CBS-hold varmer op til CBS Case Competition

Skrevet af Lajka Hollesen, - 28. februar 2011 - 0:042 kommentarer
Fra Case Competition i Auckland: holdet med deres host ved hvilken vej de skal. Fra venstre Thorbjørn Fink, Emil Hovgaard, Jonty Dineen ( værten fra University of Auckland), Christian Refshauge og Christian Hedegaard.

Opdateret: CBS´ hold til CBS Case Competition blev udvalgt i starten af januar måned. Med udvælgelsen følger uger med intensiv træning i case-løsning. Men holdet trækker også på erfaringer fra deres deltagelse i dette års Case Competition i Auckland.

Oppe mod rutinerede hold i Auckland
Christian Hedegaard, Emil Hovgaard,Thorbjørn Fink og Christian Refshauge udgør kvartetten, der skal dyste mod 11 hold fra nogle af de bedste universiteter i verden. Konkurrencen er hård, men holdet har lært en masse i Auckland, som de kan tage med til CBS Case Competition.

- I New Zealand var vi oppe mod nogle meget rutinerede, hold og taget i betragtning af at, det var vores første konkurrence, syntes jeg vi klarede det fint, fortæller Christian Hedegaard, som læser HA-almen på tredje år.

CBS Case Competition kræver gennemarbejdet præsentation
Selvom Auckland Case Competition, der kaldes Champion Trophy, og CBS Case Competition er meget forskellige, så mener Christian Hedegaard alligevel, at de har høstet gode erfaringer i blandt andet præsentationsteknikker.

Præsentationer og caseløsning tre dage i træk
- I Auckland havde vi fem timer til at løse casen, og forberede en ti minutters præsentation, hvilket så skulle gøres tre dage i træk. På CBS får man 32 timer til at løse casen og forberede en 20 minutters præsentation. Forventningerne til løsningen og dens analytiske dybde er derfor meget forskellige, fortæller Christian Hedegaard, og tilføjer:

- I Auckland handler det mere om at få en god idé og præsentere den, hvorimod der på CBS er meget større krav til den analytiske del af præsentationen – det hele skal være fuldstændig gennemarbejdet. Med vores ekstra erfaringer i prasentationstekninkker, håber vi på at kunne levere en god præstation på hjemmebane. Men eftersom mange af de bedste universiteter i verden deltager, bliver konkurrencen rigtig hård.

Sådan ansøger man
Hvis man skulle have lyst til at deltage i næste års Case Competition, skal man sende en ansøgning til Stephanie Wold Hadler, som er coach for CBS' hold i såvel CBS Case Competition som i alle andre internationale case competitions. Hun fortæller om udvælgelsesproceduren til konkurrencen:

- Hvis man vil søge om at blive Case Competition-deltager, skal man sende en ansøgning til mig, som er udformet på samme måde, som hvis man søgte et job inden for konsulentbranchen.

I ugen efter samtalerne begynder de udvalgte deltagere så et intensivt kursus, der skal styrke dem i deres løsning af cases indtil konkurrencen begynder den 2. marts.

Få trænet færdigheder og bliv klar til udfordringer i erhvervslivet
- Det er ligesom at tage et supplerende fag, uden at man dog akkrediteres for det. Men det er det hele værd, for deltagerne får trænet deres færdigheder, samtidigt med at de bliver forberedt på erhvervslivets udfordringer, pointerer Stephanie Wold Hadler.

Info 

 

Kontakt
Stephanie Wold Hadler, mail: sh.intoff@cbs.dk, kontor: POR/26-1.sal, tlf: 3815 3099.

Christian Hedegard, chhe08ag@student.cbs.dk

Kommentarer

Good luck, guys!

One correction: I'm not the coach for all teams in the CBS Case Competition. No, no. I'm the coach for the CBS team in the CBS competition and I'm the coach for all CBS teams in international case competitions,

Bit of a distinction. :-)

One more tiem: Good luck guys!!

Hi Stephanie

Tak for rettelsen, som er indført.

- Jørn

Tilføj kommentar