Flere veje til at både finde og udleje bolig under udvekslingen

Skrevet af Miel Pedersen, - 4. juni 2012 - 13:310 kommentarer
Sådan ser Flat-Clubs hjemmeside ud.

Efter en lang periode med boligmangel til udvekslingsstuderende er det nu boligerne, der skal stå i kø – i hvert fald hvis det står til boligportaler som Flat-Club.

Flere gratis alternativer i jagten på en udvekslingsbolig
For kort tid siden, skrev CBS OBSERVER omHousingAnywhere, en boligportal med fokus på kortvarige udenlandsophold, der har indgået formelt samarbejde med CBS. Men den er ikke den eneste. Ligesom HousingAnywhere er Flat-Club en boligportal med fokus på kortvarige udenlandsophold.

På boligportalen kan man gratis, finde andre boliger for kortvarige udenlandsophold, lige så vel som man også kan udbyde sin egen bolig til udlejning.

På Flat-club.com er selve det at poste sin lejlighed også gratis – kun hvis man får lejet sin bolig ud koster det. Bliver man booket til en udlejning, skal man som udlejer betale et tilpasset beløb i kommission til Flat-Club. Selvom Flat-Club dermed køres som en forretning, er portalen dog studenterdrevet.

Det fine selskab og de eksklusive netværksforbindelser
Idéen startede på London Business School, hvor Nitzan Yudan og Tomer Kalish allerede i løbet af det første år af deres MBA fandt på at starte Flat-Club op. I november 2010 gik sitet i luften med fem boliger, og i dag er der mere end 2.000 boliger på sitet, som hele tiden udvider.

Flat-Club’s slogan lyder ”Rent within your network” og bliver understøttet af muligheden for at logge på sitet med sin facebook-brugerprofil. Og netop netværket er der en høj fokus på.

Når man som udlejer poster sin bolig på flat-club.com, kan man vælge, om alle skal kunne se den, eller om man kun ønsker den synlig for særligt udvalgte. Man kan for eksempel vælge, om det kun er studerende fra ’US Business Schools’, der kan få tilbudt ens bolig, eller om man hellere vil netværke med folk fra ’Top Working Places’.

Blue Ocean boligudveksling baseret på netværk
Flat-Club udmærker sig derfor som en eksklusiv klub, men er alligevel åben for alle.

- Jeg ser Flat-Club som et godt supplement til de allerede eksisterende platforme. Men det særligt gode ved Flat-Club er, at man allerede fra start kan være selektiv og målrettet søge en bestemt gruppe mennesker, som man ønsker at netværke med, fortæller Christel Lærkholm, der er stud.merc. MCM og ambassadør for Flat-Club på CBS.

Man skulle tro den stigende tilgang af firmaer på boligmarkedet fik de etablerede boligportaler til at hvæsse klør. Men noget tyder på, at udbuddet i stedet køres efter Bluce Ocean Strategy. I hvert fald lyder det ikke til, at HousingAnywhere, der har et formelt camarbejde med CBS og nogenlunde det samme, frygter nogen konkurrence fra Flat-Club.

- Vi kan rigtig godt lide ideen bag www.flat-club.com. Den minder meget om HousingAnywhere, idet begge byggger på et tillidsbaseret netværk, siger grundlæggeren af HousingAnywhere, Niels van Deuren, CEMS studerende ved aRSM Erasmus University, men påpeger dog, at de to portaler ikke har helt samme målgruppe, idet HousingAnywhere udelukkende er for studerene, mens Flat-Club også inkluderer kontakter fra arbejdsmarkedet.

På udvekslingseventyr med styr på boligsituationen
Med de mange muligheder, burde det derfor ikke længere være svært at finde en bolig når man skal på udveksling. Så hvor CBS OBSERVER for bare et år siden kunne berette om manglende studieboliger, er der potentiale for, at det bliver noget, der hører fortiden til, hvor studerende kan i stedet tage på udveksling med ro i sindet, eventyr i sigte og lejere i hybelen imens.
 

Tilføj kommentar