integreret på tværs af universiteternes grænser, eksisterer der stadig enorme barrier imellem de danske universiteter. Både i kraft af fysiske rammer, og den hurdle der ligger i at krydse dørtærskelen på et andet universitet. I højere grad tror jeg dog det er vaner og frygt for at tage væk fra sine ”egne”, der holder studerende fra at besøge de andre universiteter ("Her hører jeg vist ikke til - ingen har jo slips på?!").
Siden da har jeg personligt og igennem min rolle som MD i Gate to Create arbejdet hårdt for netop at sætte fokus på dette område.
Men spørgsmålet er hvordan..? Hvordan får man studerende til at møes med andre studerende, og gå så langt som besøge andre universiteter. Det sidste er en kæmpe udfordring, som vi også oplevede i vores arbejde med Matchmingler. Studerende frygter eller hader (alt efter hvem du spørger) de andre universiteter og de studerende på det. Det at krydse dørtærsklen på KU for en CBS studerende er en kæmpe hurdle, bare for at tage et eksempel, men det er ens på alle landets universiteter!
Så hvordan..? Man pakker det ind i noget helt andet – en idé konkurrence on the road! Det var hvad Making Business – On the Road var. Et tværfagligt program pakket ind i en idé konkurrence.
Men lykkedes det så? Vi opnåede i hvert fald to vigtige målsætninger:
Den sidste pointe understreges af vores efterfølgende survey, der viser at størstedelen, besøgte mindst to universiteter de aldrig havde set før.
Min erfaring fra snart to år i studenteriværksættermiljøet, samt snart 5 år som studerende, er at når denne grænse er brudt, er chancen for at man besøger universitetet igen betydeligt højere!
Making Business – On the Road var en succes. Vi fik mange studerende til at møde medstuderende fra andre universiteter, og blive klar over hvad de har at tilbyde i et forretningskoncept. Dette event var ikke løsningen, men et skridt på vejen mod en bedre integrering af den viden der findes på tværs af de danske universiteter. Alt sammen mod målet at skabe bedre ideer, produkter, services og koncepter inden i danske virksomheder eller ude i Startupland!
Tilføj kommentar