Investment Camp 2011 er i høj kurs blandt de finansstuderende på CBS.

FinanceLab starter det nye skoleår flyvende

Skrevet af Jørn Albertus, foto: dreamstime.com - 8. september 2011 - 15:110 kommentarer

Der har været stor interesse for at deltage i Investment Camp 2011. De aktive i FinanceLab har haft travlt med at læse cv’er de seneste dage for at finde ud af hvilke 70 af de 200 ansøgerer, der kommer med til arrangementet.

Hvis Investment Camp 2011 var en nytegnet aktie, så ville den allerede have en fin kurs. Arrangementet, som henvender sig til finansstuderende på kandidatniveau samt kandidatstuderende med stærke kompetencer inden for økonomi, har kun 70 pladser og på nuværende tidspunkt har 200 studerende ansøgt om at deltage.

- Det er strømmet ind med ansøgninger. Vi sad til klokken møg i går aftes og læste ansøgninger, og indtil videre har vi valgt ca. 50 ud, fortæller formanden for FinanceLab, Frederik Ploug Søgaard.

Investeringsverdenen belyses af fagfolk
Arrangementet, der foregår i CSE Lab, belyser investeringsverden fra flere vinkler. Der kommer flere fremtrædende talere fra finans- og investeringsverdenen og dagen slutter af med en introduktion til FinanceLabs investeringsstrategi og en fest.

Læs programmet og mere om arrangementet her.

I dag bliver det endeligt besluttet og udmeldt, hvem der får æren af at være deltagere i Investment Camp 2011. Der bliver også lavet en venteliste til de bedste af de ansøgere, der ikke slap igennem nåleøjet i første omgang.

Stikord: 

Tilføj kommentar