CBS’erne styrer i børnefødselsdagsloungen

Skrevet af Jørn Albertus, foto: Jørn Albertus - 29. juni 2011 - 11:131 kommentar
Seks seje CBS'ere har været med til at arrangere Red Barnet Ungdoms børnefødselsdagslounge. Bagerst fra venstre stud.soc.HRM Nina Skårup Barfod, HA(kom.)-studerende Nanna Elming og Louise Kaspersen, der er stud.merc.(SOL) og leder projektet. Forrest

Opdateret kl. 16.54 den 29.juni: Seks kvindelige CBS’ere er blandt de 24 frivillige fra Red Barnet Ungdom , der holder børnefødselsdag for festivaldeltagerne hver dag indtil musikfestivalen starter på torsdag.

Da Limbodansekonkurrencen starter, styrter folk til fra alle hjørner af Camping Vest. Nu skal der danses igen, og det er lige noget for festivaldeltagerne, hvilket de forskellige dansekonkurrencer i Red Barnet Ungdoms lounge i Game City vidner om.

Der er også andre konkurrencer, som folk sætter pris på for eksempel bid til bolle, ballonkonge og lakridssnorsindtagelse. Hertil kommer stand up og anden sjov underholdning, man kan komme mere passivt til. Lounge, der er bygget op under nogle sejl er pyntet med guirlander på ægte børnefødselsdagsvis.

Stemningen er høj på alvorlig baggrund
Det er sjovt at være til børnefødselsdag hos Red Barnet Ungdom, hvor stemningen er i top, men der er en særdeles alvorlig baggrund for det. 65.000 børn lever i fattigdom her til lands og mange af disse oplever ikke at holde børnefødselsdag, fordi deres families indkomst er så lav, forældrene ikke har råd til sådan en fornøjelse, som mange andre ikke-fattige børn vel nærmest ser som en børneret.

CBSerne styrer

En fjerdedel af Red Barnet Ungdoms 24 aktive på årets festival er unge kvindelige CBS’ere. Alle er studerende og lederen af projektet er Louise Kaspersen, der er ved at gøre sig færdig med speciale på cand.merc.(SOL) . Så det er nok ikke hel ved siden af at anføre, at CBSerne styrer i Børnefødselsdagsloungen.

Marie Visted Jakobsen er HA(kom.)-studerende og har været med børnefødselsdagsprojektet fra det begyndte i januar, og har både været med til at få og udvikle ideen og igennem analysearbejde og planlægning at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Godt for cv'et med frivilligt arbejde
Marie, der har været formand for projektets kommunikationsgruppe, vil gerne gøre noget for fattige børn i Danmark, men hun understreger, at hun også selv får en hel masse ud af at være frivillig for Red Barnet Ungdom både på det personlige og det faglige plan. Arbejdet er ulønnet, men hun får praktisk erfaring med studierelevant arbejde, hvilket bliver meget værdifuldt den dag, hun bliver færdig og skal ud og vifte med cv’et. Arbejdsgivere kan godt lide mennesker, der gør en frivillig indsats for at hjælpe andre.

400 (firehundrede) godteposer gør godt
HA(fil.)-studerende Maria Genckel har ledet arbejdet med at finde sponsorer til de forskellige konkurrencer, der fungerer på den måde, at vinderen får en sjov dag i enten Zoologisk Have eller Fårup Sommerland, som vedkommende straks donerer videre til et fattigt barn i Red Barnets målgruppe. Både vinderen og toeren, folk der kan dokumentere, at de har fødselsdag under festivalen og andre, der har fortjent det får en af de 400 godteposer, der er blevet pakket af de frivillige fra Red Barnet Ungdom.

I posen, der er på størrelse med et franskbrød, er en mikrohåndvægt, som man kan åbne øl med fra Manner Metal, der også har doneret kasketter. Desuden indeholder posen to breve Nescafé, en Cocio chokolademælk på dåse, en pose Kims chips, en Toms guldbar i storformat og en Chokofant ligeledes fra Toms og, samt en Derma sport sollotion faktor 30.

Festival survival kit

Målgruppen for godteposen er især de tømmermændsramte festivaldeltagere, fortæller Maria og suppleres af Nina Skårup Barfod, der læser cand.soc.(HRM):

- Det er et survival kit for at komme igennem Roskilde Festivalen, siger hun og lyder lidt som om, hun taler af erfaring.

Hvis du vil have indtryk, af hvad Red Barnet laver, så se billeder og hør lyd fra limbodansekonkurrrencen, der fandt sted i går eftermiddags.

 

Kommentarer

Vi havde tidligere skrevet, at Louise Kaspersen er ansat hos Red Barnet Ungdom og færdig som cand.merc. Dette er ikke rigtigt, hun er ved at skrive speciale og er frivillig på lige fode med de øvrige CBSere.

Jørn Albertus, CBS OBSERVER

Tilføj kommentar