At det kan være svært at føle sig som et prioriteret element af CBS når man er henvist til Dalgas Have kan være én ting. Men burde man i det mindste ikke føle sig som en universitetsstuderende?
Så enkelt formulerer jeg mit spørgsmål. For så enkelt er det. Det kan falde mig noget så grufuldt for brystet at undervisningen på min studieretning henvender sig til laveste fællesnævner. Men det er tilfældet… Og det er trættende.
Lad det med det samme være sagt; Jeg læser ikke til hver eneste time, jeg læser ikke hver eneste tekst, og jeg husker som en velslidt dørmåtte. Jeg udgør på ingen måde en mønsterstudent, og nærer heller ikke hverken håb eller ønske om at blive det. Derfor er jeg måske så meget desto mere forfærdet over, at selv jeg kan væmmes ved niveauet i undervisningen på mit studie. Selvom jeg dog ingenlunde er i tvivl om at jeg ikke er den eneste. Lad mig fremføre for jer et par eksempler… af mange.
En del af mit studie er beregnet på at undervisningen skal foregå på engelsk. Det er i sig selv fint nok, blev det da så bare overholdt. Men nej, gang på gang skifter underviseren til dansk for at forklare og udpensle hvad enkeltord og sætninger betyder for en eller flere studerende, som tydeligvis bare kunne have læst teksten og slået de udtryk op de fandt svære, men nej, på ægte gymnasiel vis skal vi bære over med deres dovenskab.
På samme måde som at vi op til flere gange har fået ”10 minutter til at læse dagens tekst, fordi for få har læst”!!! Ahvabehva!? Vi går på universitetet! Det kan ved Sørensens sødeste grød da ikke være mit problem om de andre ikke har læst!? Eller de øvrige studerendes problem at jeg ikke har.
Efter samme gymnasium/folkeskole-pædagogik bliver vi puttet i grupper og får udleveret ”sæt X ved det rigtige ord”-ark som vi så kan løse i fællesskab. Nu må det stoppe! Hvis du ikke behersker det engelske sprog nok til at kunne begå sig i de rigtige verber og den korrekte sprogbrug, så er universitetet bare ikke for dig!
Listen over mere eller mindre ubeherskede former for nursing af svage elever (læs: dovne individer) fortsætter i det uendelige og har desværre flydt over i eksaminationslokalet. For at understrege denne pointe vil jeg her fremføre en liste over de eksamener jeg skal trækkes med i slutningen af mit 5. semester. Og i disse tilfælde mener jeg trækkes med i bogstaveligste forstand. Sværhedsgraden ved disse eksamener overgås nemt af gåderne bag på en pakke solgryn, men lad os tage dem fra en ende af:
Kommunikationsmedarbejderens journalistiske opgaver – over semestret har vi skullet aflevere fem forskellige artikelformer… Eksamen? Den er såmænd at aflevere to af dem igen, rettet efter lærerens anvisninger. (I shit you not).
Politisk kommunikation i praksis – Man afleverer et portrætinterview på fire sider der skal indeholde seks retningslinier for god politisk kommunikation. De seks retningslinier er det eneste der er blevet undervist i, og undervisningen har siden første time været en genudsendelse af 1. lektion… gaaaab...
Visuel identitet og profil – Eksamen den er tja… tjo… men så igen… og så kan den defineres som lidt af hver, men en beskrivelse af et firmas visuelle profil er det da, til dels… Ja, det lyder måske usikkert, og useriøst, men det er, sørgeligt nok, en ret præcis gengivelse af underviserens beskrivelse. Heldigvis har han da også lovet at være utrolig mild og vil bestå næsten hvad som helst. Gæt hvor meget koncentration den eksamen kommer til at kræve… Fik jeg sagt at den er på 4 normalsider, og den ikke skal forsvares, og at vi har tre uger til den?
Lad os bare stoppe her, for det kan måske lyde en kende bestialsk og egocentreret. Og indrømmet: Det er da også til dels centreret om min egen uddannelseskvalitet. Men hvis Danmark skal leve videre på viden og knowhow må det anses som urentabelt at fostre generation på generation af unge individer der er blevet nurset gennem livet som små skrøbelige væsener der aldrig møder rigtige intellektuelle udfordringer på deres vej.
Vi skal ikke tilbage til den gamle skole med udenadslære og remser. Vi skal slet ikke tilbage, vi er gået så ganske rigeligt tilbage. Vi skal fremad. Fremad mod en uddannelse som indgyder respekt hos fremtidige arbejdsgivere og stolthed hos de studerende, der er stærke nok til at gennemføre. Det handler ikke om at smide de svageste for porten; det handler om selvværd og værdigrundlag, det handler om den klassiske uddannelsesdyder, det handler om Danmarks fremtid. Hvis uddannelsessystemet fortsætter sin 80’er dogme om ”hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære” så ender vi med at vi er mange der ved meget lidt om noget, og meget om meget lidt.
Så hør en bøn fra en gennemsnitter. Giv mig noget udfordring. Vis mig og mine studerende at I stoler på at vi kan lære. En bedring der koster de svageste vil bedre de resterende. Vi skal leve af de stærkestes viden, ikke de svagestes ignorance.
Kommentarer
fre, 03/12/2010 - 09:27
Tak for dit indlæg
Kære Jimi
Tak for dit indlæg.
Noget af det bedste et studienævn og en studieleder kan opleve, er at møde engagerede studerende der brænder for deres studium, og som derfor blandt meget andet er spørgelystne , sætter spørgsmålstegn ved tingenes tilstand og kommer med forslag til forbedringer. Det sker heldigvis rigtig tit. Senest med dit debatindlæg.
Det væsentligste i dit indlæg er et forslag til forbedringer: ”Brug mindre tid på at nurse de svage studerende”. Principielt er det en absolut relevant problemstilling for et studienævn at forholde sig til. Spørgsmålet er blot hvor udbredt problemet er på studiet. Det kan jeg på stående fod ikke svare på. Derfor må det undersøges nærmere. Jeg sætter spørgsmålet på Studienævnets dagsorden, og vender tilbage når det er blevet belyst.
Andre dele af dit debatindlæg vil derimod ikke blive behandlet i Studienævnet, lige som jeg også selv afstår fra at kommentere dem her. Det drejer sig om de dele der indeholder kritik af nogle konkrete valgfag som du har fulgt her i efteråret. Kritikken ligner mest af alt klager; og for at studienævnet kan behandle en klage, er det nødvendigt at de sendes direkte til studienævnet.
Med venlig hilsen
Bente Lihn Jensen, Studieleder på BA IVK
tir, 07/12/2010 - 10:50
Valgfaget Politisk kommunikation i praksis
Hej Jimmi.
Som underviser i det kritiserede valgfag vil jeg bede dig om at indsende en klage til studienævnet. Inden du gør det, bør det lige oplyses at undervisningen har fundet sted på Solbjerg Plads, at deltagerne ikke specielt kommer fra IVK, men også fra HA og Københavns Universitet: filosofi, sociologi, dansk og statsvidenskab. at eksamensopgaven er normeret til 6 sider, og at de studerendes opgave bliver vurderet ud fra følgende:
Målbeskrivelse:
De studerende skal i den afsluttende opgave i politisk kommunikation i praksis vise sproglig og kommunikativ kompetence med relevant brug af Jakobsons sprogfunktioner, Entmans begreber om framing og Cherrys begreber om selvrepræsentation i en medieret politisk kontekst.
Hertil kommer Begala & Carvilles succesregler for politisk kommunikation "Buck Up, Suck Up...and Come Back When You Foul Up". Dem har du ikke helt tilegnet dig, men kom igen!
mvh
Ole Emil
tir, 07/12/2010 - 13:54
"Dem har du ikke helt
"Dem har du ikke helt tilegnet dig, men kom igen!"
Patetisk.
tir, 07/12/2010 - 19:58
Så kommer jeg igen...
Men ikke for at støde dig yderligere, som jeg kan fornemme, at jeg har gjort. Og tilsyneladende afstedkommet hvad jeg synes er en lidt uheldig respons fra en underviser.
Det har ikke været min hensigt med indlægget. Min hensigt var netop det som er sket her i kommentarfeltet, at åbne en debat.
Jeg ønsker ikke, at klage til studienævnet. Af flere grunde. Ikke mindst, at jeg intet ondt har at sætte på dig som underviser. Som underviser har jeg bestemt mærket din engagement og din iver for at overbringe din viden til os.
Derfor håber jeg også, at du tror mig, og forstår mig, når jeg vil prøve at præcisere min pointe: De undervisere der er os til rådighed på vores universitet er fuldt ud kapable til at undervise på et højere niveau. Hvor end det er, at beslutningen om skærpede krav skal tages, så ønsker jeg den taget. Både for din skyld, som underviser, og for min skyld, som studerende.
P.S. At jeg har udeladt de enkelte krav til opgaven er såvel baseret på pladskrav, som en framing, som du har lært os. Mht. pladskravet gjorde du, i din undervisning, os opmærksomme på, at vi burde holde længden omkring de 4 sider, baseret på længden af lign. artikler udleveret i undervisningen.
- Jimi
fre, 03/12/2010 - 10:59
Du har fuldstændig ret!!
Hej Jimi,
God artikel, og nogle gode iagttagelser du har gjort dig.
Jeg tror du har spottet en kerneproblematik, der desværre forekommer ret ofte på danske universiteter nu om dage. (Grundet §1, Stk. 2 i Universitetsloven)
Personligt mener jeg at CBS opretter bacheloruddannelser som EOK, IMK, IVK mlf. med henblik på at producere uddannelser, der tiltrækker nogle studerende, og ligeledes hurtigt kan give CBS nogle flere taxameterpenge. Ved at gøre eksamensformer til nærmest ikke eksisterende, bliver undervisningen næsten omkostningsfri; konsekvensen er som du har spottet at kvaliteten på undervisningen forringes.
Det er på tide at observationer - som dem du præsenterer - kommer op på et højere niveau end studienævns-niveau, og der bliver handlet på disse. CBS slipper afsted med langt værre ting end hvad du har beskrevet indtil videre, og det er de blødere fag end HA Almen, som slipper afsted med besparelser og prioriteringer, der har en forfærdelig kvalitetsmæssig konsekvens på uddannelsen.
fre, 03/12/2010 - 12:36
Glad for at jeg ikke er den eneste
Hej Nicholas,
Jeg er glad for at jeg ikke er den eneste der mærker det. Og det er utroligt så meget man kan føle sig som taxameter-kvæg på de blødere uddannelser.
Og man sidder netop tilbage med den følelse du beskriver der: Følelsen af at eksamenerne er tilrettelagt så flest muligt kan gennes igennem...
Det er en sørgelig tilstand, og det er ærgeligt at CBS vælger at ignorere denne problemstilling, som jeg er blevet klar over har været tilstede henover flere generationer af BA'ere...
Det er ærgeligt, at en institution som CBS der udmærker sig (og profilerer sig) på HA-Almen's høje standarder glemmer de mindre studier, som efter min mening kunne afstedkomme samme grad af anseelse, hvis den rette polish blev påført.
Der skal så lidt til at højne niveauet. Vi har underviserne. Man kan jo mærke på dem, at de er utroligt vidende. Det er bare ærgeligt, at udenom alt denne viden er lagt en skal af opgivenhed. Man kan nærmest mærke vemodet i sine undervisere når de endnu engang må sænke niveauet på undervisningen.
Jeg håber jeg ikke bliver ene om at råbe op. Og det er også grunden til at det blev et debatindlæg, og ikke en studienævnsklage. Som Bente siger kunne de konkrete kritikker af valgfagseksamener sagtens være rejst som en sådan... Men en enlig svale, der kun slår på tromme for sig selv kan desværre ikke udrette megen nytteligt. Og slet ikke hos et studienævn der kan virke utroligt forstokket og modløst.
man, 06/12/2010 - 19:05
Vi bliver ikke taget seriøst nok!
Jeg er helt enig i det du skriver, Jimi. Jeg føler helt bestemt også, at vi på de sproglige BA-linjer ikke bliver taget seriøst nok.
Jeg har lige klaget over eksamensforholdene til Økonomisk Tekst i Kontekst 1, og stadig efter at have fået svar fra fagansvarlig, sidder jeg og er nødt til at grine højlydt, ellers får jeg da et hjertestop af at hidse mig sådan op. Det er pinligt for CBS, at man ikke engang ved en klage føler, at man bliver taget seriøst.
Min klage handlede om, at vi ikke må tage vores elektroniske ordbøger med til eksamen den dag. Nej, vi skal medbringe samtlige ordbøger i bogform. Straks mener jeg jo, at det ikke kan være rigtigt. For i begyndelsen af min uddannelse fik jeg ikke noget at vide om, at vi kunne risikere at skulle medbringe ordbøger i bogform til en eksamen på 5. semester. Underviserne gav flere gange grønt lys for, at vi kunne købe de elektroniske udgaver, og det var vi selvfølgelig en masse, der synes var smartere.
Jeg får nu svar om, at eksamen ikke sætter fokus på korrekt sprog. Det skal blot være en opgave "uden kommunikationsforstyrrende fejl" og med den "rette fagterminologi", og derfor kræver det ikke "et hav af ordbøger". Nåh, ikke?
Jeg får desuden at vide i svaret, at vi ikke må bruge internettet grundet tidligere erfaringer med, at de studerende kopierer derfra. Jeg får altså en begrundelse for manglende tilladelse til internettet, men ikke manglende tilladelse til selvindkøbte (og tidligere anbefalede) udgaver af de ordbøger, som det fra starten af forventes, at vi skaffer adgang til.
Jeg kan ikke forstå, at min klage kan resultere i mangelfuld forståelse. Jeg spørger mig selv, om svaret blot indeholdte dårlige begrundelser som en slags dårlig undskyldning for at slippe for min klagesag. Igen - er CBS bare fuldstændig ligeglade med os på BA IVK? Jeg føler det sådan, må jeg indrømme! De kunne ligeså godt have sendt mig et stykke hvidt papir med ordene: "Rend mig!".
Jeg overvejer stadig - efter at have fået svar - at gå til pressen med min sag. Jeg har jo så bare lige en eksamen, jeg bør tænke på i stedet.
Tak, CBS.. Tusind tak for forståelsen!
tir, 07/12/2010 - 17:20
Respekten for fagligheden
Jimmi har åbnet en væsentlig debat om sine studier; om indhold og eksamensformer. Han klager over, at niveauet er for lavt og bakkes op af andre, der bl.a. skriver, at ”vi på de sproglige BA-linjer ikke bliver taget seriøst nok”.
Som forsker og underviser inden for CBS' sprog- og kulturfag kunne jeg ikke være mere enig. Men det er dybest set ikke jer studerende, der ikke bliver taget seriøst nok. Det er en faglighed, der ikke tages seriøst nok - hverken i samfundet generelt eller på CBS. Det skyldes efter min mening to ting:
1) En idé om, at fremmedsprogsstudier ”bare er verbebøjning” og kan adskilles fra kulturstudier.
2) Taxametersystemet.
Ad.1. Der er de senere år foregået et systematisk arbejde med at reducere fremmedsprogsuddannelserne på CBS. IVK-uddannelsen har på den baggrund ført en omtumlet tilværelse, der kulminerede med, at den blev indstillet til afvikling i år (dog annonceres nu optag også i 2011).
Beslutningen om at nedlægge IVK må indebære, at solid fremmedsproglig viden som indgang til kultur- samfunds- og erhvervsforhold i de pågældende sprogområder anses for irrelevante for international business. Det er ikke så lidt af et paradoks, eftersom der i den offentlige debat – og hos interesseorganisationer som DI, DEA og Dansk Erhverv – er stigende fokus på fremmedsprogenes betydning. Det har for nylig resulteret i, at Videnskabsministeriet har taget initiativ til en udarbejdelse af en national strategi for fremmedsprogene. Så sent som i går hørte jeg Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen tale ved et møde om ”Fremtidens uddannelser”, hvor hun med syvtommersøm slog fast, at ”de danske virksomheder har brug for flere kandidater med global forståelse og sproglige og interkulturelle kompetencer”.
Det er hovedbestanddelene på IVK-uddannelsen, hvis fremmedsprogdel handler om ”sprog i brug” i forskellige sammenhænge. Dog forudsætter den praktiske anvendelse af faget – ligesom det gælder for økonomi, jura og kemi – naturligvis et minimum af viden om fagområdets grundlag, dvs. i dette kendskab viden om sprog.
CBS har altså i sin nuværende portefølje med IVK-uddannelsen en guldrandet mulighed for at løfte en vigtig samfundsopgave ved at tilbyde en uddannelse, der forener sprog- og kulturforståelse med viden om organisationer og virksomheder. Om dette potentiale forløses optimalt for nuværende, det kan – og bør – diskuteres. Men uddannelsens grundprincipper er så absolut bæredygtige – både fra et fagligt synspunkt og fra en idé om samfundsmæssig relevans. Det synes Jimmi og ligesindede formentlig også – IVK var jo en af de mest søgte uddannelser på CBS i 2010.
Der er selvsagt plads til faglige forbedringer – det er der altid – og meget gerne en styrkelse af de forskellige komponenter. Det kan de studerendes tilbagemeldinger forhåbentlig bidrage med. Men det forudsætter, at fagligheden og de faglige miljøer tages seriøst på højeste sted.
Ad.2) Taxametersystemet hviler på ideen om at kvantitet – beståede eksamener – er en uddannelses eksistensberettigelse. Derfor omtales I studerende også som ”kunder i butikken”! Jeres uddannelse ses som en vare, og den skal falde i jeres smag… Det vigtigste er dog, at der bliver solgt så meget af varen som muligt. Vurdér selv, studerende, hvilken vægt, argumenter som ”faglighed” og ”fordybelse” har i den tankegang, hvor hver en bestået eksamen tæller ved kasse 1.
Der er ikke noget, vi undervisere hellere vil end dele vores dybe faglighed med jer. Det er bare ikke altid, vi får lov til det.
De problemer, I tager op her, er alt for grundlæggende til, at de uden videre kan tørres af på de faglige miljøer. Det ville være nemt og bekvemt for alle parter, for så kunne vi hurtigere ændre på det. Men sådan spiller klaveret altså ikke.
Det er klart, at disse betingelser ikke gør det let at føle sig som ”rigtig universitetsstuderende”. Men, men… Her må I studerende altså også lige vende blikket indad. Næste gang du ”væmmes ved niveauet”, Jimmi, så tænk lige over, hvor meget du selv bidrager til at sænke det ved at møde uforberedt op. Som om du bare er kunde i butikken…
Under alle omstændigheder er det dejligt at se jer studerende diskutere kvalitet og faglighed i uddannelserne. Prøv at få dem i tale, der har magten til at ændre på tingene. Det har de faglige miljøer ikke.
MVH Lisbeth Verstraete Hansen, Lektor.
tir, 07/12/2010 - 07:07
Mindre end laveste fællesnævner ... ?
Hvis det ikke var for de rare taxa-meter penge fra staten, så kunne CBS ligeså godt nedlægge disse BA-uddannelser. Det dårlige laveste fællesnævner niveau hører simpelthen ikke hjemme på en videregående uddannnelse - med mindre studiet vil have karakter af beskæftigelsesprojektet / beskyttet værksted a la et 4. g. Det kommer ihvertfald ikke den studerende (eller rettere: skoleeleven) til gode på sigt at der ikke stilles krav om præstationer på et vist niveau - og det vil være en helt anderledes virkelighed, den studerende vil møde efter endt studium. Der vil der være anderledes kontant afregning for dårlige præstationer - noget som disse jo BA-uddannelser uden nævneværdige krav jo lægger grobunden for.
tir, 07/12/2010 - 09:07
Den gennemsnitlige studerende
Indlægget provokerer mig på flere måder. Det lyder jo flot at man ikke er nogen mønsterstuderende - man forbereder sig ikke til hver gang og kan ikke huske, men alligevel synes man at undervisningen er noget møj og udprøvningen til grin, fordi der bliver undervist og udprøvet efter laveste fællesnævner. Og alt dette skulle skyldes at det hele foregår i Dalgas Have. Løsningen på problemet skulle være at give nogle flere udfordringer således at de svageste kunne få lov til at falde fra og de stærkeste blomstre op - alt sammen til gavn for dansk erhvervsliv. Det hele lyder forjættende og mange vil sikkert nikke genkendede og anerkendende. Problemet er netop den gennemsnitlige studerende der ikke møder op hver gang, og når vedkommende møder op, så har han/hun nødvendigvis ikke forberedt teksten/casen/fremlæggelsen, og har vedkommende så forberedt sig, er det glemt næste gang. Det er forbandet vanskeligt for en lærer at undervise et hold der består af få rigtig gode studerende, få rigtig dårlige studerende og rigtig mange gennemsnitsstuderende - det er umuligt at bygge på gårsdagens indlæring, da mange netop ikke var der og de der var der, havde nødvendigvis ikke alle forberedt sig og nu heller ikke nødvendigvis efterbehandlet hvad der blev gennemgået. På den måde er hver lektion et skridt frem og to skridt tilbage. Læreren ved ikke hvad han/hun skal sige, for der er ikke én målgruppe mere, men adskillige målgrupper og de bliver større for hver lektion. For mig at se er problemet ikke de svage studerende (de forbereder sig til hver gang og skal nok drive det vidt), men den store gruppe af gennemsnitlige studerende som egentlig skulle være lærerens median, men som ikke kan være det, fordi de ikke opfører sig som en gruppe, hvor hver især føler et ansvar for hele holdet og for hele læringssituationen. Tidligere fandtes denne store gruppe som læreren kunne henholde sig til og stole på, dvs. den var forberedt, tog noter i timerne, efterbehandlede dem hjemme og mødte så op med de uafklarede spørgsmål. Den type studerende findes stadig, men de er få. Den nye gennemsnitsstuderende er anderledes og kan ikke se et problem i det, fordi sådan er alle andre jo også - det er netop hvad der karakteriserer det normale, det gennemsnitlige. Det er mit indtryk at mange dropper den egentlige forberedelse af teksterne for så at falde tilbage på lærerrens PowerPoint præsentation - det er en meget farlig politik som direkte er en hæmsko for udviklingen af de analytiske og syntetiserende evner som dansk erhvervsliv har behov for. For mig at se skulle hvert enkelt holde indgå en kontrakt med hinanden om at leve op til at være en studerende der hellere vil lære end fortælle andre hvordan skabet skal stå.
Med kærlig hilsen Per Durst-Andersen, professor
tir, 07/12/2010 - 19:49
Svar: Den gennemsnitlige studerende
Tak for dit svar Per,
Det er rart at høre fra en underviser, og få åbnet døren lidt på klem til hvordan I ser situationen. Jeg er selvfølgelig ked af at høre, at du ligefrem har følt dig provokeret af indlægget, men det er vel i debatindlæggets natur at fremprovokere reaktioner, heraf debatten.
Vi er naturligvis, som du også hinter til, en samling egoister der sidder til undervisningen. Det, tror jeg, er et produkt af det samfund vi lever i, i øjeblikket. Og jeg kan på alle måder forstå frustrationerne som du giver udtryk for i artiklen.
Jeg tror måske, at der hvor vi går fejl af hinanden, er i det henseende at du tror jeg ønsker undervisning efter medianen. Vel vidende, at mit indlæg er skrevet lidt vel kritisk, kan jeg også godt se hvorfra denne tanke skulle opstå. Men jeg ønsker ikke, at underviseren underviser efter medianen der, som du selv skriver, ikke eksisterer. Min tanke er derimod: Hvis underviserne begyndte at undervise efter det niveau der BURDE være medianen, så ville de studerende tage timerne mere seriøst. Hvis man kunne mærke, at for at følge med, så var man nødtvungen til at møde op til hver enkelt undervisning, så ville det afstedkomme en langt højere "attendance" end ellers.
Altså grundlæggende, hvis undervisere (studienævn, regering, m.v.) begyndte at stille voksne menneskers krav til de studerende, så ville de studerende netop finde et fællesfodslag, en median ville danne sig automatisk, og de studerende ville være nødsaget til at møde op... hver gang.
Jeg håber, at noget af min logik kan kombineres med din, da jeg efter at have læst din artikel tolker, at du virkelig gerne vil undervise ordentligt, og omkring det nærer jeg stor respekt.
tir, 07/12/2010 - 12:22
Først tak til dig Jimi for en
Først tak til dig Jimi for en tiltrængt debat.
Jeg er enig med Per i at vi ikke bør fokusere på stærke vs. svage studerende. Det er efter min erfaring som underviser ikke hensynet til nogle få svage studerende der sænker niveuaet. Det er tværtimod gentagne oplevelser med at selv studerende der virker studievante og har overskud i undervisningen, er meget usikre i både begreber og anvendelse når de bliver udprøvet. Men jeg kan sagtens forstå de studerende som har svært ved at motivere sig til den daglige forberedelse når de ved at kravene ved eksamen er små og i nogle tilfælde diffuse. Hvorom alting er, må det være i alles interesse at snakke løsninger:
Som uddannet fra Københavns Universitet var jeg som ny underviser på CBS imponeret over hvor hurtigt og effektivt CBS'ere arbejder. Hvis jeg stillede en opgave i undervisningen, så lavede de den bare uden at diskutere eller protestere eller kræve mere tid. Det samme gjaldt hjemmeopgaver. Til gengæld lærte jeg efterhånden også at jeg slet ikke kunne forvente samme ildhu når det kom til almindelig forberedelse/læsning. Det siger mig at de der vælger at studere på CBS måske ikke har samme tilgang til deres studie og måske heller ikke til læring som den gennemsnitlige (humanistiske) KU'er. De er praktisk tænkende og vil gerne udrette noget. Så løsningen er efter min mening ikke mere universitet - men mere handelshøjskole. Man kunne måske spekulere i at HA Almens tilsyneladende succes skyldes at de i høj grad kører efter en business school-model. Og mens jeg er sikker på at de humanistiske studerende på Dalgas er glade for det lidt blødere emneområde, så er jeg også rimeligt overbevist om at de fleste er frustrerede når opgaverne ikke er klart definerede, når de oplever at deres forberedelse ikke bruges til noget konkret i undervisningen og når de føler at diskusionerne er svære at relatere til en praktisk virkelighed - ret mig endelig hvis jeg tager fejl.
Hvis Dalgas Have skal undgå at være en light kombination af universitetet og Solbjerg Plads, skal undervisningen indrettes (endnu) mere på problemløsning, casearbejde, bedømte opgaver o.l. Og det skal ikke ske som en besparelsesøvelse men som en gennemtænkt, velfinansieret pædagogisk justering.
tir, 07/12/2010 - 20:10
Hej Mads,
Jeg har svært ved, at finde ud af hvordan jeg skal reagere på din kommentar til indlægget.
Det skyldes én ting: jeg er fuldstændig mundlam.
Jeg er så ubetinget enig med dine betragtninger, at jeg ville ønske, at du havde skrevet indlægget istedet for mig. Og det er rart at opleve en underviser der i så klare og gennemskuelige vendinger kan opridse problemstillingen fra BEGGE sider. En ting som jeg jo, i spektakulær grad, mislykkedes med. Men som altid med et sådant debatindlæg, så er guldet jo gemt i debatten og ikke de indledende øvelser :)
- Jimi
tir, 07/12/2010 - 16:36
Specielt Jimi, men også Mads
Specielt Jimi, men også Mads Højlyng har fat i noget rigtigt her.
Vi - som elever - har en tendens til at blive apatiske overfor teori. Specielt når den, som Jimi skriver, ikke stiller os en udfordring, som vi senere kan glæde os over at bestå. En god løsning er derfor, at vi i højere grad udfordres aktivt, praktisk på vores emner.
På mit eget studie har vi en smule af den slags, men ikke nok efter min mening. I mange fag møder jeg kun op til første og sidste forelæsning, læser kun pensum et par uger før eksamen, men holder alligevel et godt snit. Det kræver ikke nogen super-intelligens, men er blot udtryk for det faktum, at man på en almindelig arbejdsdag kan nå at lære så meget af materialet, at når man efter halvanden uge testes i et helt fag, så kan man det ret godt.
Hvis man hæver nivauet, behøver det ikke at koste på de dårligste studerende, til gengæld beholder man de mest ambitiøse! I et forsøg på at få udfordring tog jeg på London School of Economics, der vist er ret højt respekteret osv., og en enkelt forskel fra CBS stod helt klart ud: Der var obligatoriske gruppe-diskussioner blandt undervisererne og (ca. 10-15) elever. Det engagerer de ambitiøse og tænder nysgerrigheden, at skulle forholde sig til virkeligheden.
Samtalerne holder højt niveau under underviserens vejledning og bibringes spænding og relevans af elevernes forskellige baggrunde, interesse- og videns-områder samt uenigheder i særdeleshed. Til trods for, at formel debat og gruppe-læring er svært at blive god til for underviseren, så har jeg stor tiltro til den model LSE benytter i deres undervisning.
Det er selvfølgelig nemt bare at bede om flere ressourcer til mere undervisning, men det er min opfattelse, at man også med fordel kunne omfordele de nuværende ressourcer: I stedet for at undervise (gentage), hvad der alligevel står i elevernes tekster, så lav en udfordring som eleverne kan bruge teorien til.
Mit hold undervises tit ca. 80 ad gangen i ca. tre timer. Del os op i fire hold (20 per hold) og tag den samme diskussion med hvert hold. - Hvis underviseren inddrager indhold fra fire-fem forelæsninger i diskussionen kunne man nøjes med at gøre det et par gange. Evt. kunne man benytte sig af de forskellige formelle akademiske debat-former, som er udbredte i specielt Indien (parlamentarisk debat-form med en større gruppe som kommenterende 'adjudicators', tilhører osv.).
Kort sagt: Ros til forsøgene på at skabe diskussion og engagement blandt eleverne, men hæv ambitionen, tag ved lære af udlandet og kræv det af eleverne!
tir, 07/12/2010 - 21:33
Som gammel BA'er, der nu
Som gammel BA'er, der nu studerer kandidaten på en af de økonomiske uddannelser på Solbjerg, kan jeg kun nikke genkendende til mange af de kritikpunkter, der er blevet rejst i denne debat.
Jeg kan dog ligeledes nu se, hvor forskelligt uddannelserne køres, når man sammenligner BA'en med min nuværende overbygning på Solbjerg. Én forskel, der fra dag 1 har slået mig, er at der på min nuværende økonomiske overbygning faktisk er en dialog mellem den studieansvarlige, undervisere og de studerende. Her taler jeg ikke om anonyme evalueringer (dem har vi selvfølgelig også), jeg taler om at alle de studerende én gang per semester inviteres til et møde, hvor studerende, undervisere og den studieansvarlige diskuterer undervisning, fagenes indhold, indbyrdes forventninger, hvordan undervisningen generelt kan forbedres etc. Alt dette foregår i et åbent forum, hvor alle parter kan tale og høre hinanden.
Som studerende kan jeg kun pointere, hvor motiverende det er, at man har et forum, hvor man kan høres og få indflydelse på udviklingen. Omvendt kunne jeg også forestille mig, at det ligeledes er tilfredsstillende for undervisere at høre denne feedback, samt at få lov til at udtrykke deres forventninger til de studerende.
Denne debat i dette indlæg er jo netop et udtryk for dette ønske! Men som gammel BA-studerende ved jeg også, at der næppe vil blive skabt et tilsvarende forum for en konstruktiv dialog på BA, da det virker som om de der burde være ansvarlige for dette mangler vision, lederskab og vilje til forandring.
tir, 07/12/2010 - 21:48
kultur
I øvrigt har det også ofte slået mig, hvor mange negative historier CBS observer igennem tidens løb har bragt om sprogstudierne på Dalgas. Jeg tror aldrig jeg har hørt en såkaldt succes historie før. Kunne det evt. tænkes, at kulturen af demotiverede studerende på Dalgas skabes af dette? Af dét jeg kan huske fra kommunikationsundervisningen, så kan medier jo fungere som et "legitimerende spejl", hvor man kan se sig selv som studerende med andres øjne, og dermed få bekræftet ens studiemæssige identitet. Hvis det eneste man som BAer kan læse om er dårlige historier om nedlukning, dårligt miljø, fagligt svag etc, så er det måske ikke så mærkeligt, at klasserne er fyldte med demotiverede studerende
ons, 08/12/2010 - 09:31
Get real
Kære Lars
(hvor ville det dog være dejligt, hvis debattører angav fuldt navn og tilknytningsforhold)
CBS OBSERVER's opgave er at bidrage til CBS' studerendes og medarbejderes indsigt i CBS efter det, der betegnes som 'gængse journalistiske kriterier'. Vi skal således efter bedste evne beskrive verden som den er - ikke som vi kunne ønske, at den var, men som den er. 'Det legitimerende spejl'? Den tager jeg gerne på CBS OBSERVER's kappe.
Som konsekvens af ovennævnte opgave har vi gennem årene skrevet om sprogstudierne og studielivet i Dalgas Have, som vi har skrevet om alle andre forhold på CBS - på godt og ondt. Jovist, vi har skrevet artikler om problemer og problemstillinger. Vi har også skrevet succeshistorier og artikler om gode initiativer i rigt mål. Og vi har skrevet om samfundets behov for de kompetencer, som sproguddannelserne leverer. Så jeg genkender ikke dit billede af, at vi kun har bragt 'dårlige historier om nedlukning, dårligt miljø, fagligt svag etc.'
Vi har bragt hele viften. Hvad, vi ikke har gjort, har været at lukke øjnene for de problematiske ting og kun fokuseret på de gode for at lade som om, at alt er godt og dejligt... i håbet om, at en lyserød illusion kan fortrænge virkeligheden.
Det skyldes måske min opvækst: Min mor var... lidt konfliktsky velsagtens. Når de ukomfortable sider af virkeligheden - de uundgåelige problemer, der hen ad vejen opstod i vores familie, ligesom de opstår i alle familier - gjorde sig for tydelige og blev italesat for klart, reagerede hun som oftest noget i stil med: "Lad os nu være glade og tale om noget rart i stedet for...".
Jeg erindrer ikke et eneste tilfælde, hvor tilgangen havde den mindste nytteværdi - ikke et. Det, der virkede, var, når vi som familie så virkeligheden nøgternt i øjnene og gjorde noget ved sagerne.
Min lektie? Get real - it works!
Med venlig hilsen
Bjørn Hyldkrog
tor, 09/12/2010 - 19:11
Dalgas Have kan så meget mere...
Kære Jimi
Jeg synes det er dejligt, at din forundring over niveauet på CBS kommer til debat. Det eneste der går mig på, er at alle 3 BA uddannelser bliver strøget over en kam. Jeg kan kun tale for mit eget studie IVK amerikanske studier m engelsk, og gør derfor kun dette.
At der er stor niveauforskel på mine medstuderende er ingen hemmelighed. Jeg godt følge dig mht niveauet i nogle fag. Måske er jeg bedre rustet til de fag, måske er sværhedsgraden bare lidt lavere end i andre fag, måske er der en helt 3. grund. Som Mads Højlyng skriver er vejen frem måske debat og inddragelse, det ville jeg også gerne se mere af - uanset hvad, så har vi på mit studie også nogle grufulde eksamer i kernefaget. Man skal kæmpe for sin karakter og mange dumper den, da eksamen er uden hjælpmidler og pensum er kæmpe stort. Måske kan det lyde som en god gang selvmedlidenhed, men det er blot for at understrege, at jeg på ingen måde synes at IVK er en badeferie.
Jeg har selv nogle af de valgfag som bliver nævnt i dit debatindlæg. Bevares, eksamen stiller måske ikke samme krav som den gør i mine kernefag, men så har jeg heldigvis fået så meget ud af undervisningen, at jeg synes det har været besværet værd alligevel. Jeg lyder måske en smule prædikende, men faget skal vel ikke bedømmes på eksamensformen?
Umiddelbart er jeg rigtig glad for, at min uddannelse ikke er som de fleste på Solbjerg – det er derfor jeg har valgt den.
tir, 14/12/2010 - 22:55
Men hvad med os selv?
Hej Jimi,
Fedt indlæg, det er fedt at debatten bliver taget.
Først og fremmest vil jeg understrege at jeg er svært begejstret for at være på Dalgas Have, og et eller andet sted irriterer mig over at skulle blive "henvist" til lufthavnsbygningerne på Solbjerg Plads når det engang bliver kandidattid. Men det er jo bare min, ret irrelevante, holdning.
Mht de valgfag du nævner er jeg ikke sikker på at jeg forstår hvad de lige præcis har med BA-uddannelserne at gøre, da de, som det også korrekt skrives, vel er udbudt til alle - og ikke er direkte forankret i BA-uddannelserne.
Da du tilsyneladende bliver upopulær på at sige at du ikke er en mønsterstuderende, vil jeg gerne tage den kamp - for det er jeg. Jeg møder op til 95% af al undervisning, har læst til over 90% af den, og jeg tror de timer hvor jeg ikke har stillet et spørgsmål eller på anden måde deltaget kan tælles på 2-3 fingre. Så jeg bør vel være gyldig her - som jeg i øvrigt også synes du er.
Nå, men videre til det jeg finder klart mest interessant i dit indlæg - og samtidig det der ligger mig selv mest på sinde, nemlig det faglige udbytte af undervisningen.
Jeg kan som EOK'er selvfølgelig kun tale på vegne af min egne erfaringer fra denne relativt nye uddannelse. I den forbindelse sendte jeg for 7-8 måneder siden en del mails til studieadministrationen da jeg var enormt frustreret over uddannelsen. Jeg har i forbindelse med dit indlæg været tilbage og se lidt i de mails.
Min kritik gik ikke på uddannelsens indhold, lærere(undskyld, undervisere), timeantal eller andet i den stil. Tværtimod er jeg svært begejstret for fagene, der som oftest veksler fint mellem fællesforelæsninger og holdundervisning. Derudover har jeg kun ros til overs for de undervisere jeg i løbet af mine først næsten 3 semestre er stødt på. Med meget få undtagelser har jeg ikke kunne sætte en finger på hverken det faglige indhold, eller på nogen underviseres kompetencer udi at videregive viden. Tværtimod.
Din pointe omkring sproget i undervisningen er noget andet - her kan jeg kun være enig i at det ikke er ønskværdigt at undervisere med relativt svage engelskkundskaber underviser på sproget. Det giver ekstra arbejde for de studerende til eksamenstid når der skal læres termer. Derudover kunne en undersøgelse af hvor meget der egentlig går tabt i den kommunikation være interessant - eller et spændende BA-projekt. Sagen er måske at der ikke er mange af undervisere derude der rent faktisk besidder de sproglige kompetencer der trods alt kræves for at videregive komplicerede informationer. Hvad ved jeg.
Tilbage til kernen. Mine mails til studieadministration omhandlede som sagt ikke undervisningen. Jeg har al respekt for at fag gribes an således at der både er mulighed for at søge viden til sig under fællesforelæsninger, og samtidig bruge disse "nye tilegnede evner/metoder/etc" i praksis i dialogbaserede holdundervisningstimer. Problemet er bare at det ikke rigtig fungerer. I mange tilfælde byder folk ikke rigtig ind - de deltager simpelthen ikke på trods af at undervisningen er tilrettelagt efter at dette skal være en mulighed. Om det er fordi folk ikke har læst, ved jeg ikke. Årsagene kan reelt være mange - og dem vil jeg ikke spekulere i. Men uanset hvad fungerer det ikke - og den form undervisningen er tilrettelagt efter, som jeg ellers vil både betragte som moderne og yderst kompetencebyggende, kommer simpelthen ikke til sin ret.
Derfor blev resultatet oftere den stræben efter at få alle med, hvilket trækker niveauet unødvendigt ned. Tiltaget er dog forståeligt - for hvilken lærer har lyst til at skulle droppe halvdelen af sit hold på grund af manglende basale færdigheder i faget?
Folk er generelt virkeligt gode til at give nyttig, brugbar feedback på både undervisning og underviser. Faktisk bliver jeg altid forundret over hvor velovervejede folk faktisk er, og hvor godt begrundelserne for diverse indvendinger er.
Til tider kunne jeg dog ønske at al den tankevirksomhed omkring den uddannelse man går på blev vendt mod sig selv, og at vi som studerende selv var bedre til at overveje vores egen indsats på studiet. For hvor meget gør vi egentlig selv for at dialogen forløber som den skal i undervisningen? Hvor ofte tager vi egentlig kritisk stilling til det materiale vi læser og bringer det op? Og måske endda: Hvor ofte møder vi op, og hvor ofte er vi velforberedt?
Billedet jeg maler skal ikke forstås som værende bedrevidende eller lignende - og jeg vil da også hævde at det er blevet væsentligt bedre siden jeg i starten af året svært demotiveret, og egentlig på randen til at droppe studiet. Dog vil jeg hævde at undervisningslokalerne til tider stadig præges af en kultur der ikke betrager studiet som et "fuldtidsarbejde" - hvor det til tider kan være lettere at være kritisk og pege fingre ad undervisere, end at virkelig omfavne de tilbud man får - and then make the most of it.
Måske er jeg galt på den og overambitiøs - men jeg tror virkelig mange problemer kunne løses ved at vi som studerende altid gav den en skalle inden undervisningen. Når vi har gjort det, er det også meget lettere for os at give endnu mere brugbar feedback på undervisningsformer. Selvfølgelig er der forskel på hvor let folk har ved tingene, og at nogle kan være lidt tilbageholdende med at deltage i et større plenum er forståeligt, men jeg vil hævde at omfanget til tider har oversteget dette.
Jeg stoppede selv min kamp for en uddannelse med mere deltagelse fra tilskuerrækkerne af flere grunde. 1 - det blev bedre. 2 - jeg var hundeangst for at diskvalificere mig selv socialt. I mellemtiden er jeg blevet overbevist om at sidstnævnte ikke vil være tilfældet, så jeg deltager gerne i denne debat.
Derfor må min konklusion vel være at jeg ikke tror problemet skal løses ved at man underviser uden skelen til om man har "tabt" nogen - men nærmere om at vi som studerende tager fat og allesammen giver den en ekstra skalle. Hvis vi så ikke flytter os kan vi begynde at kritisere tilbuddene.
Vi løfter trods alt bedst i flok. (har jeg lært hjemmefra og lever efter)
Ved gennemlæsning af dette indlæg kan jeg se at det fremstår lige vel kritisk overfor os som studerende, hvilket ikke er meningen - for vi gør det sgu meget godt - og jeg overbevist om at vi studerende på BA uddannelserne kommer ud med færdigheder som er svære at kopire. Jeg har nok overdrevet lidt for at understøtte min pointe om at vi nok skulle se lidt på os selv først.
God eksamenslæsning til alle!
ons, 02/02/2011 - 14:00
Tak Jimmi for at tage dette
Tak Jimmi for at tage dette emne op, vi er mange studerende der er dybt frustrerede og enige med dig. Min egen løsning, og hvad jeg har indtrykket af er manges løsning, er mere konfliktsky end din, bl.a. efter dårlige erfaring med klagesager. Vi holder BA tiden ud og prøver lykken et andet sted på kandidaten. Men det er rigtigt fedt at se at nogen tør tage debatten og kampen op! Det håber jeg de fremtidige studerende får glæde af.
Tilføj kommentar