De billige studenterårsværk
Den danske regerings målsætning om, at 50 procent af alle danskere skal have en længere videregående uddannelse, er en smuk tanke. Der stadig et stykke vej fra målsætningen til virkeligheden. Det blev tydeligt i år især for de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, der oplevede et fald i søgning og optag. Når der foreligger analyser der klart viser, at det er servicefagene, der i de kommende år skal trække det danske samfund fremad, så det er et reelt problem, at der nu bliver optaget færre på de de uddannelser, der især leverer kandidaterne til job inden for servicefagene.
Uddannelserne i Danmark finansieres efter STÅ (studenterårsværk), og de udløses efter en taxametermodel baseret på, at den enkelte studerende planmæssigt består sine eksamener og gennemfører sin uddannelse. Der er forskel på taksten til de enkelte uddannelser, så eksempelvis sundheds- og naturvidenskaberne udløser årlige STÅ-bevillinger, der er over dobbelt så høje per studerende som for eksempel samfundsvidenskaberne og humaniora.
Negativ kvalitetsspiral
Den lave bevilling per studerende på samfundsvidenskab og humaniora påvirker nødvendigvis uddannelsernes kvalitet, målt i forhold til holdstørrelser, konfrontationstimer med undervisere med videre. Misforholdet er efterhånden blevet så påfaldende, at såvel oppositionspartierne som et fællesskab af eksterne interessenter, heriblandt Danske Erhverv, Dansk ErhvervsAkademi og Dansk Industri, med DJØF som tovholder har valgt at lægge pres på Videnskabsministeriet for at gøre noget ved problemet.
Argumentet er, at de lave samfundsvidenskabelige og humanistiske takster med tiden har skabt en negativ kvalitetsspiral for uddannelserne. Hvis der ikke gøres noget ved de lave discountsatser, vil kvaliteten på uddannelserne falde yderligere, hvilket igen vil betyde mindre søgning, øget frafald og dårligere uddannede samfundsvidenskabelige og humanistiske kandidater.
- Dette område er ikke nogen lille dagsorden, vi har i DJØF. Den er essentiel for det danske samfund, siger Wenche Marit Quist, der er politisk konsulent i DJØF og interesseorganisationernes koordinator i indsatsen for at få hævet de laveste uddannelsestaxametre.
Fælles opbakning
Det dystre fremtidsbillede har nu medført, at flere erhvervsorganisationer og politiske partier nu i fællesskab forsøger at gøre op med den historiske skævvridning. Gennem et øget fælles pres på Videnskabsministeriet har de formået at sætte skarpt fokus på den forestående analyse, der skal foretages af uddannelserne under de laveste taxametersatser.
- Det er vigtigt, at vi hurtigst muligt får afdækket, hvilke konsekvenser de lave taxametersatser har for uddannelsernes kvalitet. Det er herunder især vigtigt at få omfanget af forskningsbaseret undervisning belyst, hvor meget undervisning der foregår på storhold, hvor store holdende reelt er, hvor meget vejledning der er til specialer, og hvor mange konfrontationstimer man rent faktisk har på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, siger forskningsordfører for socialdemokraterne, Kirsten Brosbøl, der fik kravet om ovennævnte analyse skrevet ind i forligsaftalen om sidste års globaliseringspulje.
Kirsten Brosbøl støttes i sine synspunkter af blandt andre Jesper Langballe, forskningsordfører for Dansk Folkeparti, der tilføjer:
- Der er meget, der tyder på, at der udover den naturlige forskel, der vil være i omkostningerne på naturvidenskabelige fag i forhold til humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, sker en forfordeling der ikke hører hjemme nogen steder. Det har formentligt noget at gøre med, at når man siger forskning, så er det, der ringer i regeringens ører, den naturvidenskabelige forskning.
Ingen forskud
For både de to politikere og tovholderen for interesseorganisationernes initiativ, hersker der ingen tvivl om, at der skal ske noget i forhold til taxametrene for de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Spørgsmålet er så, hvor hurtigt tiltagene rent faktisk skal implementeres. Både Kirsten Brosbøl og Wenche Marit Quist så gerne, at der allerede nu blev gjort noget ved problemet, da man med ret stor sikkerhed ved, i hvilken retning den forestående analyse vil pege.
- Vi mener, at der allerede på nuværende tidspunkt er tilstrækkeligt med faktorer, der viser, at der eksisterer et behov for at hæve de laveste satser allerede fra sommeren 2009, mens man afventer analysens endelige resultater, udtaler Wenche Marit Quist.
Dette synspunkt bakker Kirsten Brosbøl stærkt op om. Hun mener endda, at stigningen snildt kunne være blevet finansieret med de 155 millioner kroner, som der blev sparet på finansloven 2009 – en besparelse, der primært skyldtes et fald i optaget til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser.
- Havde ministeren nu været hurtig, kunne han have foreslået, at disse penge kunne beholdes inden for rammen og så bruge det til at forbedre uddannelserne, siger Kirsten Brosbøl.
Videnskabsminister Helge Sander afviste dog, at de 155 millioner kroner kunne komme i spil. Det var med henvisning til, at det var et fiktivt, prognosticeret beløb, der aldrig reelt har været tilgængeligt. Videnskabsministeren mener i stedet, at man tålmodigt skal afvente den forestående taxameteranalyses resultat og derefter se på, hvilke tiltag der skal foretages, samt hvor mange midler der skal stilles til rådighed. Men, som både Wenche Marit Quist og Kirsten Brosbøl påpeger, så er problemet bare, at der først aktivt kan gøres noget ved taxametersatserne fra år 2010.
Globaliserings- og basismidler
Hvor præcist, de nødvendige midler til at finansiere det forventede løft i taxametersatserne skal findes, afhænger af, hvor mange midler den forestående analyse lægger op til, at der skal investeres. Dog mener Kirsten Brosbøl, at globaliseringspuljen ville være et godt bud på et sted, hvor pengene kan hentes.
- Vi ved, at der i globaliseringspuljen er nogle uudmøntede midler til uddannelse, der skal sikre 50 procents målsætningen. Vi mener også på baggrund af det faldende optag på disse uddannelser, at der allerede nu må foreligge nogle ubrugte midler i denne pulje, som bør tages i spil, men hvor mange ved vi ikke før der forelægger regnskabstal for 2008, siger Kirsten Brosbøl.
Det bud bliver taget godt imod hos Wenche Marit Quist. Derimod forholder Jesper Langballe sig mere nøgternt til situationen og mener ikke, at man kan tage stilling til, hvor de formodede penge skal hentes, før de endelige empiriske data fra analysen foreligger. Han gør i stedet opmærksom på, at kampen for at sikre en forøgelse af basismidlerne er i fuld gang:
- Den skævvridning, der eksisterer nu, er noget, som regeringen har ønsket og fremkaldt. Det er det, vi har strittet imod over for med hænder og fødder ved globaliseringsforhandlingerne. Regeringen har jo satset på dels en neddroslingen af basismidlerne – ikke i kroner og øre, men i forhold til de konkurrenceudsatte midler – og det har vi sagt nej til. Det har vi et flertal, der står bagved, blandt andre støttet af de Radikale og Socialdemokraterne. Så det må vi simpelthen kunne få rettet op på, siger Jesper Langballe.
Tilføj kommentar