CBS arbejder på at sikre medieoptræden med omtanke

Skrevet af Bjørn Hyldkrog - 20. juni 2012 - 16:280 kommentarer
CBS' vicedekan for forskningformidling, professor Flemming Poulfelt, gør en ihærdig indsats for at sætte CBS' nye retningslinjer for god forskningsformidling i medierne på dagsordenen.

Nu er der blevet taget hul på arbejdet for at få CBS’ forskeres optræden i medierne gjort til en disciplin, som de omgås med omtanke. Et nyligt afholdt seminar med indlæg fra tre flittigt brugte eksperter viste bred enighed om, hvor grænserne går.

Seminar: ’Hvad er god forskningskommunikation?’
Der bliver nu fulgt op på CBS’ nyligt vedtagne retningslinjer for god forskningskommunikation. CBS’ vicedekan for forskningskommunikation, professor Flemming Poulfelt, arrangerede sidst i maj et seminar over temaet ’Hvad er god forskningskommunikation?’.

Når CBS skal i pressen, skal det ifølge forskningsdekanatet være med omtanke, og centrale fokuspunkter i retningslinjerne beskæftiger sig med, hvor grænsen mellem ekspertudtalelsen og privatpersonens mening går, hvordan man skal gå grænsegangen, og hvornår man reelt kan betegnes som ekspert.

Ved seminaret blev der desuden diskuteret emner som, hvornår man skal takke nej til et interview, og hvordan man kan eller skal forholde sig til at kræve citater til godkendelse. Seminaret havde til formål at sætte disse grænsedragninger og afgrænsninger på dagsordenen for CBS’ VIP, men formåede kun at tiltrække en lille snes CBS-forskere.

Den sunde fornuft bag retningslinjerne blev bekræftet
- Jeg havde rigtig gerne set, at vi var flere. CBS’ forskere optræder ret ofte i medierne, og det er vigtigt at sikre, at vi gør det som troværdige eksperter. Vi har udarbejdet retningslinjerne, fordi vi mener, det er et væsentligt tema, og vi så meget gerne, at emnet kom højere op på den kollegiale dagsorden, siger Flemming Poulfelt.

Selve seminaret bød på indlæg fra tre af CBS’ mere flittigt brugte eksperter – professor Caspar Rose fra Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse, professor Jesper Rangvid fra Institut for Finansiering og professor Claus Haagen Jensen fra Center for Kreditret og Kapitalmarkedsret. De gjorde hver især rede for, hvordan de forholdt sig og håndterede grænserne i praksis.

Den række konklusioner, der kom ud af den efterfølgende debat, kan nok bedst betegnes som en bekræftelse af retningslinjerne. Generelt var der ifølge Flemming Poulfelt enighed om, at det kun er godt, at CBS forskere markerer sig i pressen, men at man passe på ikke at blive overeksponerede samt at man kun udtaler sig om emner, hvor man har en solid forskningsbaseret viden.

Flemming Poulfelts referat af konklusionerne kan læses i infoboksen under artiklen.
 

Info 

’Hvad er god forskningskommunikation?’ – konklusioner

Kvalitet eller kvantitet:
Der var enighed om, at vi skal undgå for megen ’mikrofonholderi’ eller udtale os om emner, der ikke ligger indenfor vores ekspertiseområde. Vi skal sikre kvalitet i vores medvirken frem for blot at sige ja til alle henvendelser. En tilstedeværende institutleder fremhævede, at hvis han observerede ’lette’ kommentarer fra hans medarbejdere, tog han spørgsmålet op med den pågældende. Og andre nævnte, at man drøftede pressemedvirken ved for eksempel frokostbordet – også når man synes, at en kollega havde været ude med en kommentar, som ikke virkede tilstrækkelig kvalificeret.

Ekspertudtalelser eller personlige meninger:
Der var enighed om, at grænsen kan være svær at trække, hvilket vi skal være meget opmærksomme på, og at vi skal gøre journalisten eksplicit opmærksom på, hvis vi går over i den personlige den kommentatorrolle.

Kommentarer om personer:
Enighed om, at CBS’ forskere skal passe meget på med at udtale sig konkret om personer, da de ofte ikke har tilstrækkelig indsigt herom – dette gælder nok især i kritiske situationer.

Blåstempling:
I debatten blev det anført, at vi skal være opmærksomme på, at vi som eksperter ikke blot bliver brugt til at blåstemple allerede fastlagte historier, hvor journalister shopper rundt, indtil de finder en ekspert, der vil bekræfte deres vinkel på en bestemt historie.

Udtalelser til godkendelse?
Om dette emne var der stor spredning – spændet går fra forskere, der vil se og godkende alt, før det bliver trykt, til forskere, der ikke kræver citater til gennemsyn. Der blev også diskuteret en mellemform, hvor citatgodkendelse vejes op imod, hvilket emne og hvilket medie, der er tale om.

Forskningskommunikation:
Det blev gjort gældende, at CBS i pressen ikke kun drejer sig om at blive interviewet af medierne, men at det også handler om den måde, vi formidler vores forskning på gennem artikler og andre indlæg – eller hvordan vi i det hele taget agerer i medierne vedrørende alt fra iværksættelse af forskningsprojekter til formidling af resultater.

Centrale regulativer?
Der var almindelig enighed om, at der ikke er behov for centrale CBS-regulativer, men at det er ønskeligt, at institutlederne tager initiativ til at drøfte formidlingsforpligtelsen decentralt – herunder ikke mindst, hvordan ældre, skolede medarbejdere kan hjælpe ph.d.-studerende og adjunkter i gang på en konstruktiv måde.

Tilføj kommentar