Risky ranking business

Skrevet af Jørn Albertus, foto: Niels Poulsen - 18. februar 2008 - 11:400 kommentarer
Tegningetekst: Det kan godt være, at alle de andre er i gang med præcist det samme - det beviser kun, hvor vigtigt det er!
Erfaringer fra USA viser, at rankingspillet ofte ikke har nogen vindere. Det ser dog ud som om, at CBS kan forbedre sin position i Financial Times ved kun at få ranket nogle af cand.merc. linjerne i stedet for dem alle sammen

Ranking er et nyt ord i Handelshøjskolens ordforråd, da konsistorium i begyndelsen af 2002 beslutter, at skolen skal have et etårigt MBA-uddannelsesprogram med dagstuderende – en såkaldt Full Time MBA. Kræmmerhuset kan i maj 2002 fortælle om en optimistisk programdirektør for den nye uddannelse, Mike Hall, som på sit kontor har en fabrikeret Børsen-forside hængende, der med store typer proklamerer: "CBS nu blandt Europas Top Business Schools".

Hensigten med at indføre den nye betalingsuddannelse fra efteråret 2003 er klar. Det handler om at få CBS placeret i Financial Times ranking af internationale Full Time MBA programmer. Ikke bare MBA Full Time skal i top, det skal Handelshøjskolen i København, CBS også. Det bliver der ikke efterladt nogen tvivl om, hverken i konsistoriums debat eller i de hensigter, Mike Hall lufter over for Kræmmerhuset. Han er kort tid før hyret ind fra en lignende stilling på Handelshøyskolen BI i Bergen, hvor det med ham i spidsen var lykkedes at få skolens MBA ranket i 2001.

Det er første gang, CBS spiller med i rankingspillet. Det bliver langt fra sidste.

Spilles overalt af alle

At lave kosmetiske ændringer på cand.merc. for at tilpasse sig Financial Times ranking, som CBS’ ledelse overvejer at gøre fra i år eller næste år, er helt normal ledelsesadfærd efter international standard. International forskning viser, at ledelser på Business Schools verden over tilpasser deres skoler til de rankings, medierne laver.

- Rankings betyder noget for os. De gør os ikke til bedre undervisere eller forskere, ej heller organisatorisk bedre, men de påvirker vores relation til omverdenen. Vi kan synes, at det er noget pjat, men det gør vores omverden ikke, og vores betalingsstuderende lægger vægt på dem, siger CBS’ Vice President for International Affairs, Sven Junghagen, og tilføjer:

- Vi vælger selv, om vi vil være med eller ej. Og vi vælger Financial Times, fordi vi synes, det er et legitimt erhvervsblad og en legitim tredjepart.

Undersøgelser fra USA viser, at det er meget få ledere af Business Schools, der vælger ikke at deltage i medierankings. De har muligheden for at fravælge, men de har også nogle dimittend-aftagere og nogle potentielle studerende, som de skal stå til ansvar over for.

Skrækeksempler

Litteraturen om ranking skorter ikke på eksempler på, hvad Business Schools kan finde på for at undgå at blive tabere i rankingspillet.

De rankings, man skal forholde sig til, finder sted hvert eller hvert andet år, og responsen på dem bliver derfor kortsigtet. For at få en så god ranking som muligt bliver ressourcer anvendt på PR og luksuriøse faciliteter for de betalende MBA-studerende på bekostning af det, man ser som selve substansen af en Business School – forskningen og undervisningen.

Mange amerikanske Business Schools har for at tilpasse sig US News and World Reports ranking valgt at have adgangskvotienter for at komme ind på deres MBA-programmer. Adgangskvoterne er baseret på de studerendes score i GMAT-testen (GMAT=Graduate Management Admission Test). Ved at indføre adgangskvotienter er optaget blevet mindre, og skolerne er gået glip af indtægter og mere etnisk blandede studiemiljøer – for at få en god GMAT, skal man være rigtig god til engelsk, og det favoriserer amerikanere med engelsk som modersmål på bekostning af amerikanere med spansk som modersmål.

Men det bliver værre endnu. Ingen af de Business Schools, der indførte adgangskriterer, har forbedret deres placering på rankinglisten ved at gøre det. Alle de implicerede Business Schools har spillet rankingspillet på samme måde, og så er der ingen, der vinder. Rankingspillet er et nulsumsspil.

Det er så de amerikanske erfaringer. De kan ikke projiceres kritikløst på Danmark, fordi amerikanske Business Schools har langt friere hænder end for eksempel CBS til at spille rankingspillet. Men læren fra USA er, at hvis man spiller rankingspillet for ivrigt og uden at tænke sig om, kan det ødelægge kvaliteten af det, man laver.

Full Time MBA i modvind

Efter at have eksisteret i halvandet år har CBS’ Full Time MBA et underskud på driften på ni millioner kroner. Det er i regnskabsåret 2004. Bunden er gået ud af markedet stort set samtidig med, at CBS i 2003 lancerer sin Full Time MBA. De mål, man oprindelig har sat sig med hensyn til holdstørrelse, er aldrig nået.

Den på det tidspunkt nyansatte dekan for Executive-området, som Full Time MBA hører under, Christer Karlsson, fortæller til Kræmmerhuset i april 2005, at den internationale efterspørgsel på MBA Full Time er faldet med 25-30 procent. Han fortæller også, at et andet problem er, at der er kommet mange nye spillere på markedet. Full Time MBA er lukningstruet, muligvis også fordi mange Business Schools har deltaget i et nulsumsspil ved at satse på det samme samtidig for at blive ranket.

I det hele taget sker der utroligt meget på rankingområdet i begyndelsen af dette årtusind. Sideløbende foregår der en knopskydning af rankings hos alle medier. Der kommer rankings af flere typer uddannelser, og de amerikanske medier begynder at have rankings, der også tager europæiske Business Schools med. Financial Times begynder på at ranke Executive MBAer i 2001, og i 2005 begynder man også – som foreløbig det eneste medie i verden – at ranke det, man kalder pre-career-management-uddannelser så som cand.merc. Der indføres også overordnede rankings, der ranker Business Schools på baggrund af de øvrige rankings.

CBS’ indtog på listerne

På CBS sker der flere tiltag, der kan ses som tilpasning til rankingernes verden – selv om der også er andre formulerede formål. I 2005 får CBS et Career Center, der blandt andet skal hjælpe studerende med at komme hurtigt ud i velbetalte job efter endt uddannelse. Det tæller rigtigt godt med i rankingen. I 2005 er CBS meget tæt på at indføre en art kanon over 50 tidsskrifter, som man mener, forskerne på Det erhversøkonomisk Fakultet primært bør publicere i.

Under udarbejdelsen af listen skæver man med fuldt overlæg til Financial Times tilsvarende liste over 40 tidsskrifter, fortæller daværende dekan på Det erhvervsøkonomiske Fakultet, Jens Aaris Thisted, til Kræmmerhuset i oktober 2005. Ved at få CBS’ publikationsliste til at ligne Financial Times så meget som muligt er håbet, at man vil kunne score bedre i bladets rankings. Publiceringer på Financial Times vægtes med 10 procent i de rankings der laves på MBA-programmer. Listen bliver dog aldrig til noget, men ender med at blive taget af bordet af rektor efter stærke interne protester.

Cand.merc. kommer godt fra start med en ranking som nummer 14 ud af 40 i Financial Times’ 2005-ranking. Double-degree programmet CEMS MIM (Community of European Management Schools Master’s in International Management), som CBS deltager i, bliver ranket helt i top fra starten af – som nummer tre i 2005 og i de to følgende år som nummer to.

Det oplagte spørgsmål er nu, om CBS vil kunne forbedre sin placering på Financial Times’ rankingliste ved at nøjes med at få ranket de engelsksprogede cand.merc. linjer inden for general management, som beskrevet på forsiden af dette blad. Kan alle de Business Schools, der ligger foran CBS i rankingen, ikke bare gøre det samme? For så er man jo lige vidt.

CBS spiller trumfen

Men i dette spil har CBS en trumf – sin størrelse. Som en af de største Business Schools i Europa har CBS masser af studerende at gøre godt med, ikke mindst på cand.merc. I den seneste ranking er CBS med 1182 indskrevne studerende på første år af cand.merc. langt den største skole på hele rankinglisten. Af de 20 skoler, der ligger foran cand.merc. på Financial Times ranking, har den næststørste – Edhec Business School – 674 indskrevne, altså knap 500 færre.

Den nye Master of Management cand.merc. er stadig under overvejelse, så det vides ikke, hvor stor den kan blive. Men ved at skære de dansksprogede samt nogle af de engelsksprogede linier væk, kan man score højere på rankingkriterierne international erfaring og procentdelen af internationale studerende.

Skærer man ned på størrelsen af de rankede programmer, så antallet af indskrevne ender på for eksempel 650, vil CBS få en bedre ranking og klatre ind i den eksklusive top 20 – og stadig være en af de største i top 20.

Kun én anden skole på hele Financial Times listen vil kunne gøre noget lignende. Det er University of Cologne, Faculty of Management, der har 954 indskrevne og er ranket som nummer 33. CBS risikerer ikke at ende i et nulsumsspil ved manøvren, der godt kan kaldes et kosmetisk indgreb.

Spydspids i slæbesporet

I dag går det bedre for Full Time MBA på CBS. Programmet har været igennem en såkaldt revitalisering og har fået flere indskrevne studerende, men programmet er ikke blevet ranket endnu.

Det, der skulle have været CBS’ spydspids ind i rankingverdenen, kunne efter Financial Times regler have været ranket i 2008. Men først i 2009 vil man forsøge at få programmet ranket, oplyser MBA director, Connie Tai. Man har i år forsøgt at blive ranket på Economist Intelligence Units ’Which MBA’ liste, men det ser ikke ud til at blive til noget. I øjeblikket står MBA Full Time på venteliste til at blive vurderet. Det bliver nok ikke MBA Full Time, der skal få CBS i toppen af poppen foreløbigt.

Man kan ikke vinde hver gang, man spiller rankingspillet.

Tilføj kommentar