Politiet forhindrede uddeling af flyers
Aktivisterne blev forhindret i at uddele flyers, da universitetets vagter tilkaldte politiet, oplyser gruppens talsmand, Martin Borgholm Nissen i en pressemeddelelse.
- Vi synes, det er problematisk og udemokratisk at Københavns Universitet endnu engang ikke giver de studerende rum til at ytre deres kritik, siger han
Kræver løsere greb om universitetet
Med et teaterstykke, der henviser til det absurde stykke "Mens vi venter på Godot", ville aktivisterne gøre ledelsen på KU og de indbudte gæster fra Videnskabsministeriet opmærksomme på en række krav om at løsne ministeriets greb om universitetet. Samtidigt ville de understrege, at de studerende har svært ved at få videnskabsminister Helge Sander (V) i tale.
At de kom til at vente lige så forgæves på videnskabsministeren, som man venter på Godot i det oprindelige teaterstykke, var givet: Helge Sander er i Brasilien indtil lørdag den 23. november.
Tilføj kommentar