Campus Relay 2011 – nu med tilladelse

Skrevet af Kristina Jørvad, - 22. august 2011 - 13:140 kommentarer
Sådan så CBS Campus Relay ud det første år - i 1995. Dengang hed det Dalgas Have Stafetten, og der var hverken studerende eller Corporate Partners blandt deltagerne. Der var faktisk meget få deltagere (billedteksten til trods). Det nu 17 år gamle ini

Dette års CBS Campus Relay skydes i gang den 20. september klokken 15.00 med opvarmning fra klokken 14.00. Hvad mere vigtigt er – det er nu, man skal tilmelde sig, hvis man gerne vil have en plads. Sidste frist for tilmeldingerne er den 14. september.

Hvis man vil være sikker på at deltage i CBS Campus Relay 2011, skal man nok tilmelde sig hurtigst muligt. Der er allerede åbnet for at tilmelde sig, og det er først-til-mølle-princippet, der gælder – i andre ord: tilmelding så længe pladser haves og inden sidste frist den 14. september.

Løbsansvarlig Stine Jacobsgaard fra CBS Sport fortæller, at arrangørerne i år har fået tilladelse af Frederiksberg kommune til at løbe på offentlig vej. Det gør, at ruten er noget bedre, end den var i 2010:

- Dette års rute vil være større. Vi skal kun løbe én vej alle sammen, og både parkeringsområdet bagved vandtårnet samt området foran Frederiksberg Centret indgår. Og så er det blevet mere eksklusivt: En anden ændring er nemlig, at løbet i år kun er for CBS’ ansatte, studerende og Corporate partners og ikke som sidste år også for Campus Frederiksberg, fortæller Stine Jacobsgaard.

Der vil dog som sædvanlig uddeles priser for bedste udklædning, da CBS Campus Relay også i høj grad er et hyggeløb. Løbet arrangeres i samarbejde med CBS Sport og sponsoreres af KPMG.

Man løber i hold á 4 personer og hver løber skal løbe 2 omgange á 1,5 kilometer, før stafetten gives videre til næste mand.

For tilmelding se: www.cbs.dk/relay.

Tilføj kommentar