Lav støtte på de billige rækker

Rigtig meget lige ved og næsten for CBS Case Competition team

Det laveste taxameterbeløb
Uddannelsernes taxametersystem finansierer 92 procent af universiteternes økonomiske grundlag. Selve systemet er blevet kritiseret for at tilskynde universiteterne til kvantitet på bekostning af kvalitet i uddannelserne. Jo flere studerende, jo flere penge, hvis bare de studerende gennemfører deres studier.

Det er en kendsgerning, at der uddeles meget få midler per studerende i den lave ende af skalaen. På CBS er 95 procent af de dagstuderende på det laveste taxameterbeløb på 40.400 kr. per studerende om året, eller 110 kr. per dag.
 
Det lave taxameter på samfundsvidenskab og humaniora er lavere end taxameteret på landets gymnasier, og beløbet skal ud over undervisning også dække administrationsomkostninger, vedligeholdelse af bygninger og andre faste omkostninger. Konsekvensen af det lavere beløb per studerende er konkret og måleligt – større hold og færre timer i selskab med lærerne.
 
CBS’ udbud på discount
Alt andet lige rammer systemet de universiteter, hvor der er mange studerende på de lave taxametersatser, hårdere end de universiteter, der har en vifte af uddannelser med både høje og lave taxametre. Det er fordi nogle omkostninger er konstante på tværs af universiteter. For eksempel koster rengøring af gange og fællesarealer det samme, lige meget om de bliver brugt til samfundsvidenskabelige eller naturvidenskabelige formål.
 
CBS har kun 605 studerende på uddannelser, der ikke modtager det laveste taxameter, men det mellemste. Det drejer sig HA- og cand.merc.(dat) og BA i Information Management. Hvis man sammenligner CBS med landets øvrige universiteter, ligger skolen helt i bund, hvad gennemsnitsindtægter per studerende angår.
 
Taxameterstyringen med alle dens tillæg og supplementer fremstår desuden som ret så arbitrær. For eksempel modtager RUC på kommunikationsområdet den mellemste taxametertakst, mens CBS på sine kommunikationsuddannelser på både BA og HA får den laveste.
 
Laboratorier og faciliteter
Årsagen til forskelle i taxametersatser mellem uddannelser begrundes for det meste i, at omkostningsniveauet på en type uddannelse er højere end på en anden. Det er ifølge denne logik dyrere at uddanne en læge end en økonom. Problemet er bare, at det ikke er gennemskueligt, hvad det koster at uddanne en god læge eller en dygtig økonom.
 
Taxametersystemet har ingen indbyggede feedback-mekanismer, der fortæller bevillingsyderne, om pengene er givet godt ud, og de relative forskelle mellem taxametersatserne er begrundet i ræsonnementer, der er så gamle, at ingen kan gøre rede for dem.
 
Et eksempel er de naturvidenskabelige uddannelser, der får det højeste taxameter på 96.000 kr. om året per studerende. Det er svært at måle, hvorvidt de 55.400 kroner om året, man får mere per studerende, end man gør på de lave taxametre, rent faktisk går til laboratorier og forskningsfaciliteter, som det er tiltænkt ifølge argumentationen.
 
Det er netop kommet frem, at der ekstraordinært skal investeres fem milliarder kroner for at bringe universiteternes laboratorier op til nutidig standard. Det kunne indikere, at de mere end dobbelt så høje indtægter for de uddannelser, der takseres til de højeste bevillinger, enten ikke bruges som tiltænkt eller ikke slår til. 
 
Undersøgelse på vej
McKinsey er i øjeblikket ved at undersøge, om taxametersystemets lave takst giver den fornødne kvalitet i uddannelsessystemet rundt om i landet. Undersøgelsen, der er ved at blive gennemført for Videnskabsministeriet, er foranlediget af et krav stillet i forbindelse med sidste års aftale om globaliseringsmidlerne.
 
Hvad der vil komme ud af denne undersøgelse er tvivlsomt, blandt andet fordi det kan blive svært at sammenligne takster, der i forvejen er ret så arbitrært fordelt uddannelser og universiteter imellem.
 
Det kan desuden meget vel ske, at CBS ender med at blive hængt ud i rapporten, fordi det nemmeste, McKinsey kan sammenligne, er holdstørrelser og konfrontationstimer. Her ligger CBS ikke godt netop på grund af den entydige overvægt af lave taxametre – problemet bider sig selv i halen.
 
Foreløbigt ingen satsning
I Danske Universiteter har Rektor-kollegiet søgt at sætte den lave støtte til uddannelserne i perspektiv. Her har man på baggrund af OECD-tal udregnet, at der bruges 20.407 kr. på den gennemsnitlige danske studerende på Københavns Universitet, mens der bruges 212.195 og 211.363 på henholdsvis Harvard og Stanford. Samtidigt er vi et af de lande på OECDs liste, der bruger den mindste andel af vores bruttonationalprodukt på uddannelse.
 
På årets finanslov blev der sparet 155 millioner kroner yderligere på uddannelsesområdet, og videnskabsministeren blev i den forbindelse spurgt, om de penge kunne gå tilbage som tillæg til de uddannelser, der modtager det laveste taxameter. Ministeren har sagt klart nej og afventer i stedet Mc Kinsey-undersøgelsens resultater.