Eksperter: Universitetslov virker imod hensigten

Skrevet af Torkil Bang - Foto: Jørn Albertus - 12. juni 2009 - 13:022 kommentarer
- Hvorfor dog vælge Danmark, hvis man ikke har akademisk frihed? spørger den britiske forsker Terence Karran, som placerer Danmark næstsidste blandt 27 europæiske lande, når det gælder akademisk frihed.

Den danske universitetslov fra 2003 virker direkte imod hensigten om at få universiteter i verdensklasse. Så kontant var kritikken fra to af de internationale eksperter, som i går deltog i en konference om universitetsloven afholdt af Dansk Magisterforening (DM) og Danske Studerendes Fællesråd (DSF).

Risiko for negativ spiral

- Loven er det værste miskmask, jeg har set i de 30 år, jeg har beskæftiget mig med universitetspolitik, sagde den uafhængige konsulent Brian Everett, som indtil for nyligt har arbejdet for fagforeningen for britiske universitetsansatte, UCU.

Han pegede på risikoen for en negativ spiral, hvor den manglende akademiske frihed fører til, at forskere fravælger Danmark, hvilket igen fører til lavere kvalitet i den forskningsbaserede undervisning og dermed dårligere kandidater.

Danmark næstsidst blandt 27 europæiske lande

Terence Karran, University of Lincoln, advarer også imod, at Danmark risikerer at blive fravalgt, hvis man ikke værner om den akademiske frihed, et område som han selv forsker i. Han har i en sammenlignende undersøgelse, som netop er blevet offentliggjort, placeret Danmark næstsidst blandt 27 europæiske lande, når det gælder den akademiske frihed – ud fra UNESCOs anbefalinger på området. Kun Storbritannien ligger lavere.

- Hvorfor dog vælge Danmark, hvis man ikke har akademisk frihed? Undersøgelser i Storbritannien viser faktisk, at det ikke giver noget at konkurrere på løn. Forskerne vil hellere have færre penge og mere forskningstid. Hvis Danmark virkelig vil have universiteter i verdensklasse, er det nødvendigt at kunne tiltrække forskere i verdensklasse, og det kræver de rigtige betingelser for forskerne, siger han.

Vigtigt at definere akademisk frihed

Terence Karran fastslår, at det er meget vigtigt at definere hvad akademisk frihed er. Det er tydeligvis ikke det samme for forskningsminister Helge Sander (V) og de universitetsansatte, påpegede han i debatten, hvor han advarede om, at det måske er sidste udkald for at kæmpe for den akademiske frihed:

- Den næste generation af ledere er allerede på vej igennem systemet, og når de kommer til, kan det allerede være for sent, sagde han og understregede i sin afslutning:

- Den akademiske frihed og andre frihedsgrader hænger sammen. Folk har kæmpet og er døde for den akademiske frihed. Den er ikke et privilegium for de få, men en folkeret.

Info 

UNESCOs anbefalinger

I sine anbefalinger fra 1997omkring ansatte på de videregående uddannelser peger UNESCO på fire områder, der omhandler akademisk frihed:

  • Institutionel autonomi
  • Forskningsfrihed
  • Selvstyre gennem kollegiale organer
  • Sikkerhed i ansættelsen

 

 

Kommentarer

Sikke engang propaganda som CBSobserver formår at skyde ud i æteren.

Hvor er det kritiske blik i forhold til hvad de to (iøvrigt regeringskritiske) organisationers konference?

Den største hinding for udenlandske forskere er p.t. ikke spørgsmålet om forskningsfrihed, hvilket de iøvrigt har rigeligt af i Danmark, men spørgsmålet om sprog, kultur og mulighed for uddannelse af deres børn i Danmark.

Dernæst bør en kritisk akademisk læser så stille spørgsmålstegn ved eksistensberettigelsen for CBSobserver, når mediet ikke engang kan sørge for at få draget den anden side ind i artiklen. "Journalisten" kunne i det mindste have spurgt et af regeringspartiernes uddannelse og / eller forskningsordføre omkring holdningerne til Danmarks akademiske konkurrencedygtighed.

/ Peter Sjølin

 

Kære Peter Sjølin

Endnu en gang har cbsobserver.dk bragt en nyhed, hvor der refereres konkret fra en specifik begivenhed, og ikke en perspektiverende analytisk artikel, hvor meninger brydes, og alle parter bringes i spil. Det er to forskellige genrer - en skelnen som artiklens journalist (det staves ifølge retskrivningsordbogen uden anførselstegn) ud fra sin faglige og professionelle indsigt til min store tilfredshed gang på gang demonstrerer, at i hvert fald han forstår til fulde. Til gengæld finder jeg det påfaldende, at du ikke på et eneste tidspunkt er faret i blækhuset, når vi har bragt en ensidig nyhedshistorie om videnskabsministerens tanker om fremtidens universitet eller forskningsordfører Malou Aamunds betragtninger om universiteternes økonomi og forskningsfrihed.

Med venlig hilsen

Bjørn Hyldkrog
ansvarshavende redaktør

Tilføj kommentar