Kom til konference om autencitet i virksomhederne

Skrevet af Lise Balslev, programleder MMD, - 4. juni 2012 - 10:490 kommentarer
Professor Majken Schultz fra CBS og Nikolaj Stagis er hovedpersoner ved konferencen, som man kan deltage i for 100 kroner.

Autenticitet er et nyt tema i organisationsteorien og et afgørende ledelsesansvar i succesfulde virksomheder og organisationer. Nikolaj Stagis og Majken Schultz fortæller om, hvordan organisationer kan mestre evnen til at finde og redefinere deres autentiske styrker for at skabe passion om brandet og udvikle virksomheden.

Nikolaj Stagis har i sin nye ledelsesbog Den autentiske virksomhed interviewet ejere og topchefer fra Hästens, Bøgedal, Alessi, LEGO, Noma, Ducati og Absolut, som er eksempler på, hvordan virksomhedens autentiske identitet findes og ledes. Bogen udspringer af Nikolaj Stagis’ afhandling, som han skrev, da han blev Master of Management Development på CBS i 2006.

Konferencen afholdes i et samarbejde mellem Master of Management Development (MMD) og Stagis A/S den 12. juni kl. 16.00 i BG Fonden Auditoriet på Copenhagen Business School, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg.

Billetter og bogen Den autentiske virksomhed kan købes på Billetnet . Desuden kan Brug dit brand af Majken Schultz og Mary Jo Hatch købes på stedet. Der sælges IKKE billetter ved døren. (Pris for deltagelse: 100,- kr, pris inklusiv bogen: 420,- kr.)

Der blev afholdt en tilsvarende konference i februar. Den kan du se video fra her.

Program
16.00: Ankomst
16.15: Opdag virksomhedens autentiske brand
Nikolaj Stagis, forfatter og CEO, Stagis A/S
17.00: Pause
17.15: Brands har fans, fans skaber brands
Majken Schultz, professor, CBS
18.00: Forfriskninger
Der udleveres, sælges og signeres bøger både før og efter konferencen.

Tilføj kommentar