Vær med til at planlægge og lede Danmarks største universitetssportsstævne, der finder sted i efteråret.
Det er tredje gang, CBS Sport i år er vært for stævnet, der finder sted omkring 1. oktober. Når vi skriver ”omkring”, er det fordi, det ikke endnu vides om stævnet skal finde sted over en eller flere dage, for det skal styregruppen først tage stilling til.
Måske internationalt arrangement i år
Så hvis du melder dig som frivillig til styregruppen, er det blandt andet sådanne beslutninger, du kan få indflydelse på. Du kan ligeledes være med til at bestemme, hvilke sportsgrene, der skal dystes i og om arrangementet skal være internationalt eller rent dansk, fortæller næstformanden i CBS Sport, Thomas Staalager.
Pynt på cv’et
Medlemmerne af styregruppen får god erfaring med at planlægge og afvikle et stort arrangement, det kan se godt ud på dit cv. Yderligere får du selvfølgelig mulighed for at møde andre CBS’ere og have det sjovt sammen med dem.
Som frivillig skal du lægge nogle timer om ugen i planlægningsarbejdet. Thomas Staalager understreger, at du skal være engageret, have gåpåmod og ikke være bange for en udfordring som medlem af styregruppen.
Sidste år deltog omkring 80 hold med knap 600 studerende hold. Og konkurrencerne blev afviklet i og omkring Frederiksberg Hallerne. Deltagerne kunne stille op i fodbold, basketball, volleyball, floorball og badminton.
Langsigtet mål er europæiske mesterskaber
På lang sigt arbejder CBS Sport på at gøre CBS Sports Challenge til et stort internationalt stævne med deltagelse af universiteter fra hele Europa i stil med de såkaldte Mercuriales.
Kontaktoplysninger:
Thomas Staalager
Vice Chairman
GSM: +45 2143 4570
Mail: vicechairman@cbssport.dk
CBS Sport
Phone: +45 3815 3903
Web: www.cbssport.dk
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg
Tilføj kommentar