Superforsker i særklasse

Skrevet af Per Durst-Andersen - 1. april 2008 - 13:220 kommentarer
Morten Bennedsen vil bruge prisen til forske videre i små og mellemstore virksomheder med fokus på familievirksomheder.

Morten Bennedsen, professor på Økonomisk Institut, modtog den 24. januar én million kroner som belønning for en helt ekstraordinær forskningsindsats. Han er som den første forsker på CBS en af de syv modtagere af årets EliteForsk-pris på en million kroner, hvoraf de 200.000 kroner er en personlig hæderspris. Men hvem er han egentlig, og hvordan er han kommet så langt?

Når man ser Morten Bennedsen (MB), ligner han ikke en professor. I hvert fald ikke en CBS-professor. Han er ikke i jakke og slips. Nej, i mao-sutter med dertil hørende cowboybukser og T-shirt. Han går rundt som derhjemme med sin kone, Birthe Larsen, siddende ganske tæt ved hans eget kontor. Hun er nemlig også ansat på Økonomisk Institut, som lektor.

MB kan ikke løbe fra sine aner – specielt sin mor, tidligere undervisningsminister Dorthe Bennedsen, datter af Bodil Koch og Hal Koch. Familien vrimler med præster, og hvis de ikke er præster, er de læger som hans far og storesøster. Man tænker, at manden må være gjort af noget særligt. Og man skuffes da heller ikke. Nogle kalder ham arrogant, men det holder ikke for et nærmere eftersyn.

Fra Den Lille Skole

MB er født i 1966. Han kom på Den Lille Skole i Brønshøj, oprettet af hans egne forældre og af Ole Lange, tidligere professor på CBS, og dennes kone. Senere kom han på friskole, hvor man kunne vælge værksted frem for boglige fag. Hvilket man så gjorde.

- Efter 5. klasse var der mange med faglige problemer, men nu er alle ovenpå, siger MB og inkluderer sig selv: han gik 5. klasse om, men sprang så 6. klasse over.

- Jeg har dog stadig problemer med stavningen, hvilket er et levn fra dengang. Men lidt dovenskab er vel også involveret.

Efter et enkelt år i en almindelig folkeskole på Frederiksberg kom han på Statens pædagogiske Forsøgsskole i Rødovre – et slags mini-RUC – og senere på Herlev Statsskole, som også var forsøgsgymnasium.

- Begge steder var kendetegnet ved kreativitet og meget engagerede lærere – det hele var gruppearbejde og projektarbejde. Det var det modsatte af, hvad Haarder forsøger at presse ned over folkeskolen i dag. Hvis man vil lave forskere, så er det absolut ikke det Haarderske fokus på færdigheder alene, der er vejen frem.

Pengene styrer livet

Efter studentereksamen blev MB militærnægter og kom i WUS, det senere IBIS, hvor han rejste rundt i Honduras, Bolivia og senere i Ecuador. Han ville være læge – han ville redde Den tredje Verden. Men i flygtningelejren gik det op for ham, at den eneste måde at ændre verdenen på var at forstå de økonomiske sammenhænge. Han ringede derfor hjem til sine forældre og bad dem om at omdirigere sine papirer fra lægestudiet til politstudiet.

For første gang i sit liv modtog MB ganske almindelig lærerstyret undervisning.

- Det var intellektuelt stimulerende, men det var pædagogisk vanvid. Og nu står jeg selv og underviser på samme måde, siger Morten Bennedsen med et glimt i øjet.

Han begyndte at arbejde i Dansk Metal og senere i Finansministeriet, hvor han blev udsat for begreber som stress og deadlines, men han havde til gengæld fantastisk dygtige kolleger. Han ville egentlig bare blive færdig og så få et fast job i ministeriet, men han sad i IBIS’ bestyrelse og blev bedt om at lave et landestudie i Ecuador. Og så kom han på andre tanker.

Sammen med Birthe tog han så til London School of Economics, hvor han fik en Master of Science i matematisk økonomi. Parret vendte efterfølgende tilbage til Danmark, da de begge er meget hjemmebundne, og MB blev optaget som ph.d. på KU. Senere tog han endnu engang udenlands med Birthe – nu til Boston, hvor han studerede på Harvard, og følte sig meget ovenpå.

- Men stedet lærte mig at være ydmyg. Alle var beærede over blot at være der, og alle var enige om, at de problemer, de arbejdede med, var så absolut det vigtigste på denne jord.

Fra makro til mikro

I Boston blev MB mikro-nørd. Egentlig var det makro-økonomien, der havde inciteret ham. Men han mødte nogle lærere, der vidste enormt meget om transition og privatisering. For første gang begyndte han at beskæftige sig med virksomheder, og han forlod lidt efter lidt de områder, som egentligt ansporede ham til at begynde på studiet.

MB begyndte at udforske det daværende Erhvervsselskabsstyrelsens dataarkiv om virksomheder, og det viste sig at være en guldgrube med et hav af oplysninger om familievirksomheder. Det var noget, som i den grad havde og stadig har mediernes bevågenhed – og som også var vejen til EliteForsk-prisen.

MB havde ikke drømt om at skulle arbejde på CBS, men hans stigende mikro-økonomiske interesser gjorde det naturligt. Han er meget glad for sit job som professor i anvendt økonomisk teori og forskningschef på Center for Economic Business Research.

- CBS gør mange ting utroligt godt. Der er kort afstand til ledelsen, så tingene rykker lidt hurtigere end på KU. Der er gode faciliteter og miljøer, siger MB og påpeger så:

- Men der er en stor interesse her på CBS i at forplumre begrebet "god forskning". Mange sætter – eller ville gerne sætte – lighedstegn mellem en artikel i medierne og en artikel i en A-journal. Men god forskning er ikke lig med megen medieomtale. God forskning er andet end varm luft og branding. Vi skal sende de rigtige signaler, siger MB, der er bekymret for udviklingen.

Familien i centrum

MB ville selv have givet prisen til David Lando for hans helt usædvanlige forskning inden for Risk Management. Han mener, at han selv har fået EliteForsk-prisen, fordi hans forskning er mere alment forståelig, og fordi resultaterne har haft indflydelse.

- Vi kan nu dokumentere, at det, der sker inden for familiens sfære i en familieejet virksomhed – det vil sige indgåelse af ægteskab, skilsmisse, børn, dødsfald og kønsfordeling – har meget større effekt på virksomheden, end man tidligere gik ud fra.

Morten Bennedsen fortsætter sit forskningsarbejde, der oftest foregår i tæt samarbejde med andre. Men de 200.000 kroner, som udgør den personlige del af millionen, går nu ikke til forskning. De er allerede afsat til en længere ferie i Thailand for far, mor og tre børn.

Info 

EliteForsk-prisen

EliteForsk-initiativet er igangsat for at kunne belønne og synliggøre den indsats, som nogle af Danmarks dygtigste forskere og forskertalenter yder. Prisen uddeles til syv danske forskere – hver pris er på én million kroner, hvoraf de 200.000 kroner udgør en personlig hæderspris.

Ph.d. stipendiat fra CBS, Grith Skovgaard Ølykke fra Juridisk Institut blev hædret ved samme lejlighed. Hun modtog et EliteForsk-rejsestipendium på 250.000 kroner. Stipendiet uddeles til lovende og talentfulde ph.d. studerende og skal bruges til et studieophold ved et internationalt eliteforskermiljø.

Tilføj kommentar