Debat: Ny strategi? Copenhagen English-Only-Business School

Skrevet af Lisbeth Verstraete HansenMette Skovgaard Andersen - Foto: Jørn Albertus - 5. oktober 2011 - 10:396 kommentarer
Lektor Lisbeth Verstraete Hansen og lektor Mette Skovgaard Andersen, Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier.

Lektorerne Lisbeth Verstraete Hansen og Mette Skovgaard Andersen fra Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier er blevet noget overraskede over at erfare, at den erhvervssproglige kandidatuddannelse i tysk, fransk og spansk (cand.ling.merc.) er under afvikling og fremover kun skal udbydes med engelsk som prog. De mener ikke, at dette på nogen måde er blevet meldt klart ud. Og så er der selve beslutningen...

I forbindelse med bestyrelsens beslutning om bacheloruddannelsen i International Virksomhedskommunikation i engelsk, fransk, spansk og tysk (IVK) ved det kommende møde fredag (07.10.2011) har vi til vores overraskelse erfaret, at uddannelsens overbygning – den erhvervssproglige kandidatuddannelse i tysk, fransk og spansk – allerede er under afvikling og skal erstattes med en ny cand.ling.merc. kun i engelsk. For at bøje det i neon: Fremover vil CBS ikke tilbyde andre fremmedsprog end engelsk på erhvervssprogligt kandidatniveau.

Det vidste vi så ikke. Det vidste en meget stor del af vores kolleger heller ikke. De studerende ved det ikke. Det står heller ikke på studiets hjemmeside. Gad vide om der er flere, der ikke ved det?

Der er mange ting i processen, der undrer. Hvorfor er der ikke blevet informeret bredt? Hvornår er beslutningen egentlig taget? Hvad begrunder den? Kan man godt afvikle en kandidatuddannelse, når BA-delen fortsat eksisterer, og de BA-studerende har et retskrav på en overbygning? Hvilke fremadrettede tiltag skal sørge for, at CBS’ vedtægter fortsat respekteres?

Lad os starte med vedtægterne. Af § 1. stk. 2 fremgår det, at ”Handelshøjskolen har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for erhvervsøkonomiske, erhvervssproglige og dermed beslægtede områder”. Erhvervsøkonomi og erhvervssprog er her reelt sidestillede i formålsparagraffen. I henhold til de gældende europæiske normer (ECTS) for fagenes vægtning er det svært at argumentere for, at de max. 30-45 ECTS fremmedsprogsrelaterede fag, der tilbydes på uddannelsen – Interkulturel Markedskommunikation – er nok til at sikre ”erhvervssproglige uddannelser på højeste internationale niveau”.

Så er der det med informationsniveauet. Hvordan bliver en for undervisere, studerende, erhvervsliv, ministerier så vidtrækkende beslutning kommunikeret? Det korte svar er: Det gør den ikke.

Det lange svar er: Af bestyrelsesreferatet fra mødet 15. april 2001 optræder beslutningen om afvikling af tysk, fransk og spansk under punkt 6. om ny cand.ling.merc. Her står: ”Forslaget er en gennemgribende reform af den eksisterende cand.ling.merc. Der er således tale om en erstatning af en eksisterende uddannelse. I 2009 udbød CBS Bachelor i engelsk og organisationskommunikation [EOK], og den nye cand.ling.merc. udgør de studerendes retskrav på en overbygning, og er reformeret i forhold til at imødekomme de studerendes behov. Uddannelsen udbydes på engelsk, men der vil fortsat via valgfagsudbud være mulighed for at opnå en beskikkelse til translatør og tolk." [...]

Man skal være en ualmindelig dreven tekstanalytiker for at læse, at beslutningen om ”ny cand.ling.merc. i engelsk” ikke bare handler om at reformere den eksisterende engelsksprogede cand.ling.merc., men implicerer afvikling af tysk, fransk og spansk på kandidatniveau. Og man må supplere med al sin kontekstuelle viden for at forstå, at nok udgør den nye cand.ling.merc. den overbygning, som de EOK-studerende har retskrav på. Men den fjerner samtidig retskravsoverbygningen for de IVK-studerende.

Vi er klar over, at det her er meget teknisk. Det er en del af pointen. Det er så teknisk, at der ikke kan redegøres for det uden at gå fra ganske små detaljer til meget store sammenhænge.

Vi håber, at bestyrelsen har truffet beslutningen på et mere transparent grundlag. Vi har derfor kigget i bilagene for at se, hvilke diskussioner, der måtte være gået forud.

Men her opstår yderligere spørgsmål: Der står nemlig i bilag 6.3. dateret den 6. april 2011 om den eksisterende (flersprogede) cand.ling.merc.: ”Efter en ledelsesbeslutning skal denne uddannelse nedlægges, dvs. den er pt. under udfasning […]”.

Så vidt vi er orienteret, er det kun bestyrelsen, der kan vedtage at nedlægge en uddannelse, hvorfor bilaget må betyde, at der ligger en tidligere bestyrelsesbeslutning til grund for udfasningen. Hvordan er det ellers muligt, at en beslutning truffet af bestyrelsen den 15. april er under implementering allerede ni dage tidligere?

Det er et stort problem for både undervisere og studerende, at så væsentlige beslutninger dels ikke kommunikeres ud, dels ikke er transparente. Når vi f.eks. læser i bilag 6.3, at den igangværende udfasning betyder, at sidste optag på den eksisterende flersprogede cand.ling.merc. er i 2014, analyserer vi os frem til, at det ikke giver mening at have punktet om BA-IVK’s fremtid på bestyrelsens møde på fredag – medmindre man samtidig 1) vælger at lave en ny erhvervssproglig overbygning; 2) viderefører gammel cand.ling.merc. I modsat fald mangler de studerende en overbygning.

Og når vi i referatet læser, at CBS er i færd med at indlede et samarbejde med Københavns Universitet om fremmedsproglige kandidatuddannelser, undrer vi os umiddelbart over, hvad det er, vi skal samarbejde om, for hvis vi ikke har en BA IVK, har vi ikke tilstrækkelige sprog-ECTS til at være interessante samarbejdspartnere for KU.

Vi anser det også for at være et reelt problem, at sådanne beslutninger ikke gøres til genstand for en åben og fri debat i det offentlige rum, da konsekvenserne rækker langt ud over CBS.

F.eks. er en national sprogstrategi for fremmedsprogsuddannelserne under udarbejdelse i ministerierne. Den blev diskuteret her på CBS ved et stormøde 28. april 2011. Mødet var arrangeret af sprogstuderende, som efterlyste klarhed omkring deres BA-uddannelse (IVK), der i løbet af kort tid var blevet først nedlagt så genåbnet. I panelet sad – sammen med CBS’ repræsentanter (studerende og uddannelsesdekan) – bl.a. daværende videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen, forskningspolitisk chef fra DI Charlotte Rønhof og formanden for regeringens sprogudvalg, Bodil Due. Auditoriet var stuvende fuldt, og det havde været et oplagt forum for at melde ud, at på CBS havde man fjorten dage tidligere taget beslutningen om, at engelsk er eneste erhvervssproglige uddannelse på kandidatniveau fremover. Det blev ikke nævnt med et ord.

Det havde også været en mulighed for at begrunde beslutningen, der umiddelbart synes at gå imod samfundets og erhvervslivets ønsker. Flere undersøgelser af sprog i danske virksomheder peger på, at engelsk alene ikke giver et tilstrækkeligt grundlag for dansk erhvervslivs internationale aktiviteter. En række forskere har påvist, at brugen af engelsk som fællessprog ikke er så gnidningsløs, som det hævdes, og en mere bredt anlagt undersøgelse lavet af DI og CBS (2007) viste, at det ikke kun er i Kina, at engelsk ikke rækker: Frankrig var den andenstørste udfordring, mens Tyskland og Rusland delte tredjepladsen. Undersøgelsen pegede også på, at virksomhederne efterspurgte det, DI kalder ”dobbeltkompetencer”, altså f.eks. fremmedsprog i kombination med en anden erhvervsrelateret faglighed, sådan som IVK med sin cand.ling.merc.-overbygning er – eller var.

Såvel undervisere som studerende har ved flere lejligheder forsøgt at tage initiativ til en åben dialog om fremmedsprogs placering på CBS og i det nationale uddannelseslandskab. Vi må konstatere, at det aldrig er lykkedes, hvilket formodentlig er årsagen til, at der nu hersker en så udbredt uvidenhed, forvirring og overraskelse over nedlæggelsen.

Tilføj kommentar