Leg, læring og Lego-robotter på HA(dat.)

Skrevet af Thomas Edvardsen - Foto: Jørn Albertus - 3. april 2008 - 15:031 kommentar
Hvem siger, at Lego kun er for børn? På CBS indgår de farverige klodser med stor succes som en lærerig del af undervisningen.
Et samarbejde mellem Lego og adjunkt Rasmus Uslev Pedersen fra Institut for Informatik på CBS har sat robotik og arbejdet med mikroprocessorer højere på dagsordenen på HA og cand.merc. (dat.) uddannelserne. Perspektiverne er så gode, at man fra HA/cand.merc. (dat.) studiets side har investeret 25.000 kroner for at få arbejdet med robotterne ind på studiet. Derfor har HA(dat.)'s 2.semester studerende netop klodset sig gennem en uge af deres uddannelse, hvor de fik mulighed for at samle og programmere Lego MINDSTORM NXT-robotter.

Der er nysgerrighed og god stemning i klasseværelset. Lego MINDSTORM NXT-robotterne bliver taget ud af kasserne og sluttet til computerne i lokalet. Det er temauge på HA(dat.) 2. semester, og en gruppe studerende har valgt at arbejde med Legos robotter i stedet for databaser eller chatprogrammer.

Lego Mindstorm robotterne sælges egentlig som legetøj til børn fra 14 år og opefter, primært til drenge, men deres potentiale er til meget mere. Faktisk helt til universitetsniveauet og CBS’ største IT-orienterede bachelorprogram. På HA(dat)s Lego-forløb skal de studerende få robotternes forskellige sensorer til at snakke sammen, så de kan reagere på omverdenen. Det er noget af en udfordring, og de studerende er godt tilfredse.

Adjunkt Rasmus Uslev Pedersen, der er initiativtager og frontløber på Lego robot-satsningen i studieforløbet, står og demonstrerer koden bag systemet for de opmærksomme studerende, før de selv skal prøve kræfter med at programmere robotterne. Det er nemlig koden, der styrer robotterne, og derfor er det den, de studerende skal arbejde med.

Der bliver svedt over de formler, der skal få processoren i robotten til at lægge de mange indtryk fra sensorerne sammen, og der bliver arbejdet på højtryk for at få teknikken til at arbejde sammen med de opstillede computere.

- Det er svært, men det er sjovt, når det virker. Det er helt klart et emne, der har fanget min interesse, siger en HA(dat) 2.semester-studerende, der lige har fået de rigtige tal frem på robottens skærm.

Robotik 101

Temaugen er en lynintroduktion til de muligheder, arbejdet med robotter indebærer. Den giver de studerende indsigt i, hvilke projekt- og karrieremuligheder, der er inden for feltet, så de kan vurdere, om de vil arbejde videre med emnet på 5. semester – eller måske endda i bachelorprojektet og videre gennem kandidatuddannelsen.

En af fordelene ved at bruge robotterne i undervisningen er, at man meget nemt kan se resultatet af det arbejde, man lige har lavet. Hvis robotten er blevet fodret med den forkerte kode, kan man straks se på den lille skærm, at der er gået noget galt.

De studerende er både engagerede og underholdte under arbejdet.

- Det er fedt at bruge Lego i undervisningen, når det både er sjovt og skaber flere muligheder for vores uddannelse, siger HA(dat) 2.semester studerende Mehrose Mansha.

Det er sensorerne, der giver robotten de mange muligheder. De studerende kan koble dem til robotterne, så de både kan se, tale, høre og føle. Det giver uanede muligheder for at sætte en robot sammen, så det er næsten kun fantasien, der sætter grænsen.

Gode fremtidsudsigter

En grundlæggende idé bag MIND-STORM fra Legos side er læring gennem leg. Perspektiverne for denne potentielle læring er tydeligvis så gode, at legen kan forsætte helt frem til kandidatafhandlingen. Men de generelle udviklingsmuligheder strækker sig dog meget længere.

- Robotterne kan og vil gøre vores liv lettere i fremtiden, fortæller Rasmus Uslev Pedersen og fortsætter:

- Robotterne vil både kunne medvirke til at gøre ældre menneskers liv sikrere, idet robotten kan sladre til Falck, hvis den ældre falder i sit hjem. De kan også sørge for, at vores bagage aldrig bliver væk i lufthavnen, og de kan bidrage til at forbedre trafiksikkerheden. Alt sammen fordi en robots små sensorer kan sladre, hvis der er noget galt, eller hvis noget ikke opfører sig, som det skal.

Den dynamik, der er mellem forskning og de gode erhvervsøkonomiske perspektiver, er også grunden til, at der er satset på området fra studiets side.

- Det er en sjov og intuitiv måde at arbejde med en bestemt type sys-temer og programmere på. Derfor har vi investeret op mod 25.000 kroner på området, og dertil kommer, at projektet tilbyder en bredere vifte af tilbud for de studerende, fortæller studieleder Jakob Nørberg.

Det ser ud til, at Lego MINDSTORM er kommet for at blive i DØK-undervisningen på CBS. De studerende, der nu har lagt temaugen bag sig, fik deres første indblik i et område med små robotter og computere, der efter alt at dømme har en meget stor fremtid. Vælger de at arbejde videre med robotterne, kan de meget vel bidrage til at livet bliver lettere eller sikrere i fremtiden.

Det store i det små

Rasmus Uslev Pedersen, der er manden bag brugen af MINDSTORM på HA(dat), er ikke i tvivl. Han mener, at der ligger store muligheder i et fokus på mikroprocessorer:

- Der er langt flere af de små mikroprocessorer i brug, end der er af de store. Derfor er der behov for, at de studerende også arbejder med de små, siger adjunkt Rasmus Uslev Pedersen fra Institut for Informatik, hvis frugtbare samarbejde med Lego gjorde den nødvendige adgang til såvel hardware som software muligt.

Lego blev så imponerede over det arbejde, Rasmus Uslev Pedersen lavede med robotterne, og de spørgsmål, han stillede, at koncernen valgte at udlevere ham koden til MINDSTORM NXT, mens den stadig var under udvikling

Det blev der en portering af styresystemet TinyOS ud af, og det er det system, der tillader, at de studerende kan få robotterne til at udføre avancerede handlinger. Det betød også, at CBS kom først med udviklingen af et system, der gør robotterne egnede til forskning, hvilket giver en stor del af forklaringen på, hvorfor projektet har været en succes.

- Vi genkendte Rasmus som en ildsjæl, der tog bolden og løb videre. Lego er kun interesseret i samarbejder, hvor virksomheden får noget tilbage. Rasmus har både medvirket til at gøre systemet hurtigere og gjort det muligt, at MINDSTORM NXT kan bruges på universiteterne, siger Flemming Bundgaard, der er Technical Lead på MINDSTORM hos Lego.

Kommentarer

Hej Thomas Edvardsen (og Rasmus Uslev Pedersen?).
Jeg synes, at jeres brug af LEGO Mindstorms er et godt tiltag til at booste innovationstænkningen på steder som CBS. Det er i tråd med Seymore Papert (fra hvis bog navnet "Mindstorms" er lånt) og MIT's måde at arbejde på.
Jeg bruger LEGO som læringsredskab både i folkeskolen og før, og jeg mener at der er to overordnede måder hvorpå man kan lære via LEGO (disse er dog lige så gældende på højt som lavt niveau):

1: Black Boxing - ved at f.eks. bygge en LEGO-model ud fra manualen. Dette understøtter den visuelle/kinestetiske og geometriske læringsstil, ligesom brugen af reverse engineering, når en forkert placeret klods sætter en bremser for udviklingen og man skal tilbage og rette fejlen.

2: Out of the box - Når man anvender klodserne kreativt og ud fra en anden natur en de fra producenten var tiltænkt. Det lyder til at være den model I bruger. Styhre's begreb "Bricolage" om uspoleret innovationstænkning hos unge. Dette kan kun foregå hvis man undgår at indoktrinere de unge igennem uddannelseslivet med ensrettede "sådan gør du"-løsninger men istedet tillader kreativitet.

Jeg håber flere vil gøre som Jer og bruge LEGO i undervisningen, også på de højere uddannelsesinstitutioner.

MVH
Martin Exner
Masters in IT Didaktisk Design, University of Education (DPU), Copenhagen, Denmark

Tilføj kommentar