Ved det tredje Supply Chain Management Summit 2011 var der både indlæg og priser til studerende, der har leveret ekstraordinære resultater i løbet af det sidste år.
Supply Chain Management på CBS
Copenhagen Business School er anerkendt for sit fokus på Supply Chain Management (SCM). Ud over at have en engelsksproget cand.merc. linje dedikeret til fokusområdet, har SCM også en fremtrædende plads i CBS’ betalingsuddannelser, idet CBS tilbyder både en HD i SCM (HD) og en Executive MBA i Shipping og Logistik. Der er således al mulig grund til at afholde årlige SCM-topmøder på CBS – hvilket man også gjorde i november.
Som ved alle andre topmøder blev der lagt ud med oplæg fra relevante oplkægsholdere – i år Ferrosan A/S’ Senior Director for Global Supply Chain, Mitra Sigurdsson, og Dyrup A/S’ logistikchef, Stig Chr. Nielsen. Endelig holdt Novozymes A/S’ Demand Planning Manager, Casper Algren, et oplæg, hvor han blandt andet fremhævede CBS’ Executive MBA i Shipping og Logistik som værende førende i verden og desuden understregede, at SCM som karriereudvikling er en meget effektiv måde at øge sin egen værdi i erhvervslivet
Prisoverrækkelser for de bedste
Højdepunktet ved topmødet var årets prisoverrækkelse for henholdsvis Best Buddy og bedste MSc SCM kandidatafhandling. Priserne blev overrakt af professor og leder af SCM-kandidatuddannelsen, Britta Gammelgaard, Henrik Knak, administrerende direktør i SCOPTI Management Consulting og Henrik Dam Larsen, administrerende direktør for Schenker A/S.
SCOPTI Best Buddy pris er på 5.000 kr. og blev uddelt til Louise Tvorup Sassersen, der blev betegnet som en drivende kraft for at skabe et godt socialt miljø i klassen og tage ansvar for at støtte nye studerende.
DB Schenker prisen på 10.000 kr. for årets bedste speciale gik i år til Carsten Friis Dam og Petter Rodo. Denne prestigefyldte pris bliver givet til det speciale, der ikke kun er på et højt fagligt tidspunkt, men også tilfører værdi til virksomheden og det faglige fællesskab for SCM.
- Carsten og Petter har skrevet et speciale, der støtter virksomheder ud over det sædvanlige og hjælper andre til at opnå øget konkurrenceevne ved at udnytte deres forbedrede supply chain funktioner, forklareede administrerende direktør for Schenker A/S, Henrik Dam Larsen.
MSc in Supply Chain Management-uddannelsen
MSc SCM er en af de 13 cand.merc. specialiseringer på CBS, og uddannelsen er siden 2009 blev et undervist udelukkende på engelsk, og fakultetet bag kandidatlinjen er en meget international gruppe. Indtaget er på omkring 50 studerende – danske og internationale – årligt, og de internationale studerende udgør omkring 50 procent.
På MSc SCM lærer de studerende at analysere globale supply chain management fra et strategisk og operationelt perspektiv. Desuden erhverver de kompetencer indenfor supply chain management koncepter og værktøjer, som de kan benytte i specifikke omgivelser.
Tilføj kommentar