Baggrund: Innovation på Herlausk

FOTO: Morten Andersen - fo...
Lektor Henrik Herlau har vakt opsigt med sin kubus-model for innovationsledelse i erhvervslivet og i Videnskabsministeriet.

Der er stor forskel på iværksætteri og innovations-ledelse. Hvor mange fag på de højere læreanstalter underviser i Iværksætteri hvor alfa omega er at få den gode idé, går Herlaus fag til makronerne på en anden måde. Her lærer de studerende at lede en virksomheds innovationsproces. Det er hårdt arbejde

Henrik Herlau – lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi – har udviklet databasen KUBUS®net med decideret henblik på at styre innovationsprocesser. Databasen er skabt således, at en virksomheds problemer bliver kanaliseret ind til et hold innovationsledere den ene vej, hvorpå der kommer forslag til løsninger ud den anden vej. Undervejs i processen kommunikerer innovationskonsulenterne på kryds og tværs med alle dele af virksomheden med henblik på at aktivere tavs og ubrugt viden i virksomheden.

Modellen opererer noget anderledes, end man er vant til inden for traditionel iværksættertankegang. Traditionelt gælder det om at få en god ide, hvorpå der laves en forretningsplan, hvorefter man går i gang. Ifølge Herlaus model behøver ideen ikke være formuleret til ende, før den sættes i værk. Han mener, at den gamle tankegang er en alvorlig forhindring for iværksætterklimaet og for dansk erhvervsliv og konkurrenceevne.

- Hvis vi ikke finder på et beredskab, der gearer os til fremtiden, så vi er skrappere end andre til at skabe viden tilstrækkeligt hurtigt, så taber vi. Vi vil ikke kunne redde os ud af en krise ved at producere flere stumper end vores konkurrenter. Det gør kineserne og inderne allerede meget bedre end os. Derfor skal vi være dygtigere til at levere viden til små og mellemstore virksomheder, fyrer Henrik Herlau hurtigt af gennem en tæt sky af piberøg og fortsætter:

- Det øjeblik, krisen rammer, skal vi kunne pumpe viden ud fra universitetsbyerne og til udkantsområderne. Det kan vi jo ved hjælp af et stik i væggen i dag – formidle relevant viden direkte fra universitet og ud til virksomhederne.

Viden til randområderne

Henrik Herlau understreger, at det ikke er universiteterne eller de studerende, der skal få de gode ideer:

- Mine studerende skal ikke få ideer. Det skal de fem procent, der starter egen virksomhed. Mine studerende – innovationslederne – skal til gengæld vide, hvilke personer de skal bringe sammen for få gang i innovationen og derefter lede strømmen af ideer.

Henrik Herlau mener, at der for at få den teoretiske, akademiske indsigt omsat til praktisk nytteværdi er behov for en mesterlære, hvor de teoretisk velfunderede bliver trænet i at styre innovationsprocesser i praksis. Mens lektor Herlau taler meget om abstrakte tanker og problemstillinger, er centerkoordinator på Center for Innovation og Entrepreneurship (CIE), Anne Bladt, mere konkret:

- I løbet af valgfagsforløbet uddanner vi de studerende til meget stramt at indsamle viden. Derpå kobler vi de studerende og virksomhederne sammen, fortæller Anne Bladt og fortsætter:

- Når de studerende kommer i kontakt med virksomheden, er de forlods blevet instrueret i at identificere vidensflow på ti punkter. Det kan for eksempel være inden for administrationsfunktion, netværk, markedsføring eller produktion. Det kan også være, at virksomheden selv angiver et interessefelt. Den viden, kursisterne indsamler, bliver så lagt ind på en database, som relevante personer i virksomheden kan hente ned eller komme med forslag til.

CIE formidler også kontakt mellem E-teams og virksomheder på kontraktbasis. I så fald forpligter de studerende sig til at gå ind i et samarbejde med virksomheden, men så er det også lønnet.

Konceptet til udlandet

CIE arbejder i øjeblikket med at få etableret samarbejder med aktører i udlandet:

- Vi arbejder på at oprette faget i Hong Kong og koble studerende derfra sammen med danske virksomheder, fortæller Anne Bladt.

- Det her vil jeg lave, fordi jeg er sikker på, at det er rigtigt. Det kan godt være, at den aktuelle model ikke er den bedst tænkeligt, men konceptet er helt rigtigt, supplerer Henrik Herlau, på hvis tanker og koncept samarbejdet skal bygge.

Sikkerheden om konceptets gangbarhed er Henrik Herlau og CIE ikke alene om. Centeret har fået en forskningsbevilling til arbejdet på 7,5 millioner. Selv om der ligger stor anerkendelse i den bevilling, kunne Henrik Herlau godt ønske sig en dybere forståelse blandt politikerne for, hvad det reelt vil sige at producere viden.

- Viden er for mange stadig noget, der foregår inde i hovedet på et menneske, og som kræver, at man ansætter vedkommende. Hvis du skal bruge viden fra en kinesisk ingeniør, så skal vi have en kinesisk ingeniør herop. Sådan tænker regeringen. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at forholde sig, mener Henrik Herlau og er til enhver tid klar til at bevise sin påstand.

Læs mere på andet sprog: 

Tilføj kommentar