Hjælp, hvordan skal jeg få fat i en bolig?

Skrevet af Thomas Edvardsen - 25. september 2011 - 12:480 kommentarer
Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank, giver gode råd om at finde bolig i København som studerende.

CBS OBSERVER har talt med Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank, som fortæller om fordele og ulemper ved de forskellige muligheder for at få fingrene i en lækker studiehybel.

Leje
Lejelejligheder er ved at blive et dyrere alternativ fordi priserne på eje og andelsboliger er faldet markant siden de toppede i 2005. De er fortsat det bedste valg, hvis du regner med at bo i lejligheden i under to år. Det er meget svært at finde lejelejligheder i København, med mindre du for eksempel er medlem af en boligforening, men man kan jo altid være på udkig.

Eje
Hvis du regner med at blive boende i over to år betyder handelsomkostningerne mindre og så kan det pludselig betale sig med en ejerbolig. Hvis du har pengene er det bare at kaste sig ud i det.

- De faldende priser på boligmarkedet betyder at der ikke længere er grund til at bekymre sig om boligbobler, omvendt kan ingen garantere at markedet ikke falder yderligere derfor er det vigtigt at købe med luft i økonomien i tilfælde af at man bliver nødt til at sælge, forklarer Las Olsen, privatøkonom fra Danske Bank.

Han mener dog ikke at man skal give sig til at spekulere i boligmarkedet, hvis man skal bruge en bolig kan man ligeså godt købe nu. Hvis du er til spekulationer er der andre bedre markeder at kaste sig over.

Forældrekøb
Hvis du hverken har pengene eller mulighed for at låne, men til gengæld har velstillede forældre, er forældrekøb en mulighed. Præcis hvor meget der er at spare afhænger af det enkelte køb og dine forældres økonomiske situation. Skattefordele gør det til en god forretning, hvis særligt to ting gør sig gældende: Dine forældre skal kunne få et billigt lån, foreksempel ved at stille sikkerhed i friværdi i boligen og dine forældre skal også gerne betale topskat. Sørg for at få lidt vejledning.

Andelsbolig
Der er rigtigt mange andelsboliger i København og i enkelte områder, som Nørrebro, kan det ligefrem være meget svært at finde andet. Det er heller ikke noget problem da priserne på en andelsboliger i også er relativt lave for tiden, men man skal dog ifølge Las Olsen være ekstra opmærksom på faldgruber i forbindelse med andelsboliger.

Andelsforeningens financiering er vigtig, i det et dyrt lån betyder en dyr husleje, her skal man specielt være på udkig efter nye andelsforeninger som blev financieret, mens boligmarkedet var på sit højeste. Samtidig skal du være opmærksom på om der er hensættelser til vedligeholdelse, ellers risikerer du også at huslejen får et nyk op af. Endelig bliver loftet for salgsprisen fremover fastsat af hvad ejendommen kan lejes ud til, hvilket betyder at du skal kigge dig godt for, så du ikke betaler mere for andelen nu end du kan sælge den for under loftet senere. Hvis du ligesom de fleste ikke har styr på markedet for lejepriser i ejendomme er det en god idé at søge vejledning i banken, som alligevel vil tage et kig på andelsforeningen, hvis du vil låne pengene hos dem.

Kan jeg senere sælge
Den gode nyhed er at selvom boligmarkedet ligger underdrejet for tiden, er det et mindre problem i København. Dels er du sandsynligvis ude efter en lejlighed egnet til studerende, og dem vælter der ind med hvert år, og dels påpeger Las Olsen, at København forsat er et attraktivt sted, hvor folk generelt gerne vil bo.
 

Tilføj kommentar