Gør din indflydelse som studerende gældende – i dag!

Skrevet af Miel Pedersen - 21. maj 2012 - 12:550 kommentarer
Det er ikke for sjov, at CBS Students-formændende Philip Hardø og Niklas Frijs-Madsen stiller op til debat hver måned - det er for at få indspark til, hvad CBS Students skal arbejde for at gøre for de studerende.

Husk, at det er i dag, mandag den 21. maj, der er åbent møde i CBS’ studenterpolitiske råd, Student Political Council fra 15-16.30 i Velux auditorium på Solbjerg Plads (SPs13).

Hvordan man får direkte indflydelse på ’Kvaliteten af CBS’
”Let’s Debate!”, lyder det fra CBS Students, når de inviterer til deres åbne møder i deres studenterpolitiske råd, Student Political Council. Og det er med et klart fokus på at forbedre CBS for de studerende, der en gang om måneden holdes disse åbne møder.

I dag, mandag den 21. maj, er det overordnede emne: ’Kvaliteten af CBS?’. Hertil er alle indspark fra CBS’ studerende velkomne. Det er faktisk en forudsætning for at kunne gøre noget ved lige præcist det, som du mener, ville forbedre CBS’ kvalitet for lige netop dig, at du kommer til SPC-møderne og deltager i snakken.

Spillereglerne er enkle: Du møder op, fortæller, hvad du mener, kan forbedres på CBS, og CBS Students handler så på det. Direkte indflydelse fra første parket. Er det noget, du vil gå glip af?

Tilføj kommentar