Debat: Dumhedens cirkel hersker i undervisningen på FLØK

Skrevet af Niels Jørgen Lindtner, stud.merc.fil - 29. maj 2012 - 16:396 kommentarer

Kildekritik er tilsyneladende en by i Rusland, når man i en eksamensopgave tager ungdomskultur og letpåklædte kvinder under behandling.

I denne sommer var der en tysk professor ved navn Linda Marie Koldau, som kritiserede dansk humaniora – hun kaldte slet og ret humaniora i Danmark for en skandale.

I en just overstået eksamen her på CBS kom jeg pludselig i tanke om noget, hun skrev i sin artikel den 12 juni 2011 i Politiken. Hun skrev: "Og der må endelig ikke presses for megen viden ind i en opgave. Teorier skal der til – også analyse af ét eksempel, som beviser teorien. Det er dumhedens cirkel."

Jeg læser cand. merc. fil. (en semi-humaniora uddannelse) Senest aflagde jeg eksamen i faget Arbejdsliv og Ledelse. Eksamensemnet var udstukket af underviserne. Eksamensopgaven omhandlede de såkaldte Cultpiger og deres såkaldte arbejdsliv. Nogle vil måske have en svag erindring om en letpåklædt, smilende pige fra den sidste bytur?

Hvorom alting er – så bød underviserne de studerende at:

"(…) tage empirien for gode vare [sic]. Det interessante er [sic]I formår at bruge fagets tekster til at analysere casen og ikke om hvilken slags empiri der er tale om."

Da kom jeg til at tænke på Linda Marie Koldaus ord.

For nu at stille det lidt firkantet op. Underviserne beder udtrykkeligt de studerende om at forholde sig til en sag, som de kun har et begrænset eller mangelfuldt kendskab til. Hvorfor? Fordi det interessante ikke er virkeligheden, men undervisernes egne teorier. Jeg kan ikke se nogen anden forklaring.

I mine øjne må dette nødvendigvis føre til usikre, hvis ikke fejlagtige slutninger. Id est: Havde empirien været mere fyldestgørende, er det muligt, at de teorier som vi blev bedt om at demonstrere kendskab til, slet ikke ville finde anvendelse!

For mig at se er en teori, der ikke må verificeres ved hjælp af virkelighedskontrol at ligne med holdbarheden af en snemand i sommersol.

Mit spørgsmål er så: Gælder det Koldau mente om Århus Universitet også på CBS på Frederiksberg?

Relaterede artikler 

Kommentarer

Eksamen i faget ”Ledelse og Arbejdsliv” er en skriftlig eksamensopgaven, der tager udgangspunkt i en case, de studerende får udleveret. Princippet ved casen er, at de studerende får det samme empiriske materiale, som de skal analysere, diskutere og omsætte i forhold til fagets pensum.

I tidligere år har casen bestået af artikler om henholdsvis Danfoss og Microsoft. I år bestod casen af en dokumentar om servicemedarbejdere i Cult (”Cultpiger”). Vi har i forbindelse med præsentationen af casen i undervisningen anbefalet, at de studerende ikke skulle brug tid og ressourcer på at indhente ekstra materiale om casen. Grunden til, at vi har givet denne anbefaling er, at vi mener, at casen er tilstrækkelig omfattende og fyldestgørende, samt at det ikke indgår i fagets læringsmål, at de studerende selvstændigt skal indhente empiri.

Så når Niels Jørgen Lindtner kritiserer os for at bede ”de studerende om at forholde sig til en sag, som de kun har et begrænset eller mangelfuldt kendskab til”, så har han fuldstændig ret. Det er en case, som per definition er et uddrag af virkeligheden.

Niels Jørgen Lindtner anfører i forlængelse af sit argument, at det ”nødvendigvis føre til usikre, hvis ikke fejlagtige slutninger.” Ja, det kan være tilfældet. Vi har derfor et læringsmål i faget, som handler om, at de studerende skal kunne reflektere over deres analyses gyldighed. Her er det selvsagt relevant for de studerende i deres eksamensbesvarelse at diskutere kilderne til deres analyser.

Formålet med eksamensopgaven er ikke at bevise eller verificere teorien ved at give eksempler, men derimod at omsætte teorier i forhold til en empirisk case og reflektere over gyldigheden af den analyse, som man har foretaget.

Mvh. Anders Raastrup Kristensen og Michael Pedersen, fagansvarlige

Husk at handle, før du tænker!

Først vil jeg sige, at jeg naturligvis er glad for at mine fagansvarere - sit venia verbo - Michael Pedersen og Anders Raastrup Kristensen her tager sig tid til at besvare mit indlæg. Imidlertid forstår jeg ikke helt det afsluttende hovedpunkt. Jeg håber meget, at de vil bære over med min sendrægtighed.

Det drejer sig om en bemærkning i sidste afsnit af deres svar. Anders Raastrup Kristensen og Michael Pedersen skriver: "Formålet med eksamensopgaven er ikke at bevise eller verificere teorien ved at give eksempler, men derimod at omsætte teorier i forhold til en empirisk case og reflektere over gyldigheden af den analyse, som man har foretaget."

Rigtignok forstår jeg, hvad det vil sige at be- eller afkræfte en teori. Lad os for argumentets skyld antage, at nogen påstår, at der er masseødelæggelsesvåben i Irak - rent hypotetisk altså! - så er det en teori der må be- eller afkræftes. Ingen kan være tjent med at leve i uvished med en sådan teori hængende over hovedet. Det kan føre til usikre, hvis ikke fejlagtige og livsfarlige be-slutninger.

Men det var altså ikke, hvad denne eksamensopgave tilsigtede. Altså at be- eller afkræfte nogen teori. Denne eksamensopgave handler derimod om at "omsætte teorier i forhold til en empirisk case". Hvad betyder det? Jeg forstår det ikke! Jeg håber, at man vil undskylde mig, for jeg er sikker på, at der er en klar og letforståelig forklaring bagved, der blot ikke er faldet mig ind!

Så vidt jeg forstår, bliver de studerende bedt om at anvende en teori, på et begrænset udsnit af virkeligheden, med den dekreterede afgrænsning, at teorien ikke må justeres undervejs.

Men svarer det ikke til en deling soldater, der af deres befalingsmand eksempelvis får at vide, at en given landsby i Afghanistan ledes af Taleban og derfor må jævnes med jorden. Når så de danske jenser ankommer til landsbyen og tager den i sigtemål, - blindt gehorsam - finder man der kun kvinder og børn. Befalingsmandens dekret stod imidlertid ved magt - der var ikke tale om at be- eller afkræfte teorien - landsbyen blev jævnet med jorden som beordret.

Som det nu er kotyme, bliver soldater efter en mission de-briefet, svarende til at vi studerende bliver bedt om at "forholde os til analysens gyldighed". Soldaterne må svare deres befalingsmand: "Nej, Deres teori holdt ikke stik, der var ingen håndklædehoveder, lutter kvinder og børn, men en ordre er jo en ordre. Landsbyen blev jævnet med jorden". Vi, de studerende, må svare vores befalingsmænd: "Nej, i virkeligheden holdt jeres teorier ikke stik,men vi gjorde vort bedste for at omsætte dem i virkelighedens praksis, som vi fik besked på!"

Vi studerende er altså en slags missionærer. Vi har en teori - ligesom kristne missionærer. Den skal ikke be- eller afkræftes. Den skal omsættes. Når vi så har været ude på mission, så bliver vi bedt om at forholde os til analysens gyldighed. Jo tak! Men hvordan kan en analyse - altså om forholdet imellem teori og virkelighed - nogensinde være "gyldig" hvis teorien ikke må justeres i relation til virkeligheden? Danaidernes kar havde ingen bund,og kunne derfor aldrig fyldes, svarende til en teori, der indbyder til håbløst og uendeligt arbejde, i det den ikke må be- eller afkræftes.

Hvis jeg skulle give mit bud, så er dette præcist, hvad Koldau mente med dumhedens cirkel. Var det ikke bedre, om de studerende på CBS lærte om den fri, videnskabelige metode under deres studietid?

Er meningen med at gå på et universitet ikke, at man tilegner sig en fri, kildekritisk og videnskabligt efterprøvende grundindstilling til virkeligheden? Harmonerer dette virkeligt med, at man som studerende i Arbejdsliv og Ledelse ikke må be- eller afkræfte teorier? Jeg tvivler.

Risum teneatis, amici?

De bedste hilsner
Niels Jørgen

Interessant artikel. Jeg mener, at i nogle tilfælde må man stole blindt på en teori med henblik på at se hvad analysen kan skabe og derefter reflektere over hvordan teorien har påvirket analysen. Men jeg mener dog også, at det ligger en del farer i at gøre det til et krav i en eksamenssituation. Specielt ikke på et partikulær viden om et teoretisk grundlag. Jeg bekymres over den stigende tendens, der ligger i trendsættelse af partikulær indsigt i teorier. Det virker ofte som om Name-droppping og begrebs-dropping bliver standarden for en god god karakter. Inden der nu argumenteres for at det er altså ikke noget der finder sted på CBS, vil jeg lige påpege den interessante notits i kalenderen øverst "Guru-coaching i præsentation til et 12-tal". Helt seriøst, hvordan kan man lave et guru-seminar i at få et 12-tal? Det er en hån mod elever der rent faktisk interesserer sig for sit studie, at deres engagement skal belønnes på baggrund af deres sociale og kommunikative evner til at name-droppe og begrebs-droppe fra partikulær viden om teorier. Bare tanken om at 12-tallet ikke skal anskaffes gennem hårdt arbejde, tænkning og deltagelse i undervisningen, men derimod gennem et kursus med en Guru, er rystende og stærkt demotiverende for elever med en stærk interesse i at det at opnå en faglighed og udleve sit potentiale er vigtigere end en evne til at indordne sig under en partikulær viden om en teori og få gode karakterer på baggrund af sociale og kommunikative evner. Vi er stadig nogle der ikke søger 12tallet, men derimod at udvikle en faglighed og blive udfordret intellektuelt.

Nu er det jo ikke uvant, at en studerende rejser en kritik af undervisningen på baggrund af oplevelser i et enkelt fag. Det siger sig selv, at en sådan kritik har en risiko for aldrig at blive gjort til genstand for den debat, som den måske/måske ikke fortjener - især hvis den ikke bakkes op af alternative oplevelser, som behandler som problematik. Alt for ofte ser man fagansvarlige, der promte forsvarer deres undervisningstilgang/eksamensform mv. og imellem linjerne kan man så læse, at det er den kritiske studerende, der øjensyneligt har problemet med nogle generelle henvisninger til fagets læringsmål og andre sikkert meget relevante argumenter af administrativ og/eller teknisk art. Ofte virker strategien - og her er timingen essentiel: Enhver der har beskæftiget sig bare en smule med strategisk kommunikation ved, at det gælder om at tage kritikken i opløbet, og som man også kan se på indlægget herover, så falder svaret på kritikken kun 9 minutter efter at kritikken er offentliggjort. Imponerende, taget i betragtning at CBS' undervisere er så trængt på både undervisnings- og (ISÆR!) forskningstid, at man på så kort tid evner ikke bare at svare på kritikken, men at man gør det med så stor professionalisme - BRAVO! Det er lige til et tolvtal i krisekommunikation!

Når jeg stiller mig i Niels Jørgen Lindtners ringhjørne, så er det ikke kun fordi jeg mener, at affærdigelsen af kritik - og svar på samme - fra de studerende alt for ofte modtages på denne negative måde af underviserne. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set en underviser, der ser kritik som den produktive faktor, som jo kan være en fantastisk katalysator for udviklingen af et studie eller fag. Man kan jo spørge sig selv, om det faktum, at fagkoordinatorerne er blevet SÅ dygtige til at formulere svar på tiltale (herunder med den førnævnte så vigtige korrekte timing osv.), er det så i sig selv ikke et tegn på, at behandlingen af kritik er blevet professionaliseret i alt for høj grad?

Det sørgelige er, at problemstillingen som rejses af Niels Jørgen Lindtner er af helt vital karakter - øjensynligt både for CBS og for danske humanioreuddanelser generelt: Lærer man dét man skal på den rigtige måde gennem brug af adækvate teorier? Og dette spørgsmål burde jo kunne afdækkes ved at hvert enkelt studie har en kultur, hvor kritik af undervisningen hilses velkommen og ikke affærdiges med et par paragrafbemærkninger om "læringsmål" eller lignende.

Det er alt for letkøbt, at man opstiller et læringsmål, som principielt bare er den studerendes (og nu også den fagansvarliges) mulighed for at legitimere opgaver, som muligvis gør lige præcis dét de skal: Lever op til læringsmålene (und nicht weider)! At gøre en ekstra indsats - f.eks. i form af at undersøge alternativ empiri (som i Lintners eksempel), som kunne tilføre analysen en helt anden dybde og refleksivitet, er altså ilde set. Budskabet er: Forhold jer til verden på den måde vi har moduleret og skåret den til for jer på forhånd; analysér; diskutér; reflektér over analysens udsigelseskraft; konkludér.

Er dette virkelig opskriften på en 12-talsopgave? Er dette den forventede indsats af studerende PÅ KANDIDATNIVEAU??? Jeg kunne til nøds have forståelse for tilgangen på bacheloren 1.-2.år, men herefter må en vis selvstændighed vel også indfinde sig hos de studerende. Og hvis ikke en FLØK-studerende skulle reagere over en sådan eksamensform, hvilken slags "refleksiv praktiker" var den studerende da?

Spørgsmålet som jeg mener bør stå meget klart hos undervisere på hele CBS må være: Lærer I jeres studerende at være gode til at gå til eksamen i jeres fag eller går I på kompromis med lærdommen og evnen til at forfølge selvstændighed, tankevirksomhed og muligheden for at skubbe til fagets grænser, når de studerende søger at forfølge originale idéer og inddrager uventede vinkler? Skal man som studerende straffes for at ville "noget mere" end blot læringsmål?

Inden for managementsproget er ordet "compliance" gennem de senere år blevet fremherskende: Idéen om at "møde forventningerne" eller rettere kun at gøre lige præcis dét man skal er en central idé i både det offentlige og private.

Underviserne på CBS bør spørge sig selv, om det de ønsker virkelig er, at skabe "Compliance-kandidater" eller om Danmarks fremtid som innovationsland ikke er afhængig af, at vi gør mere end det forventede?

det er indhentet af undertegnede.

Vi har den politik på CBS OBSERVER, at når nogen eller noget bliver kritiseret, så skal de ansvarlige for det, kritikken rettes mod, have mulighed for at svare (inden for rimelig tid) før vi publicerer. Dette er i øvrigt en ganske normal politik på fagblade og andre medier.

Jeg sendte derfor, Jørgen Lindtners debatindlæg til de to fagansvarlige i fredags og spurgte, hvornår de kunne have et svar klar. Det kunne de ganske hurtigt. De sendte svaret allerede tirsdag formiddag. Det synes jeg egentlig tjener dem til ære. De har ikke været ude på at forsinke debatten.

Der er altså ikke tale om, at underviserne er hurtigt ude for at forsvare sig, men derimod om, at jeg har publiceret de to indlæg samtidig tirsdag eftermiddag før vi satte nyhedsbrevet op.

mvh. webredaktøren

 

Der er tale om en debat som har rødder i de omvæltninger som fandt sted i universiteterne i 1968. Dette betød en fjernelse af en traditionel, objektiv forskning. Den blev erstattet af marxistisk propaganda og indoktrinering. Teorier trådte i stedet for kendsgerninger. Som København Universitets rektor har sagt, så er eliteskolerne blevet afløst af masseinstitutioner. Det betyder uendeligt mange "eksperter" men meget få som befolkningen egentligt kan regne med. Den som råber højest får altid ret. Hvad står CBS egentligt for? Copenhagen BullShit?

Tilføj kommentar