Debat: Ny strategi? Copenhagen English-Only-Business School

Skrevet af Lisbeth Verstraete Hansen & Mette Skovgaard Andersen, foto: Jørn Albertus - 5. oktober 2011 - 10:396 kommentarer
Lektor Lisbeth Verstraete Hansen og lektor Mette Skovgaard Andersen, Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier.

Lektorerne Lisbeth Verstraete Hansen og Mette Skovgaard Andersen fra Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier er blevet noget overraskede over at erfare, at den erhvervssproglige kandidatuddannelse i tysk, fransk og spansk (cand.ling.merc.) er under afvikling og fremover kun skal udbydes med engelsk som prog. De mener ikke, at dette på nogen måde er blevet meldt klart ud. Og så er der selve beslutningen...

I forbindelse med bestyrelsens beslutning om bacheloruddannelsen i International Virksomhedskommunikation i engelsk, fransk, spansk og tysk (IVK) ved det kommende møde fredag (07.10.2011) har vi til vores overraskelse erfaret, at uddannelsens overbygning – den erhvervssproglige kandidatuddannelse i tysk, fransk og spansk – allerede er under afvikling og skal erstattes med en ny cand.ling.merc. kun i engelsk. For at bøje det i neon: Fremover vil CBS ikke tilbyde andre fremmedsprog end engelsk på erhvervssprogligt kandidatniveau.

Det vidste vi så ikke. Det vidste en meget stor del af vores kolleger heller ikke. De studerende ved det ikke. Det står heller ikke på studiets hjemmeside. Gad vide om der er flere, der ikke ved det?

Der er mange ting i processen, der undrer. Hvorfor er der ikke blevet informeret bredt? Hvornår er beslutningen egentlig taget? Hvad begrunder den? Kan man godt afvikle en kandidatuddannelse, når BA-delen fortsat eksisterer, og de BA-studerende har et retskrav på en overbygning? Hvilke fremadrettede tiltag skal sørge for, at CBS’ vedtægter fortsat respekteres?

Lad os starte med vedtægterne. Af § 1. stk. 2 fremgår det, at ”Handelshøjskolen har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for erhvervsøkonomiske, erhvervssproglige og dermed beslægtede områder”. Erhvervsøkonomi og erhvervssprog er her reelt sidestillede i formålsparagraffen. I henhold til de gældende europæiske normer (ECTS) for fagenes vægtning er det svært at argumentere for, at de max. 30-45 ECTS fremmedsprogsrelaterede fag, der tilbydes på uddannelsen – Interkulturel Markedskommunikation – er nok til at sikre ”erhvervssproglige uddannelser på højeste internationale niveau”.

Så er der det med informationsniveauet. Hvordan bliver en for undervisere, studerende, erhvervsliv, ministerier så vidtrækkende beslutning kommunikeret? Det korte svar er: Det gør den ikke.

Det lange svar er: Af bestyrelsesreferatet fra mødet 15. april 2001 optræder beslutningen om afvikling af tysk, fransk og spansk under punkt 6. om ny cand.ling.merc. Her står: ”Forslaget er en gennemgribende reform af den eksisterende cand.ling.merc. Der er således tale om en erstatning af en eksisterende uddannelse. I 2009 udbød CBS Bachelor i engelsk og organisationskommunikation [EOK], og den nye cand.ling.merc. udgør de studerendes retskrav på en overbygning, og er reformeret i forhold til at imødekomme de studerendes behov. Uddannelsen udbydes på engelsk, men der vil fortsat via valgfagsudbud være mulighed for at opnå en beskikkelse til translatør og tolk." [...]

Man skal være en ualmindelig dreven tekstanalytiker for at læse, at beslutningen om ”ny cand.ling.merc. i engelsk” ikke bare handler om at reformere den eksisterende engelsksprogede cand.ling.merc., men implicerer afvikling af tysk, fransk og spansk på kandidatniveau. Og man må supplere med al sin kontekstuelle viden for at forstå, at nok udgør den nye cand.ling.merc. den overbygning, som de EOK-studerende har retskrav på. Men den fjerner samtidig retskravsoverbygningen for de IVK-studerende.

Vi er klar over, at det her er meget teknisk. Det er en del af pointen. Det er så teknisk, at der ikke kan redegøres for det uden at gå fra ganske små detaljer til meget store sammenhænge.

Vi håber, at bestyrelsen har truffet beslutningen på et mere transparent grundlag. Vi har derfor kigget i bilagene for at se, hvilke diskussioner, der måtte være gået forud.

Men her opstår yderligere spørgsmål: Der står nemlig i bilag 6.3. dateret den 6. april 2011 om den eksisterende (flersprogede) cand.ling.merc.: ”Efter en ledelsesbeslutning skal denne uddannelse nedlægges, dvs. den er pt. under udfasning […]”.

Så vidt vi er orienteret, er det kun bestyrelsen, der kan vedtage at nedlægge en uddannelse, hvorfor bilaget må betyde, at der ligger en tidligere bestyrelsesbeslutning til grund for udfasningen. Hvordan er det ellers muligt, at en beslutning truffet af bestyrelsen den 15. april er under implementering allerede ni dage tidligere?

Det er et stort problem for både undervisere og studerende, at så væsentlige beslutninger dels ikke kommunikeres ud, dels ikke er transparente. Når vi f.eks. læser i bilag 6.3, at den igangværende udfasning betyder, at sidste optag på den eksisterende flersprogede cand.ling.merc. er i 2014, analyserer vi os frem til, at det ikke giver mening at have punktet om BA-IVK’s fremtid på bestyrelsens møde på fredag – medmindre man samtidig 1) vælger at lave en ny erhvervssproglig overbygning; 2) viderefører gammel cand.ling.merc. I modsat fald mangler de studerende en overbygning.

Og når vi i referatet læser, at CBS er i færd med at indlede et samarbejde med Københavns Universitet om fremmedsproglige kandidatuddannelser, undrer vi os umiddelbart over, hvad det er, vi skal samarbejde om, for hvis vi ikke har en BA IVK, har vi ikke tilstrækkelige sprog-ECTS til at være interessante samarbejdspartnere for KU.

Vi anser det også for at være et reelt problem, at sådanne beslutninger ikke gøres til genstand for en åben og fri debat i det offentlige rum, da konsekvenserne rækker langt ud over CBS.

F.eks. er en national sprogstrategi for fremmedsprogsuddannelserne under udarbejdelse i ministerierne. Den blev diskuteret her på CBS ved et stormøde 28. april 2011. Mødet var arrangeret af sprogstuderende, som efterlyste klarhed omkring deres BA-uddannelse (IVK), der i løbet af kort tid var blevet først nedlagt så genåbnet. I panelet sad – sammen med CBS’ repræsentanter (studerende og uddannelsesdekan) – bl.a. daværende videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen, forskningspolitisk chef fra DI Charlotte Rønhof og formanden for regeringens sprogudvalg, Bodil Due. Auditoriet var stuvende fuldt, og det havde været et oplagt forum for at melde ud, at på CBS havde man fjorten dage tidligere taget beslutningen om, at engelsk er eneste erhvervssproglige uddannelse på kandidatniveau fremover. Det blev ikke nævnt med et ord.

Det havde også været en mulighed for at begrunde beslutningen, der umiddelbart synes at gå imod samfundets og erhvervslivets ønsker. Flere undersøgelser af sprog i danske virksomheder peger på, at engelsk alene ikke giver et tilstrækkeligt grundlag for dansk erhvervslivs internationale aktiviteter. En række forskere har påvist, at brugen af engelsk som fællessprog ikke er så gnidningsløs, som det hævdes, og en mere bredt anlagt undersøgelse lavet af DI og CBS (2007) viste, at det ikke kun er i Kina, at engelsk ikke rækker: Frankrig var den andenstørste udfordring, mens Tyskland og Rusland delte tredjepladsen. Undersøgelsen pegede også på, at virksomhederne efterspurgte det, DI kalder ”dobbeltkompetencer”, altså f.eks. fremmedsprog i kombination med en anden erhvervsrelateret faglighed, sådan som IVK med sin cand.ling.merc.-overbygning er – eller var.

Såvel undervisere som studerende har ved flere lejligheder forsøgt at tage initiativ til en åben dialog om fremmedsprogs placering på CBS og i det nationale uddannelseslandskab. Vi må konstatere, at det aldrig er lykkedes, hvilket formodentlig er årsagen til, at der nu hersker en så udbredt uvidenhed, forvirring og overraskelse over nedlæggelsen.

Kommentarer

Som formand for den task-force der udarbejdede en rapport om de moderne fremmedsprog til brug for Bestyrelsens drøftelse af dette emne på strategiseminaret den 2. september vil jeg opfordre bestyrelsen til at inddrage de spørgsmål som stilles i Lisbeth Verstraete Hansens og Mette Skovgaard Andersens debatindlæg. Deres debatindlæg indeholder nogle gode pointer som ikke rigtigt har været inde i debatten hidtil. Det interessante er imidlertid ikke så meget ’hvem-der-sagde-eller-ikke-sagde-hvad-hvornår’, selv om det selvfølgelig er vigtig som medarbejder at blive og føle sig godt orienteret og inddraget; det interessante er substansen i de beslutninger man vælger at træffe i bestyrelsen. Derfor følgende som supplement:

 

1)    Overvejelserne om at udfase andre sprog end engelsk på overbygningsniveau er primært båret af argumenter om studentervolumen. Dette er et relevant kriterium, men det bør også med i overvejelserne at en udfasning betyder at det bliver meget vanskeligt at genoptage sådanne uddannelser hvis studenterinteressen for sprog som f.eks. fransk og tysk igen stiger. Er Bestyrelsen sikker på at den ønsker, at CBS ikke fremover skal levere kandidater med sådanne kompetencer til erhvervslivet? 

2)    Direktionens indstilling vedr. IVK til bestyrelsesmødet den 7. oktober fremlægger to alternative modeller, som begge kan gennemføres, og som beskrives godt mht. forudsætninger og konsekvenser. De to modeller er: a) at nedlægge uddannelsen og lægge elementer af denne ud på de to andre sproginvolverende BA-uddannelser;  b) at oprette en ny IVK med øget samfundsfagligt indhold. Direktionens indstilling er udarbejdet fordi Bestyrelsen ikke i task-forcens rapport mente at have fået en éntydig indstilling vedr. IVK-uddannelsens fremtid. Det er korrekt at task-forcen ikke pegede på én færdig løsningsmodel. Vi skrev følgende i task-force rapporten:  ” Udvalget kan ikke pege på én færdig løsningsmodel på de udfordringer som en fortsættelse af IVK medfører ift. de mindre sprog og i forhold til overbygning på IVK, men anbefaler at CBS sætter gang i en kulegravning af potentialet i det overordnede felt områdestudier; både i forhold til det konkrete problem med IVK og overbygning oven på denne og mere generelt. Udvalget mener at det kan være relevant for CBS’ videre strategiske udvikling at arbejde på en model/modeller for områdestudier – og en nærmere definition af hvad dette begreb kan indeholde og bidrage med i CBS’ uddannelsesportefølje; en model som også er åben over for andre områder end ’Studies of the Americas, ’European Studies’ og ’Asian Studies’ som pt. er repræsenteret på CBS. En sådan kulegravning af potentialet bør omfatte såvel uddannelses- som forskningsområdet og inddrage alle relevante faglige miljøer i CBS’ matrix. Selv om task-forcen således ikke peger på én bestemt løsning på IVK-problemet, peger vi dog ret tydeligt på en ny-udvikling af uddannelsen, kombineret med dennes stærkere forankring i CBS’ faglige matrix, som den mest perspektivrige vej at gå.

 

Hvor vil det være ærgerligt at udfase uddannelser i de ”mindre” fremmedsprog, når man flere steder i erhvervslivet efterspørger disse dobbeltkompetencegivende uddannelser. Om noget tid, når erhvervslivet får fundet ud af at give udtryk for deres behov for kandidater, der kan mere end ”turist-tysk”, og man derved sandsynligvis vil kunne se en øget studenterinteresse, så vil det være meget besværligt at skulle genoprette disse uddannelser, hvis de nu bliver lukket.

Samtidig betyder det knap så høje antal af unge, som har søgt ind på de erhvervssproglige uddannelser ikke nødvendigvis, at de unge ikke har interessen for sprogene og uddannelsernes indhold. Men som ung, der skal til at træffe et valg om studie, kan det være svært at vælge, hvis der er usikkerhed omkring, hvorvidt uddannelsen fortsætter eller ej.

Al den tid jeg har læst på CBS, har jeg altid opfordret folk, der bare havde en lille interesse for de erhvervssproglige linjer om at søge ind på uddannelsen. Men jeg må indrømme, at jeg det sidste års tid er begyndt ikke længere at være så god en fortaler for CBS. Jeg har været meget skuffet over den manglende kommunikation til studerende og undervisere.

Jeg håber inderligt, at CBS kraftigt vil genoverveje deres beslutninger omkring de erhvervssproglige uddannelser. Det er for navlebeskuende at tænke, at det er tilstrækkeligt at uddanne folk til at kunne engelsk (hvilket til dels også bliver nedprioriteret). Skal vi forvente, at folk, vi gerne vil handle med ude i verden, er gode til og har lyst til at forhandle på engelsk? Takket være min erhvervssproglige uddannelse på CBS (BA i fransk og engelsk, cand.ling.merc.-studerende i fransk og interkulturelle markedsstudier) har jeg bl.a. fået et rigtig spændende job i en dansk internetbutik, hvor jeg er står for alt salg og marketing på det fransktalende marked. Jeg har dagligt kontakt (på fransk) med kunder og samarbejdspartnere, hvor jeg bruger netop de kompetencer, jeg har udviklet gennem min uddannelse. Vil det ikke være ærgerligt, hvis en lignende virksomhed om fem år ikke vil kunne sælge deres produkter på fx det fransktalende marked, bare fordi CBS ikke længere uddanner folk, som kan alt det, jeg kan nu?

Mange hilsner fra Anne, som til sommer vil være stolt af at kunne sige, at jeg er cand.ling.merc., men som vil være trist, i tilfælde af vi bliver en uddøende race.

Det Det er ærgerligt at diskussionerne om sproginvolverende uddannelser mere handler om procedure end om indhold.  De sproginvolverende uddannelser står overfor store udfordringer, som kræver svære beslutninger og holdbare løsninger. Mette og Lisbeth interesserer sig mest for proceduren, men der er desværre et par misforståelser i frestillingen.

Forslaget til ny Cand.ling.merc . som afløser den gamle CLM med 4 sprog er lavet af en arbejdsgruppe sammensat af medarbejdere fra IKK og ISV institutterne, herunder institutlederen. Gruppen har lavet en grundig rapport. Uddannelsesdekanen har fremsendt gruppens forslag uændret til bestyrelsen. Det er svært at se som en meget hemmelig proces.

 

Vi afvikler selvfølgelig ikke uddannelser før forpligtigelserne overfor de studerende, der er i systemet er opfyldt. Det har vi aldrig gjort, det seneste eksempel er nedlæggelsen af italiensk og russisk, hvor der stadig er studerende ”i systemet”.  Derfor forlænges den gamle CLM selvfølgelig også så længe der uddannes bachelorer, der har den som naturlig overbygning.

 

”Man kan sætte ølse for - man kan sætte ølse bag - Pølsen beholder dog sin smag”

Uanset hvornår beslutningerne træffes, så er det interessante spørgsmål hvordan vi kan lave et holdbart udbud af uddannelser. Vi bliver nød til at finde en løsning på at søgningen til fransk, tysk og spansk er så beskeden, at der ikke er studentergrundlag for en selvstændig kandidatuddannelse i sprogene fransk, tysk og spansk. Heller ikke Lisbeth og Mette forestiller sig vel at man kan basere en uddannelse fx i fransk på under 10 studerende. Vi kan jo godt ønske os at de studerende havde andre præferencer, men det er uansvarligt, at lade som om der ikke er en udfordring som gør den gamle uddannelsesmodel uanvendelig. 

 

Derfor skylder vi ikke mindst de studerende at udvikle tilbud, der sikrer holdbare og relevante overbygningsmuligheder for alle studerende, der starter på CBS.  Til bestyrelsesmødet er fremlagt et oplæg der præsenterer to realistiske alternativer.

 

Se dem her:  http://www.cbs.dk/Om-CBS-Campus/Menu/Bestyrelse/Moeder-2011/Moeder-2011/...

At

Tak for disse kommentarer,Wilbert.

Vi ved godt, at udviklingen af den nye CLM er foregået i tæt samarbejde med de af vore kolleger, som udviklede en overbygning til den nye engelsksprogede BA [EOK]. Det var en klart defineret opgave, og de har løst den godt. Men spørgsmålet er, om de har kendt forudsætningerne, eller om de ændrede sig undervejs. Faktisk var Mette med i det indledende udviklingsarbejde, og hun havde i hvert fald ikke på det tidspunkt nogen som helst anelse om, at ny cand.ling.merc. i engelsk var tiltænkt at erstatte HELE den eksisterende cand.ling.merc. med engelsk, tysk, fransk og spansk!

Og vore kolleger kan vel næppe pålægges ansvaret for, at beslutningen om nedlæggelsen af de sprog, der ikke var omfattet af udviklingsarbejdet, bliver kommunikeret bredt ud.

 

Nej, vi forestiller os ikke, at vi kan basere en hel uddannelse på 10 studerende. Men her har vi et ønske om, at vi holder op med at tale om ”selvstændige” kandidatuddannelser i fransk, tysk og spansk. Der er IKKE selvstændige sproguddannelser baseret på så få studerende, for sprogfagene udbydes som kombinationsstudier sammen med europæiske eller amerikanske studier, hvorfor det reelt kun på er den såkaldte ”sprogblok”, der undervises på mindre hold. Det drejer sig i alt om fire kurser (1 år).

Men vi anerkender fuldt ud, at der i et cost-benefit-perspektiv er et volumenproblem, ikke mindst fordi de engelskstuderende nu har fået deres egen cand.ling.merc. Så på længere sigt skal der tænkes bredere.

 

Det er korrekt, at vi interesserer os for proceduren. Ikke fordi den interesserer os som sådan, men fordi den har medført, at grundlaget for at diskutere løsninger er eroderet undervejs.

 

Vi anklager ikke nogen for at holde noget hemmeligt, men vi mener, at der er plads til forbedring på kommunikationsområdet. Vi har i nogen tid reelt ikke kendt betingelserne for de studier, vi underviser på. For at komme ud af forvirringen, er vi gået til de officielle dokumenter for at få svaret på: Hvad er blevet besluttet af hvem, hvornår, med hvilke argumenter? På hvilke forudsætninger og med hvilke konsekvenser? Og frem for alt – for det er selvfølgelig det, der interesserer os mest: hvad giver det af muligheder og begrænsninger for at finde løsninger for uddannelserne.

 

For på det punkt er vi helt enige med dig, Wilbert. Det er på høje tide at finde en løsning! Og vi mener ikke, at den består i at nedlægge IVK men i at nyudvikle den sammen med relevante fagmiljøer og sideløbende med en bredt funderet erhvervssproglig overbygning, der også kan tiltrække studerende udefra. Det lige præcis det, vi så godt kunne tænke os at få lov - og ro - til. 

 

 

Jeg udtaler mig på basis af min erfaring som EU ekspert om sprogpolitiske emner. Mine bøger om sprogindlæring og sprogpolitik er udgivet i 11 lande, og jeg bliver indbudt til at holde foredrag i hele verden. Jeg er rystet over at så vigtig en sag som Danmarks behov for folk med kvalifikationer på fremmedsprog foregår på så snævert og uoplyst et grundlag. At udelukke andre fremmedsprog, som Danmark indtil nu har haft bæredygtige forsknings- om undervisningsmiljøer i (fransk, italiensk, de slaviske sprog, spansk, tysk), er ikke bare i strid med erhvervslivets behov. Den er i strid med Danmarks forpligtelser i EU-sammenhæng. Og i øvrigt med institutionens egen sprogpolitik, som blev rost af bestyrelsen for 6 år siden men desværre ikke implementeret. I mange andre europæiske og asiatiske lande opruster man kompetencer på flere sprog. På et stort universitet i Venedig med business school (Ca’ Foscari) underviser man i 41 sprog. Det er givet at de specifikke udfordringer på CBS hænger sammen med en total svigt på regeringsniveau i Danmark. Vi er mange forskere i Danmark, der har i mange år gjort regeringen opmærksom på at nationale interesser står på spil, ikke alene i erhvervslivet men også i landets centralforvaltning, ved dansk deltagelse i EUs mange organer og aktiviteter, og i kontakter på en masse områder med andre lande. Der har manglet ledelse og en klar strategi for at imødekomme Danmarks behov. Det er katastrofalt hvis CBS ser bort fra disse realiteter af kortsynede årsager. Er der ikke nogen i bestyrelsen eller i ledelsen på CBS som har visioner for hvad CBS burde og kunne gøre fremover?

Robert Phillipson, professor emeritus, dr.phil., www.cbs.dk/staff/phillipson.

Kampen om fremmedsprog på CBS må ikke tabes

Først skulle den revideres, så skulle den lukkes, så skulle den fortsætte, og nu skal BA i International Virksomhedskommunikation (IVK-uddannelsen) på CBS revideres, således at CBS fortsat skal udbyde spansk, tysk og fransk på kandidatniveau.
- Det bør blive et element i en strategi for CBS, at fremmedsprog i en erhvervsmæssig, merkantil sammenhæng er et prioriteret område, kommenterer KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

 

På CBS er kampen om fremmedsprogene brudt ud i lys lue. Det viste sig nemlig under høringsrunden i forbindelse med revideringen af IVK-uddannelsen, at det ikke var gået op for mange studerende og forskere i CBS’ erhvervssproglige miljø, at den kommende, rent engelsksprogede cand.ling.merc. helt skulle erstatte den eksisterende, hvor man også kan læse fransk, spansk eller tysk på kandidatniveau.

Blandt årsagerne til, at en bestyrelse kan føle sig fristet til at lukke disse sprogfag, er fortsat en svag økonomi, fordi det kræves, at uddannelserne skal kunne finansiere sig selv.

- Men i en tid med global omstilling og nye vækstcentre er det nødvendigt, at vi alle indser, at behovet for kommunikation og markedsføring på køberens præmisser er mere nødvendigt end nogensinde. Virksomheder, der kun kan kommunikere på dansk og engelsk, kan ikke i tilstrækkeligt omfang trække Danmark ud af det økonomiske dødvande. Det bør en institution som CBS vide, siger Per Lindegaard Hjorth.

Lige inden sommerferien kom rapporten om en national strategi for fremmedsprog. Rapporten er den foreløbige kulmination på flere års kamp for at redde de vigtigste fremmedsprogs eksistens i det danske uddannelsessystem fra folkeskole til universitet.
- Men hvis en national strategi for fremmedsprog skal lykkes, er det vigtigt, at universiteterne arbejder sammen på tværs, både internt og eksternt. CBS er en vigtig brik i den sammenhæng. Som udgangspunkt bør det blive et element i en strategi for CBS, at fremmedsprog i en erhvervsmæssig, merkantil sammenhæng er et prioriteret område, siger KS-formanden.

De forskellige områder på CBS, fremmedsprog, kommunikation, Asien-studier og så videre, bør arbejde sammen, så CBS kan blive dynamoen for en udvikling, hvor danske virksomheder indser nytten af at kommunikere og sælge på en lang række forskellige fremmedsprog, også fremmedsprog, der indtil nu ikke har været stærkt repræsenteret i dansk erhvervsliv. Sprog som arabisk, kinesisk, japansk, hindi, urdu og portugisisk, men også fransk, spansk, tysk og russisk.

- Rapporten om en national fremmedsprogs strategi indeholder mange gode forslag. Men det er absolut nødvendigt, at uddannelsesministeren handler. For en rapport alene gør det ikke. Det går stadigvæk den forkerte vej, selvom nogle universiteter gør, hvad de kan.  For eksempel forsøges der samlæsning i spansk og tysk over nettet mellem Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet med det formål at sikre fagenes eksistens, påpeger Per Lindegaard Hjorth.

Han understreger desuden, at det også er nødvendigt, at universiteterne finder ud af at arbejde på tværs, så for eksempel Københavns Universitet uddanner dimittender, der er solidt uddannet i basal lingvistik og grammatik i en stribe fremmedsprog, hvoraf en del kan læse videre på merkantile overbygninger på CBS. Kampen om fremmedsprog på CBS må ikke tabes.
 

Tilføj kommentar