Nem boligudlejning mens du selv er på udveksling

Skrevet af Miel Pedersen, - 23. april 2012 - 14:420 kommentarer
Der er allerede et pænt antal boliger i Københavnsområdet hos Housing Anywhere.

Nyt CBS-samarbejde gør, at indkommende og udgående udvekslingsstuderende nu kan få gratis hjælp i jagten på et kortvarigt lejemål.

Kortvarig udlejning til udvekslingsstuderende
Det er ikke nogen nyhed, at mange udvekslingsstuderende har oplevet store problemer i forhold med at finde en tilfredsstilende bolig, mens de er på CBS. CBS OBSERVER har flere gange skrevet om mangel på boliger og mangelfulde boligophold.

Hvert semester står flere hundrede studerende i en boligklemme. Skal man på udveksling, kan det være svært at udleje sin bolig i den korte tid, man er i udlandet. Omvendt har tilrejsende udvekslingsstuderende svært ved at finde et sted at bo – en uoverskuelig boligjagt for mange.

Men nu er hjælpen nær, og mange af problemerne kan blive noget, der hører fortiden til. Et nyt samarbejde er nemlig skudt i gang mellem Copenhagen Business School og boligportalen HousingAnywhere.

Bolighaj på menuen: Nej tak!
Skal du på udveksling, og skal du i den forbindelse enten finde eller udleje dit værelse, behøver bolighajer og svindelnumre ikke stå på menuen. På boligportalen www.HousingAnywhere.com kan man nu som CBS-studerende kvit og frit sætte sit sin bolig til leje.

Lige så vel som man kan finde et sted at bo, der hvor man selv skal hen. Det eneste, det kræver, er, at man bruger sin studiemail. Mette Juhl Paulsen, BA Information Management og CBS Ambassadør for HousingAnywhere, fortæller:

- Hos HousingAnywhere er der et stort fokus på, at portalen udelukkende er for studerende. Og for at man ikke skal kunne fake sig ind, er det obligatorisk at bruge sin studiemail. Tilliden er derfor meget større, fordi man på forhånd har siet bolighajerne fra.

Nøglen er gensidig tillid mellem lejer og udlejer
Dog er det kun kontakten, som HousingAnywhere formidler. Husleje, datoer og boligpræmisser aftaler man selv indbyrdes. Derfor anbefales det, at man både skyper og facebooker med hinanden, så man kan lære hinanden at kende og få et så godt billede som muligt af, hvem der er, man inviterer ind i sit hjem, og hvem det er, man lejer sig ind hos.

- Der er jo noget på spil for begge parter. Derfor bliver tillidsbåndet langt stærkere. Det bedste, man kan gøre, er at være åben og ærlig. Man bestemmer jo det hele selv, og derfor kan man også tillade sig at sige nej, hvis der er en, man ikke ønsker at udeleje til eller omvendt, fortæller Mette Juhl Paulsen

HousingAnywhere et verdenshit – nu også i Danmark
HousingAnywhere.com er en webplatform, der formidler kontakt mellem studerende, der enten kan tilbyde eller har brug for short term housing. Platformen er kun omkring et halvt år gammel (2011), men udviklingen er gået lynhurtigt.

Fra kun at formidle kontakter i Holland, udbydes servicen nu i hele verden. Og der er da heller ingen tvivl om, at HousingAnywhere er populært i København. I starten af april var der to udlejningsboliger i hovedstaden, kun to uger efter lå tallet på 13, og der er endnu god tid til at udvekslingssæsonen for alvor går i gang.

For at få de seneste updates om HousingAnywhere skal man blot ”synes godt om” på deres facebookside (indsæt link i ordet: facebookside). Her arbejdes der desuden på et rating system, så man kan rate oplevelsen og brugerne af sitet.

Tilføj kommentar