CBS indstiller ikke institutfora i ændrede vedtægter

Medbestemmelse og medinddragelse uden mindsket ledelsesret
CBS’ udkast til reviderede vedtægter, der skal sikre medarbejderne og de studerende medbestemmelse og medinddragelse på all niveauer fremover, blev behandlet af CBS’ ny-sammensatte bestyrelse på dets møde fredag den 3. februar. Det blev til en længere diskussion – både indbyrdes mellem bestyrelsesmedlemmerne og med institutleder Peter Lotz fra Institut for Innovation og Organisationsøkonomi, der som formand for den vedtægtsgruppe, der havde udarbejdet oplægget til CBS’ nye vedtægter, præsenterede det i bestyrelsen.

Enden på drøftelserne i bestyrelsen blev, at de reviderede vedtægter for CBS, der snart bliver sendt til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse til godkendelse, ikke – som på for eksempel Københavns Universitet og Syddansk Universitet – vil lægge op til at indføre vedtægtsdefinerede institutfora på CBS. Ikke at dannelsen af sådanne er udelukket. Men deres mandat, udformning og sammensætning holdes ude af vedtægterne og lægges i stedet i de enkelte institutters forretningsordener. Et paradigme for sådanne institutfora skal rektor sørge for bliver udformet sammen med et kodeks for god ledelse og medinddragelse på CBS.

Rigtig meget lige ved og næsten for CBS Case Competition team

Medarbejderforsamlinger og institutfora ikke ind i vedtægterne
Der var fra vedtægtsgruppens side ellers lagt op til en ny bestemmelse i vedtægterne, hvor institutlederens ”pligt til at konsultere og orientere medarbejderne om spørgsmål af central betydning for instituttets udvikling og drift” kunne ”ske enten via medarbejderforsamlingen eller via et medarbejdervalgt institutforum”. Medarbejderforsamlingen var defineret som samtlige medarbejdere på instituttet, og institutforum som repræsentanter for alle stillingskategorier ved instituttet. Medarbejderne kunne selv vælge mellem dem - og om man valgte den ene eller den anden model, skulle der afholdes mindst to møder om året.

Peter Lotz gav som formand for vedtægtsgruppen udtryk for betænkelighed ved, hvorvidt ministeriet – i lyset af ministeriets intentioner med vedtægtsændringerne - ville finde CBS’ oplæg tilfredsstillende og godkende forslaget. Han betonede desuden, at der fra VIP-side generelt i organisationen var et ønske om at få institutfora skrevet ind i vedtægterne – et ønske, der blandt andre gælder Amanuensisrådets formand:

- Det ærgrer mig på medarbejdernes vegne, at CBS ikke ligesom KU og SDU vil skrive modeller for institutfora ind i sine vedtægter. Der er jo på ingen måde tale om at genindføre institutrådene og deres mandat til at gribe ind i ledelsesretten, men om organer med en formel og forpligtende høringsret om forhold, der ligger udenfor samarbejdsudvalgenes regi. Problemet med et kodeks for god ledelse og medinddragelse og et paradigme for, hvordan disse skal sikres, udarbejdet og håndhævet af rektor, er, at de til en vis grad er personafhængige. Jeg ville absolut have foretrukket en vedtægtsdefineret model, siger Ole Helmersen.

Rektor-kodeks og institutternes forretningsordener
Det var på ingen måde målet – øget medindflydelse og medinddragelse til CBS’ medarbejdere og studerende – der var uenighed om, blot midlerne. Gennem diskussionen havde rollefordelingen været meget, som man kan forvente. CBS’ medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer argumenterede generelt, men ikke udelukkende for, at ændringerne i vedtægterne skulle være så konkrete, specificerede og forpligtende som muligt. De to indvalgte studerende sikrede generelt, men ikke udelukkende at de studerendes medinddragelse og medindflydelse blev specifikt skrevet ind i flest mulige sammenhænge. De eksterne bestyrelsesmedlemmer fokuserede generelt, men ikke udelukkende på den enstrengede ledelse og det klarest mulige beslutningshierarki. Og der var i den sidste ende en rimelig konsensus om, at en forholdsvis eksplicit forpligtelse til at udarbejde et kodeks og skrive modellerne ind i institutternes forretningsordener i vedtægterne kunne sikre målet.

- Jeg forestiller mig, at CBS skal udarbejde kodeks for god ledelse og medinddragelse og paradigmet for institutforretningsordener, at rektor skal igangsætte dette arbejde, og at det skal ske relativt hurtigt. Fordelen ved, at det ikke står nærmere beskrevet i vedtægten er, at det giver en fleksibilitet til at finde de rette løsninger for det enkelte institut, og at det kan evalueres og tilrettes løbende, påpeger bestyrelsesformand Peter Schütze.

Kodekset bliver udarbejdet under alle omstændigheder, og det arbejde vil blive gjort med fuld inddragelse:

- Vi vil igangsætte processen med at få udarbejdet kodeks for god ledelse og medinddragelse hurtigst muligt – vi behøver ikke vente på at vedtægten er godkendt i ministeriet. Det skal laves under alle omstændigheder. Det er for mig soleklart, at det skal være en inddragende proces, og at det endelige kodeks skal godkendes i Akademisk Råd, HSU, Institutlederkredsen og Direktionen, siger rektor Per Holten-Andersen.

Bred enighed efter minutiøs gennemgang
Selv om samtlige ændringer var genstand for grundige overvejelser, så gled en (lang) række justeringer ret glat igennem. Ikke mindst vil vedtægtsforslaget (endelig) give Handelshøjsolen lov til formelt at kalde sig Copenhagen Business School. Kompetencen til at godkende oprettelse og nedlæggelse af institutter og uddannelser fjernes fra bestyrelsen og skal i stedet drøftes i Akademisk Råd, som også gives en række andre opgaver. Desuden er bestyrelsens involvering i ansættelsen af dekaner blevet reduceret.

I forbindelse med udpegning af nye eksterne medlemmer af CBS bestyrelse blev det skrevet ind, at erfaring med universitetsledelse, gerne med internationalt perspektiv, bør være repræsenteret blandt de udefrakommende medlemmer. På baggrund af den generelle bekymring om selvsuppleringsmodellen blev proceduren for at udpege nye eksterne medlemmer ændret, idet der foreslås oprettet både et indstillingsorgan og et udpegningsorgan. FUHU og Akademisk Råd vil blive involveret i begge disse organer.