De repræsenterer CBS i årets case-konkurrence

Skrevet af Naima Yasin Abdi & Bjørn Hyldkrog - 23. februar 2012 - 13:480 kommentarer
Team CBS (som de kalder sig indtil videre) fr venstre: Andreas Holmbom, Awais Shafique, Katja Eberhardt & Jon Rud ved sidste øvelses-case inden konkurrencen.

CBS' udvagte fire studerende, der skal deltage i CBS Case Competition mod 11 andre elite-hold af bachelorstuderende fra universiteter og business schools over hele verden, har trænet på livet løs.

Team CBS i skarp træning op til CBS Case Competition
De fire studerende, der skal repræsentere CBS ved årets Case Competition, er Andreas Holmbom (BSc. International Business), Awais Shafique (BSc. International Business), Jon Rud (BSc. Economics and Business Administration) og Katja Skau Eberhardt (Bsc. International Business).

De fire er for tiden i skarp træning hos nogle af de mest respekterede konsulenthuse i København, hvor de løser business-cases under vejledning af CBS Case Coach Patricia Plackett, som har ansvaret for at udvælge og træne CBS’ deltagere i case-konkurrencer rundt om i verden.

Spørgsmålet er så, om det er nok til at vinde den prestigefyldte konkurrence. Sidste gang, et Team CBS stod på vinderskamlen ved vores egen case-konkurrence, var i 2004.

- Jeg ser meget frem til at skulle møde – og konkurrere imod – studerende fra nogle af verdens bedste business schools. Det er hårde odds og masser af kaffe, der venter os forude, men jeg ser frem til en fantastisk uge 9 og håber selvfølgelig, at vi kan tage sejren på hjemmebane, fortæller Andreas Holmbom om sine forventninger.

Tilføj kommentar