Nye samarbejdsorganer (-fora!) på institutterne

Skrevet af Trine Madsen, foto: Jørn Albertus - 22. august 2012 - 11:280 kommentarer

Ministeriet har nu godkendt CBS’ nye vedtægter. Lige efter sommerferien forestår derfor arbejdet med at udforme både kodekset for god ledelse samt retningslinjer for de nye samarbejdsorganer på institutterne.

Rammerne for de nye institutfora skal på plads nu
CBS OBSERVER var tidligere på året på spørgerunde på CBS i anledning af det kommende kodeks for god ledelse. Men efter ministeriets godkendelse af CBS’ nye vedtægter skal CBS ikke alene formulere et kodeks for god ledelse, men også fastsætte retningslinjer for nye samarbejdsorganer, her kaldet samarbejdsfora, på institutterne (se infoboks, red.).

- Jeg ville nok have foretrukket, at det var mere udspecificeret i vedtægterne, hvad man må og kan med de nye samarbejdsfora på institutterne. Men her er det vigtigt at bemærke, at strukturelle rammer ikke i sig selv sikrer god ledelse og medindflydelse, fastslår institutleder Peter Lotz, der var formand for CBS’ vedtægtsudvalg, og fortsætter:

- Der er mange modeller for, hvordan man kan sammensætte forretningsordnen for de nye samarbejdsfora på institutterne. Men at sammenkoble arbejdet med kodeks for god ledelse og regelsættet for de nye samarbejdsfora kunne give god mening i forhold til ønsket om god ledelse og medinddragelse.

Institutternes medarbejdere skal kunne kræve svar
For medarbejderne på institutterne var institutternes samarbejdsfora et vigtigt punkt at få med i CBS’ reviderede vedtægter. Peter Lotz var fortaler for det samme og finder det af afgørende vigtighed, at medarbejderne får mulighed for at blive hørt:

- At have et forum på institutniveau vil sikre, at alle medarbejdere har en officiel adgang til at udtale sig om instituttets udvikling til institutlederen. Man kommer ikke i en situation, hvor man ikke har et forum, hvori man kan kræve svar fra sin leder, understreger institutlederen.

Men de nye samarbejdsforas rolle er ikke udspecificeret yderligere i vedtægterne, og der er en generel bekymring om, at de kan blive fora, hvor alt og intet af betydning kan drøftes.

Ikke at forveksle med samarbejdsudvalgene
Lektor Ole Helmersen repræsenter CBS’ menige VIP, institutternes adjunkter og lektorer. Det er den VIP-medarbejdergruppe, der efter den nye organisering har sværest ved at blive hørt. For ham har det været vigtigt at få disse samarbejdsfora med i vedtægterne – men det er ikke uproblematisk med den nuværende formulering:

- Jeg undrer mig stadig over, at CBS ikke valgte at skrive noget mere forpligtende. Så havde man sparet sig for en del arbejde nu. Desuden mener jeg, at betegnelsen samarbejdsorgan i vedtægterne udgør et problematisk ordvalg, som jeg vil opfordre til, at man ændrer – det risikerer at blive blandet sammen med samarbejdsudvalgene, fastslår Ole Helmersen og påpeger:

- Det er to vidt forskellige organer med vidt forskellige kompetencer. De nye samarbejdsfora kan kun blive rådgivende for institutledelsen. Samarbejdsudvalg er der til gengæld lovgivning på,

Hvorfor samarbejdsfora og ikke samarbejdsudvalg?
Det interessante i den forbindelse er, at der på CBS ikke findes ret mange samarbejdsudvalg – og at der faktisk slet ikke findes samarbejdsudvalg på institutterne, selv om loven kræver det (se infoboks, red.).

- Man kan godt undre sig over hvorfor, når der nu er ønske om samarbejdsfora på institutniveau. Både VIP og TAP ville have god gavn af det. Fordelen ved egentlige Samarbejdsudvalg er, at der allerede ligger en lovgivningsmæssig ramme for informationspligten og for, hvilke typer sager man kan og skal tage stilling til, bemærker Ole Helmersen.

CBS’ rektor Per Holten-Andersen har også bemærket, at CBS har en tradition for ikke at have samarbejdsudvalg på institutterne, og han kan godt se fordelen i at have haft og benyttet sig af samarbejdsudvalgene, da medinddragelse via SU allerede er lovgivningsmæssigt sikret og beskrevet:

- Hvis CBS havde haft samarbejdsudvalg på institutniveau, havde det været delvist overflødigt at nedsætte de nye samarbejdsfora for at sikre medinddragelse, påpeger Per Holten-Andersen, der er enig med Ole Helmersen i, at betegnelsen samarbejdsorganer er mindre heldig og derfor konsekvent bruger betegnelsen samarbejdsfora.

Medinddragelse et vigtigt element i god ledelse
Nu bliver det vigtige spørgsmål så, hvordan CBS i formuleringen af det nye kodeks og de nye samarbejdsorganers rammer reelt sikrer medinddragelse på institutniveau. Ifølge Ole Helmersen kan reel medarbejderinddragelse godt ske gennem de nye samarbejdsorganer:

- Men der skal være en reel vilje til at lade det ske. Det skal være muligt reelt at drøfte vigtige emner med ledelsen i god tid – emner som forskningsstrategi, budget, bemandingsplan, institutstrategier i forhold til funding, undervisning med videre, understreger han og betoner, at institutledelserne skal være parate til at begrunde deres beslutninger:

- Det kan selvfølgelig være nødvendigt at træffe upopulære beslutninger. Men hvis det begrundes over for medarbejderne, og de kan se, at deres synspunkter er blevet hørt, og at ledelsen har inddraget deres synspunkter i beslutningsprocessen, så skaber det respekt. Det er god ledelse.

Per Holten-Andersen er helt enig i at medarbejderne skal føle sig hørt – altså at medinddragelse og medejerskab er en uhyre vigtigt del af god ledelse:

- Hele udgangspunktet for processen har været bestyrelsens ønske om, at CBS skal udforme et kodeks for god ledelse. Ønsket har ikke handlet om at tilvejebringe flere paragraffer, men at sende et signal om, at god ledelse betyder medinddragelse af medarbejderne, understreger rektor.

Gode rammer skal sikre den gode dialog
De nye samarbejdsfora skal ifølge rektor bruges til at fremme dialog og medinddragelse:

- Det er afgørende, at institutlederen kommer i reel dialog med sine medarbejdere. De skal være med til at diskutere de vigtige strategiske emner for instituttet, og de skal som medarbejdere kunne genkende sig selv i beslutningsprocessen. På den måde bliver det nemmere at acceptere beslutningerne, fastslår Per Holten-Andersen og uddyber:

- Accepten er vigtig, fordi den giver beslutningerne legitimitet og sikrer, at den efterfølgende implementering af dem bliver bedre.

Ledelsen skal turde drøfte de vigtige beslutninger
For Ole Helmersen er det ligeledes vigtigt at benytte anledningen til ikke kun at tale om gode rammer, men også om vigtigheden af en god dialogkultur, da de to ting hænger sammen:

- Det er vigtig, hvis de nye samarbejdsfora reelt skal bidrage til medinddragelse på CBS, at der skal være højt til loftet. Der skal være åbenhed og dialog. Ledelsen skal turde drøfte de vigtige ting og kunne tåle kritik fra medarbejdernes side, og omvendt skal medarbejderne være engagerede – det vil sige villige til at indgå i dialogen, understreger Ole Helmersen.

Men rammerne for, hvordan dette skal foregå, skal også være i orden – det fastslår både rektor og tillidsrepræsentanten. Det skal være formelle fora, hvor der helt grundlæggende er sikret et antal fastlagte møder, en dagsorden og bilag i rimelig tid, så medarbejderne har mulighed for at forberede sig.

God ledelse grundlægges på institutterne
Et udkast til det kommende kodeks for god universitetsledelse er blevet drøftet med institutlederne lige inden sommerferien. Det skal nu for Hovedsamarbejdsudvalget og Akademisk Råd. Ifølge Per Holten-Andersen vil processen om kodeks for god ledelse og dannelsen af disse samarbejdsfora fortsætte på institutterne gennem efteråret.

- Institutterne skal komme med deres bud på, hvad god ledelse på institutniveau er. Herunder skal de tage stilling til medinddragelse. Det er efter min mening nok den vigtigste del af processen, da jeg mener, at god ledelse grundlægges på instituttet, fastslår Per Holten-Andersen og anerkender:

- Det er klart, at det er en stor forpligtelse for institutlederne. Det er dem, der skal facilitere dialogen. Men de skal drøfte, hvad der virker på deres institut. Jeg ser ikke nødvendigvis en og samme løsning for alle CBS’ institutter.

Info 

I CBS’ nye vedtægter §15 står der:
Institutlederen har pligt til at inddrage medarbejderne i spørgsmål af central betydning for instituttets udvikling og drift.
Stk 2. for at fremme dialog og medinddragelse, jf. stk. 1, og § 14, stk. 1, skal der på instituttet etableres et eller flere samarbejdsorganer med deltagelsen af institutlederen og medarbejdere på instituttet. Rektor har ansvar for at fastsætte de nærmere bestemmelser om samarbejdsorganet (eller -organernes) opgaver, etablering og sammensætning, jf. § 6, stk. 3, nr. 12.

Ifølge Aftalen om Samarbejdsudvalg § 6 skal der oprettes samarbejdsudvalg på arbejdssteder [inden for institutionen] med en selvstændig ledelsesfunktion, hvor antallet af beskæftigede mindst er 25.
 

Tilføj kommentar