Mulighedernes grænseløse kunst

Skrevet af Bjørn Hyldkrog - Foto: Jørn Albertus - 18. juni 2009 - 10:510 kommentarer
Finn Junge-Jensen er i vid udstrækning den store arkitekt og bygmester bag CBS, som CBS fremstår i dag. Billedet er fra dengang Solbjerg Plads-bygningen var under opførelse.

Finn Junge-Jensen, CBS' rektor gennem 22 år, træder tilbage som rektor ved udgangen af juli. CBS markerede torsdag den 18. juni begivenheden med afskedsreception og -seminar. CBS OBSERVER markerede begivenheden med et otte siders tillæg. Her bringer vi det store, portrætterende afskedsinterview fra avisen.

Finn Junge-Jensen kom til CBS i 1971. Dengang var det så ikke CBS, men HHK, og den indledende halvtidsansættelse som projektmedarbejder var på Institut for Organisation og Arbejdssociologi, hvor Torben Agersnap var Institutbestyrer. Med sig i bagagen havde han en MBA fra University of Winsconsin oveni tre år på Københavns Universitets polit.-studie.

Det var ikke den store respekt, der stod om Handelshøjskolen i København dengang. Der var hård brug for udvikling, og den unge Finn Junge-Jensen var ikke blot organisationsteoretiker, men både innovativ og udviklingsorienteret – noget som Torben Agersnap forstod at give plads til og udnytte. Og mens Finns karriere fortsatte med først et stipendiat og siden en lektorstilling, påtog han sig for eksempel gladelig at udvikle nye undervisningsformer og var blandt andet gennem årene studieleder for HD i Organisation.

Det pålagte ledelsesansvar
I 1982 blev Finn Junge-Jensen valgt som dekan for Det erhvervsøkonomiske Fakultet i en fireårig periode – han var egentlig midt i et spændende forskningsprojekt og skulle presses til at tage opgaven på sig. Og efter knap halvandet år tilbage til sin lektorstilling blev han opfordret til at stille op som rektor – og skulle igen presses:

- Jo, jeg var betænkelig ved at stille op som rektor. Det havde været sjovt at være dekan, mens de nye kombinationsuddannelser DØK, JØK og MØK blev udviklet og søsat. Det var så under Frode Slipsager, og der herskede en noget anden tankegang om det at være rektor end den, der gælder i dag. Jeg ville ikke være en kransekagefigur, en symbolsk leder. Skulle jeg være rektor, ville jeg være leder af gavn, ikke blot af navn, forklarer Finn Junge-Jensen.

Den kommende ’rektor i blå fløjl’ lod sig dog overtale – blandt andet af argumenter om, at han var den eneste, der havde en chance for at bygge bro mellem Handelshøjskolens modstridende kulturer. De havde netop markeret sig for åbent tæppe i medierne med historier om nedrige magtkampe på Kræmmerskolen, der på det tidspunkt ikke nød noget, der bare tilnærmelsesvist minder om den respekt, CBS har i dag.

Samspil på tværs fra starten
Der var meget at tage fat på, og etableringen af et fornuftigt samspil på tværs af Handelshøjskolen – ikke mindst mellem de to
fakulteter – stod meget højt på listen.

- Det er vigtigt at have et godt samarbejde med dekanerne. Lauge Stetting (daværende Økonomidekan, red.) og jeg havde et godt og frugtbart samarbejde, og jeg havde et rigtig godt samspil med Inge Gorm-Hansen (daværende Sprogdekan, red.), blandt andet om udviklingen af SPRØK (Sprog og Økonomi kombinationsuddannelsen, redbullit), som vi havde været med til at skabe forudsætningerne for, da jeg var dekan. Det lykkedes os da også at etablere den næst mest populære uddannelse, vi nogensinde har haft, fortæller Finn Junge-Jensen.

Rektors tyrkertro på, at Handels-højskolens fremtid lå i udnyttelsen af den bredest mulige vifte af fagligheder var grundlagt allerede ved udgangspunktet. En af konsekvenserne ved det var, at han gennem årene har kæmpet loyalt og indædt for fastholdelsen og udviklingen af det erhvervssproglige miljø.

- Det var ærgerligt at vi blev nødt til at opgive tolkeuddannelserne. Vi kæmpede længe… indtil vi sad i en situation, hvor der var 29 studerende til fem uddannelser, og den udvikling kunne vi ikke vende på CBS, når man nu ikke ville gøre noget for det fra ministeriel side. Vi har så efter bedste evne og med gode resultater søgt at bevare uddannelsesmiljøets livsdygtighed i andre faglige kombinationer og udnytte forskernes faglighed og ekspertise på andre områder. Jeg ser stadig det erhvervssproglige miljø og dets studier som utrolig værdifulde for CBS, siger Finn Junge-Jensen.

Det globale udsyns forpligtelse
Blandt Børsens mange kritikpunkter i tiden op til, at Finn Junge-Jensen blev rektor, var Handelshøjskolens manglende internationale fokus. Der havde kritikken så ramt et emne, som han kun kunne erklære sig enig i. Det skulle der gøres noget ved:

- I den første artikel, der blev skrevet efter min tiltrædelse, var overskriften, at vi ville i første division, hvad internationalisering angår – nu hedder det prestigiøse superligaen, og med CBS udvikling hen imod at stedse bedre og mere international gennem årene, tør jeg påstå, at vi er i den. Vi er blevet en forgangsfigur, og vi har oven i købet et Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse, hvis forskning har bragt os højt op på ranglisterne inden for International Business, påpeger Finn Junge-Jensen, der gennem årene har været en CBS en særdeles markant og udfarende ambassadør.

- Vi står ganske godt positioneret internationalt i dag, og det er utroligt vigtigt for os at fastholde den position. Vi har gjort meget for at udvikle stærkt internationalt orienterede studier og forskningsområder og at etableret tætte samarbejder med udenlandske faglige miljøer. Det har simpelthen var nødvendigt at gå ind i den udvikling, hvis vi skulle løfte væres samfundsansvar som skattefinansieret universitet ved at understøtte Danmarks stedse mere internationale erhvervsliv på en kvalificeret måde, uddyber Finn Junge-Jensen.

For rektor har gevinsten været en stadig større kontaktflade med spændende og inspirerende samarbejde med dygtige folk fra hele verden, som man bliver udfordret og kan lære meget af, fordi de gør ting på andre måder. Resultater af bestræbelserne er ikke udeblevet. Generelt set har CBS et bedre renomme og en bedre position i udlandet, end i Danmark – selv om rektor er hurtig til at påpege, at det dog ikke gælder blandt de unge:

- Vores studerende kender vores værd. Det samme gælder vores potentielle studerende – både danske unge og udlændinge søger i stadig stigende grad in på vore bacheloruddannelser, og ikke uden grund, konstaterer han tørt.

Faglig bredde som lokomotiv
På et meget tidligt tidspunkt besluttede Finn Junge-Jensen sig for at udvikle Handelshøjskolen i København til at blive Copenhagen Business School – CBS, sig navnet! Han besluttede sig også for, at vejen mod tinderne skulle anlægges i bredden – gennem kombinationsstudier, gennem inddragelse af fagligheder som filosofi, kulturforståelse, politologi, psykologi. Han har løbende taget opgør med kritikere, der mente, at vejen snarere skulle gå gennem stadig styrkelse af de erhvervsøkonomiske kernefagligheder.

I 2007 forklarede han sin tilgang i et interview i Berlingske Søndag med ordene: ”Den kompleksitet, som globaliseringen stiller virksomhederne overfor, kan ikke forstås og analyseres ud fra de traditionelle business-områder alene. Man skal have en forståelse af kultur, sammenhængen imellem markedsvilkår og offentlig regulering og psykologien hos medarbejderne. Den brede profil er tvingende nødvendig som et modsvar.” Men der var også en mere kontant grund:

- Vi havde ikke noget valg. Jeg var da absolut enig i, at vi skulle leve op til stedse højere kvalitetskrav inden for de klassiske erhvervsøkonomiske fagområder, men vi var ikke konkurrencedygtige nok til at udvikle os gennem en snæver business school-profil – vi havde ikke ressourcerne til at tiltrække de forskere og undervisere, der ville have gjort den vej farbar, forklarer Finn Junge-Jensen og fortsætter:

- Hvad vi kunne gøre var at gå ud og rekruttere andre fagligheder og integrere dem med vores egne kernefagligheder… og så høste mest mulig inspiration og udvikling ud fra de gensidige faglige påvirkninger. Vi havde ikke kunnet udvikle det stærke erhvervsøkonomiske miljø, vi har på CBS i dag, uden at udvikle så meget i bredden, som vi har. CBS’ udvikling svarer meget til samfundets udvikling gennem informations- og vidensamfundet frem til globaliseringssamfundet. Skal vi som erhvervslivets universitet forske og rådgive samfundet relevant i den kontekst, skal vi spænde fagligt meget bredt.

Godt klædt på til fremtiden
Sparsomme ressourcer har i vid udstrækning sat dagsordenen og grænserne for CBS’ udvikling, og Finn Junge-Jensen føler ikke, at CBS – der både modtager de laveste forskningsbevillinger i forhold til omsætning og laveste taxametre på uddannelserne – har været særligt begunstigede. Han påpeger, at der er grænser for, hvor meget dybde, man kan levere for meget meget få midler, og mener, at det er uheldigt, at den politiske bevågenhed på universiteterne bliver ved med at begunstige naturvidenskaberne og teknologi i forhold til det at forske i de utroligt væsentlige sammenhænge, erhvervslivet står over nationalt og globalt.

Med det sagt, så er CBS’ rektor – CBS’ udvikling gennem årene og evne til at tiltrække såvel stedse dygtigere forskere og forskningssamarbejder og stedse flere danske og udenlandske dag-, MBA- og Executive-studerende taget i betragtning – urokkeligt af den overbevisning, at det har været en rigtig iagttagelse, at CBS skulle udvikle sig i bredden. Og han har på det seneste haft den fornøjelse at få holdningen bekræftet af en uvildig ekspert.

På Association to Advance Collegiate Schools of Business’ årlige konference talte USA’s tidligere Undersecretary of Commerce, Professor Jeffrey Garten fra Yale School of Management, om fire ting, som business schools skulle sørge for at orientere sig mod i deres fremtidige udvikling: den offentlige sektor, virksomhedshistorie, Corporate Social Responsibility og endelig det forhold, at USA aldrig kommer tilbage i samme dominerende position som før.

- I hans udlægning var der ikke ret mange business schools der havde forstået at positionere sig, så de er på højde med udviklingen fremover. De to, han fremhævede, var CBS og Stern School of Business i New York. Det kan man kun sige bekræfter CBS-indsatsområder som for eksempel Asian Research Center, Center for Virksomhedshistorie og Center for Corporate Social Responsibility, understreger Finn Junge-Jensen.

Lad de 1000 blomster pukle
Det er god erhvervsøkonomisk disciplin at skelne mellem ’management’ og ’leadership’. Der er næppe nogen på CBS, der – trods en ualmindeligt dyb og detailleret indsigt i alt, der foregår på institutionen – vil beskylde Finn Junge-Jensen for at bedrive ’management’, snarere end ’leadership’. Ud fra devisen ’lad de 1000 blomster blomstre’ har han gennem årene gjort en systematisk dyd ud af til fulde at udnytte det forhold, at mennesker til enhver tid vil yde deres ypperste for at realisere deres egne initiativer og ambitioner. Den slags ledelse kender han fra, hvordan den virkede på ham selv:

- Det, at jeg startede på IOA, som var et meget åbent, rummeligt og eksperimenterende miljø, har været en uvurderlig inspiration. Jeg tror, at det var der, jeg fik øjnene op for betydningen af et innovativt arbejdsmiljø – og den kraft, der at finde i de ideer og inspiration, der er i andre, og hvad man kan opnå gennem den inspiration, siger Finn Junge-Jensen og uddyber:

- Entusiasme, inspiration, motivation, drive og ideer… og mulighed for at realisere dem, det sikrer en god kvalitet i arbejdsmiljøet og dets resultater, om det gælder forskning eller uddannelse. Engagerede og motiverede mennesker vil levere blod, sved og tårer for at opnå det, de stræber efter. Der er uendeligt megen energi, hvis man er drevet af entusiasme og nysgerrighed og omgivet af spændende og inspirerende kollegaer.

Til gengæld har CBS’ afgående rektor aldrig været typen, der satte sig ind i regulativer. Han har heller aldrig været særskilt hæmmet af dem – noget der utvivlsomt har sat grå hår i hovedet på de medarbejdere i CBS’ administration, der har haft det til opgave.

CBS’ mennesker og ånd
At der kunne tillægges ledelsesformen en vis kynisme – sådan at spænde ildsjæle, drevet af ønsket om og villige til at arbejde i døgndrift for at realisere egne drømme og ambitioner, for den fælles vogn – afviser Finn Junge-Jensen. At kunne eksperimentere, skabe, bygge, udvikle noget nyt og levedygtigt er selve det, et universitet handler om at befordre – og hvis det kræver interessetimer, så levere han selv 70-80 om ugen af slagsen:

- Det har været med til at skabe alt det, man troede ikke kunne lade sig gøre, og vores resultater har været utroligt store i forhold til de ressourcer, vi har haft til rådighed til at realisere dem. Som leder af en sådan proces er det så vigtigt, at man ikke giver køb på kvaliteten, at man er opmærksom på, at ting skal have tid at udvikle sig i, og at man er bevidst om, at det ikke er alt, der kan realiseres, udlægger Finn Junge-Jensen teksten og fortsætter:

- Der er en iboende darwinisme i tilgangen, og man skal derfor også huske at belønne dem, der har leveret en stor indsats, der ikke lykkedes. Det hele handler i sidste ende om mennesker, og hvis man vil være leder, skal man i min erfaring kunne lide andre mennesker… kunne lide at arbejde sammen med dem. Ellers skal man lade være.

Og hvis der er noget, CBS’ afgående rektor er stolt af, så er det CBS’ ånd – som den bliver levet ud af de mennesker, der arbejder på og for universitetet:

- Det kan være hårdt, stressende og arbejdskrævende at være her, men der er højt til loftet, og vi har et godt universitetsmiljø. Den mest gennemgribende forandring, der er sket gennem årene, er udviklingen frem til det innovative og dynamiske miljø, der karakteriserer CBS i dag. At have været et led i den udvikling… at have haft mulighed for at arbejde sammen med så mange entusiastiske, innovative medarbejdere, VIP som TAP, der hele tiden tænker på, hvordan man kan gøre tingene bedre – et miljø der smitter af på de studerendes involvering, som man kan opleve i for eksempel udviklingen af Case Competition – det er jeg stolt af, fortæller Finn Junge-Jensen, hvis eneste reelle ærgrelse er de områder på CBS, hvor der stadig ligger uudnyttede muligheder hen.

Pas rigtig godt på alle ildsjælene
Med udgangen af juli er det slut med at være rektor, men det er ikke slut med at være på og arbejde for det CBS, Finn Junge-Jensen har tegnet og været leder for gennem 22 år. Så overtager han posten som HD vice dean… og er straks klar til at fortælle om, hvad den nye lov for HD-uddannelserne giver af fremtidsperspektiver og udviklingspotentiale, som gør stillingen spændende og attraktiv… Kan Finn Junge-Jensen give slip på CBS – på at udvikle CBS?

- Give slip? Det kan jeg. Hvad jeg har lavet gennem livet, har optaget mig, mens jeg lavede det. Jeg kan også give slip og sige, det er ikke mit bord. Jeg glæder mig til at gå ned på fuld tid. Ikke at jeg klager over den arbejdsindsats, opgaven har krævet – det er min egen skyld og løn som fortjent. Men nu glæder jeg mig til at følge den verden udefra. Jeg tror, at Johan Roos bliver en stor gevinst for CBS – og så vil jeg gøre mig umage for at være en stor gevinst for min treårige datter og min familie, siger Finn Junge-Jensen og lader sig presse til at give CBS’ kommende rektor et enkelt godt råd:

- Pas godt på de tusindvis af ildsjæle, der er på CBS. Pas rigtig godt på dem. Brug dem. Snak med dem. De er en gave.

Tilføj kommentar