Jesper Holck, Institut for Informatik

Debat: Anerkend samarbejdsproblemerne, når CAICT og Informatik skal genforenes

Skrevet af Jesper Holck, forskningsassistent, Insitut for Informatik, foto: Rie Neuchs - 8. november 2010 - 11:561 kommentar

Fælles biografture og julefrokoster er udmærkede initiativer, når et centers medarbejdere skal tilbage til det institut, de tidligere brød ud fra, men det er altså ikke nok.

For snart 4 år siden blev CAICT, Center for Applied Information and Communication Technology, skilt ud fra Institut for Informatik, og de to nu selvstændige enheder bosatte sig på hver deres etager på Howitzvej 60.

Jeg tror ikke det er nogen hemmelighed, at en væsentlig årsag til opdelingen var forskellige konflikter mellem VIP-personalet på det hidtidige Institut for Informatik – konflikter, som man kunne lægge låg på ved at placere de stridende parter i hver deres enhed. Det var i hvert fald svært at se de store faglige forskelle mellem de to nye enheder: på hjemmesiden beskrives de faglige profiler således:

• CAICT: arbejder med design, implementering og effekter af IKT (Informations- og kommunikationsteknologi)

• Informatik: beskæftiger sig med teorier og metoder inden for informationssystemer, erhvervsøkonomi, datalogi, organisationsteori, kommunikationsteori, statskundskab, sociologi og psykologi.

CAICT har nok et snævrere, mere erhvervsrettet fokus end Informatik, men under normale omstændigheder burde disse forskelle nok kunne håndteres inden for rammerne af ét institut.

Ledelsen har nu besluttet – meget fornuftigt synes jeg – at de to enheder igen skal forenes, og der har de seneste måneder været en intens proces omkring “formalia”: navnet på det nye institut, forskningsprofil, job-beskrivelse og -opslag for den nye institutleder m.m. Men en ting, der undrer mig meget, er at man tilsyneladende slet ikke forholder sig til de konflikter, som var baggrunden for den oprindelige opdeling, og som selvfølgelig vil accentueres igen ved sammenlægningen.

Ud over de nævnte møder er der udmærkede initiativer i form af fælles biografture og julefrokost, men det virker meget naivt, hvis man tror, at disse sociale tiltag kan få konflikter og samarbejdsproblemer til at forsvinde. Jeg savner at man fra ledelsen side i det mindste anerkender, at der er nogle alvorlige samarbejdsproblemer, og viser at man vil gøre hvad man kan for at fjerne eller mindske dem.

Jeg har været i kontakt med både dekan og institutbestyrer omkring ovenstående, men uden den store effekt. Det er lidt forstemmende, at netop på CBS, hvor der er stor kompetence inden for organisationer og samarbejde, har man en så mangelfuld måde at håndtere en organisationsforandring på.

Jesper Holck
forskningsassistent, Institut for Informatik

Kommentarer

Dear Jesper,
Thank you for your letter. I am very pleased that you think we are moving in the right direction with the new Department of IT Management. And, just to emphasise, our ambition is to build a truly world class facility for education and research in this field. There have already been many constructive discussions and I am really encouraged by the enthusiasm and commitment shown by you and your colleagues across INF, CAICT and beyond.

My view is that we should first open the discussion across CBS about how to get the most out of our expertise in this area. That discussion has already started. Going further, I have worked with the current academic leaders (Jan and Jacob) to create the advertisement for a new head of department. That process is completed and we look forward to the applications. Once the academic structure and departmental leadership are in place, then I agree that we should pay careful attention to the organizational and personal challenges of making all this work. I am open to all suggestions here – including the possibility of bringing in outside consultants. This is a great opportunity to do something truly innovative. We should build on an awareness of the problems of the past in order to construct something exciting for the future.

With best wishes,

Alan
 

.................
Alan Irwin
Dean of Research
CBS

Tilføj kommentar