Debat: Mavefornemmelsens etik

Skrevet af Søren Skotte Bjerregaard, HA(fil)-studerende - Foto: Jørn Albertus - 16. februar 2011 - 16:164 kommentarer

Vi skal kunne forsvare vores etiske valg rationelt lige så vel som økonomer skal kunne  forsvare deres analyser. Asger Aamund har misforstået etikken, når han lader sin mave afgøre, hvad der er det rigtige for eksempel i forbindelse med børnearbejde.

Asger Aamund fra toppen af poppen i det danske erhvervsliv besøgte den 2.2 CBS for at holde foredrag om CSR. Aamund blev stillet det teoretiske spørgsmål, om hvorledes man som erhvervsleder skal forholde sig til børnearbejde, hvis man opdager et sådan foretagende i ens virksomhed. Et emne som Aamund selv havde været inde på.

Aamund svarede her, at man i nogle tilfælde godt kan tillade at børn arbejder. Dette er umiddelbart også i overensstemmelse med FN’s børnekonvention (artikel 32). Her står, at staten skal sørge for at børn bliver beskyttet mod at beskæftige sig med arbejde, der udgør en trussel mod deres helbred, undervisning og udvikling, at den skal fastsætte en mindstealder for børn, der arbejder og sørge for at sikre af arbejdsforholdende. Derfor står danske virksomheder overfor en etisk problemstilling, når staten ikke regulerer disse forhold, og deres ’Suppliers’ anvender børnearbejde. Dette bliver netop en etisk og ikke en juridisk problemstilling for den danske virksomhed eftersom den danske virksomhed kun indirekte støtter børnearbejde. Men hvordan skal vi så forholde os til sådanne etiske problemstillinger – eller etiske problemstillinger generelt? Hvordan er det man træffer en beslutning, når man skal afgøre et barns skæbne, som er tilknyttet virksomheden? Ifølge Aamund er ”Etik en helt personlig afvejning” eller en ”mavefornemmelse”.

Lad mig anvende en analogi for at fremhæve hvorfor dette bliver en problematisk tilgang. Forestil dig en virksomhed, der skal træffe beslutninger på baggrund af en økonoms ”helt personlige afvejning” eller ”mavefornemmelse”. For at træffe den bedste økonomiske beslutning indhenter man selvfølgelig markedsinformationer og anvender modeller og redskaber, for rationelt at kunne forholde sig til hvordan man kan træffe de bedst mulige beslutninger. Man kunne ønske at Aamund opfordrede kommende erhvervsledere til at tage etiske problemstillinger lige så seriøst som økonomiske problemstillinger. Hvis man tager etiske problemstillinger seriøst må man ligeledes gå ud og undersøge den problematik man er stillet overfor. Ideelt burde en etisk problemstilling offentliggøres, således at mulige tiltag kan diskuteres og kritiseres af flest mulige parter, således at man bevæger sig mod en mere oplyst beslutning om de problemstillinger man er stillet overfor. Som mindstemål bør man i hvert fald skabe metodiske redskaber, der tilser at de mest relevante stakeholders bliver oplyst og får mulighed for at komme til orde og kan kritisere virksomhedens foretag.

Aamund har ret i at nogen må træffe en beslutning og tage ansvar – for ellers er der ingen der tager ansvar. Vi skal heller ikke bilde os selv ind, der altid er et rigtigt svar på en etisk problemstilling, men der findes heller ikke nogen økonomisk prognose som er 100% sikker. Ligesom det afkræves af økonomer, at de kan forsvare deres analyser og konklusioner, er der også en fordring om, at vi kan forsvare de etiske valg vi træffer rationelt. Derfor skal vi ikke lade os forføre af Aamunds misforståelse af etik. Vi skal ikke tro at det er nok at afgøre menneskelivs skæbner, som er tilknyttet virksomheden på baggrund af en mavefornemmelse. Det er selvfølgelig et privilegium at vi kan have personer som Aamund ude og holde foredrag, men vi burde også kunne forvente, at man efterlader mavefornemmelserne derhjemme, når man træder ind i et akademisk miljø.

Stikord: 

Tilføj kommentar