Hvem ved hvad hvemved.dk er

Skrevet af Camilla Boelsgaard Lund og Thomas Vibjerg Hansen, - 28. september 2011 - 9:160 kommentarer

Nyt værktøj vil gøre det muligt for dig at finde inspiration til din problemstilling i sociale medier og gøre dem til en naturlig del af din informationssøgning.

Søg i flere sociale medier på en gang
Hvemved.dk er et inspirationsværktøj, som søger i flere forskellige sociale medier på én gang: Google Blog Search, Twitter, Wikipedia, YouTube og Facebook. Du bliver inspireret af alt det andre har tænkt, skrevet, sagt, kommenteret og filmet. Og måske finder du nye perspektiver på dit emne.

Spørg de andre og start en samtale
Hvemved.dk kan bruges til at søge, dele og kommunikere med andre studerende og på den måde får du et kæmpe netværk foræret. Hvemved.dk er nyttig i opgavens eller projektets kreative faser, hvor ideerne skal udforskes og når der skal findes nye perspektiver.

Hvemved.dk er til dig, som kan lide at være i sociale medier, hvor man deler tanker, tags, links og laver statusopdateringer. Og hvor det roder lidt, men er dynamisk. Hvemved.dk skal skubbe dig videre i idéudviklingen, i jagten på spændende, problematiserende, skæve og aktuelle vinkler på en problemstilling.

Prøv Hvemved.dk nu.

Hvemved.dk er en beta-version og et eksempel på brugen af sociale medier i akademisk arbejde. Hvemved.dk er udviklet af Socialsquare i samarbejde med Mødet med Brugeren under DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek).

Kontaktperson er den en af denne artikels forfatter, Thomas Vibjerg Hansen, Aalborg Universitetsbibliotek, tvh@aub.aau.dk.

 

Tilføj kommentar