Sprogdebat fik CBS-studerende op af stolene

Skrevet af Lajka Hollesen, foto: Jørn Albertus - 3. maj 2011 - 12:481 kommentar
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen betonede det vigtige i, at man skal kunne læse små sprog på danske universiteter, men om IVK-uddannelsen har en fremtid overlod hun til universiternes og CBS selvstyre samt Jan Molin (i baggrunden), der i den

Det blev til endnu en sproglig udfordring. Torsdag aften den 28. april var Carlsberg-auditoriet på CBS fyldt med forventningsfulde studerende, der ud over CBS havde fundet vej fra blandt andet Aarhus Handelshøjskole og Journalisthøjskolen. De var kommet for at blive hørt og få afklaring omkring deres sproguddannelser til debatten ”¿Qué? – har vi råd til at lade være?”.

Fremmedsprog som et værktøj snarere end en kernekompetence
Ved debatarrangementet, der havde Clement Kjersgaard som ordstyrer, skulle fremtidens sproguddannelser diskuteres med henblik på at fastsætte en national strategi for fremmedsprog. Det var arrangeret af en gruppe studerende fra BA-uddannelsen i International Virksomhedskommunikation (IVK) på CBS i samarbejde med Landsforeningen for Kommunikation (LAK) under HK.

Den centrale anledning var dog, at de studerende havde oplevet at få uklare udmeldinger fra CBS’ ledelse om IVK’s fremtid, hvorfor de havde besluttet sig for at få den aktuelle sprogpolitiske debat hentet til CBS og ud blandt nogle af de mest berørte studerende på CBS. Og selv om der ikke blev formuleret konkrete foranstaltninger omkring IVK-uddannelsen på CBS, så blev den politiske linje i det mindste klart markeret; der var nemlig bred enighed blandt panelets debattører om, at sprog er et værktøj, der udelukkende skal ses som et supplement til en anden faglighed.

Andre fremmedsprog end engelsk – gerne, men ikke for meget
Det har gennem den seneste årrække været diskuteret, i hvor vid udstrækning det danske erhvervsliv behøver medarbejdere med dybe fremmedsproglige kompetencer. Debatten har været præget af to standpunkter: Det ene betragter samfundets og erhvervslivets overordnede behov og vurderer, at Danmark går glip af eksportmuligheder grundet mangelfulde fremmedsprogskompetencer.

Det andet anskuer problemstillingen på mikroniveau i virksomhederne og advokerer, at regnskabsmæssig forståelse og på sprogfronten engelsk er nødvendige kernekompetencer hos medarbejderne. Mange virksomheder har tilmed kritiseret CBS for at have et for bredt udbud af sprogfag, da kandidaterne fra de erhvervssproglige uddannelser bliver svagere i forhold til at beherske deres erhvervsøkonomiske kompetencer.

Ifølge forskningspolitisk chef hos DI (Dansk Industri), Charlotte Rønhof, er det da en rigtig god ide at satse på flere fremmedsprogkundskaber end engelsk. Men disse behøver dog ikke være en kernekompetence i sig selv men mere et værktøj.

Elsker – elsker ikke IVK
Værktøj eller ej, så mente lektor for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier, Lisbeth Verstrathe-Hansen, at IVK-uddannelsen lever op til panelets vurderinger af erhvervslivets efterspørgsel. Uddannelsesdekan på CBS Jan Molin var ikke enig i denne udlægning, men han afviste at komme ind nærmere på de enkelte teknikaliteter for IVK.

Ordstyrer Clement Kjeersgaard forsøgte at skære de indpakkede kommentarer fra Dekanen mere ud i pap, og satte IVK-diskussionen på spidsen:

- Så du vil gerne lukke den og det vil ministeren ikke? spurgte han Jan Molin.

- Nej, det er ikke det jeg siger. Der er tale om grundlæggende overvejelser om, hvordan denne her uddannelse ser ud i den samlede portefølje af uddannelser, vi udbyder her på stedet. Når der så oven i købet er en politisk offentlig debat om, hvordan sprogstudierne skal håndteres i det danske samfund, så bliver beslutningen ikke nemmere, svarede Jan Molin, hvilket ikke fik fæstnet de løse ender omkring IVK.

E-learning, tværfaglighed og parløb med virksomheder
Flere af de tilstedeværende CBS-studerende udtrykte deres utilfredshed over at modtage for få undervisningstimer i deres sprogfag – ligesom det er tilfældet med Humaniora på KU.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen kundgjorde, at engelsk som eneste fremmedsprog ikke er nok. Men for at kunne gøre undervisningen mindre ressourcekrævende og mere omfangsrig, bør vi have flere ordninger på tværs af universiteterne – som det er tilfældet med den sprogfagsordning for små sprog, der nu bliver samlet på ét universitet.

Bodil Due, der er forhenværende dekan for Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet og formand for Videnskabs- og Undervisningsministeriernes arbejdsgruppe om sprogundervisningen i Danmark, og Charlotte Rønhof pegede desuden på udfordringen ved de uudnyttede e-læringsmuligheder med Syddansk Universitet som et best practice-eksempel at følge.

På trods af de manglende udmeldinger omkring IVK, så virkede de studerende godt tilfredse med endelig at få sat problematikken til diskussion.
 

Info 

Arbejdsgruppe om sprogundervisningen i Danmark

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen har i samråd med Undervisningsministeriet nedsat en arbejdsgruppe, som skal evaluere sprogundervisningens styrker og svagheder. Arbejdsgruppen holder møde den 5. maj og i juni måned. Arbejdsgruppen består af:

Formand Bodil Due, chefkonsulent, dr.phil. og forhenværende dekan for Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet.

Klaus Majgaard, adm. direktør for Børne- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, formand for Børne- og Kulturchefforeningen.

Dorte Fristrup, vicerektor, Horsens HF og VUC. – per 1. februar rektor på Århus Statsgymnasium.

Karsten Gramkow, lektor og ph.d. i engelsk, University College Nordjylland, censornæstformand i engelsk på læreruddannelsen.

Kirsten Holmgaard, direktør for erhvervsskolen Mercantec i Viborg. Bestyrelsesmedlem på Erhvervsakademiet Dania.

Ingemai Larsen, lektor og studieleder på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet.

Cecilie M. Hansen, General Manager i A.P. Møller – Maersk A/S.

Steinar Nybøle, dr. phil., leder af det norske Nasjonalt senter for fremmedspråk i opplæringen.

Kommentarer

Sprog er først og fremmest en vigtig indgang til verden omkring os, og derfor afgørende for Danmarks evner som eksportnation og global aktør. De markeder, som danske virksomheder skal eksportere til fremover bliver stadig mere fremmedartede, både sprogligt og kulturelt.

Fremmedsproglige kompetencer kan i nogle sammenhænge være instrumentelle. Men når det handler om at erobre nye markedsandele er sprog og kultur to sider af samme sag.  Hvis Danmark skal klare sig fremover i en globaliseret verden, skal vi tænke ud over andedammen og være med til at sætte dagsordener uden for landets grænser og hente viden hjem til Danmark. Det kan vi kun, hvis vi kan kommunikere med verden omkring os.

Når det gælder sprogkompetencer efterspørger erhvervslivet sprogkompetencer på to måder. Som sidekompetence, hvor sprog ses som en sidekompetence til en anden faglig hovedkompetence. Og som en spidskompetence, hvor andre faglige kompetencer kommer i spil som sidekompetencer.

Det illustrative eksempel med sprog som sidekompetence er den internationalt orienterede virksomhed, der ansatte en dygtig kommunikationsmedarbejder. Imidlertid måtte man hurtigt sige farvel til den nye medarbejder igen, fordi vedkommende ikke kunne skrive godt nok engelsk.

Når det drejer sig om sprog som spidskompetence synes det paradoksalt at færre og færre danskere vælger de sprog- og kulturbærende uddannelser, der bliver så vigtige for erhvervslivet i fremtiden. Der vil altid være brug for sproguddannede på et avanceret sprogligt niveau. Sprog som spidskompetence er også vigtigt for dem der skal undervise andre i fremmedsprog. Hertil kommer behovet for tolke på et avanceret niveau.

Når det drejer sig om sprog som sidekompetence synes det paradoksalt, at man i det danske uddannelsessystem fra folkeskole til ungdomsuddannelserne bruger tid og penge på at lære eleverne to fremmedsprog, for derefter ikke at vedligeholde sprogene i det videre uddannelsesforløb. Mange af de studerende har kompetencer i to eller endda tre fremmedsprog, når de starter på deres videregående uddannelser. Med mindre de vælger en sproglig videregående uddannelse, så ruster sprogkompetencerne fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne.  Der er derfor behov for, at flere med en videregående uddannelse foruden engelsk vedligeholder deres 2. fremmedsprog.
 

Tilføj kommentar