En gruppe CBS-studerende fra valgfaget HE33 står og småfryser ved Frederiksberg Metrostation. Nogle har fade med hjemmelavede kulinariske udfoldelser i favnen, som de varmer hænderne på. Men det er vist ikke kun temperaturen, der får mange til at småhoppe på stedet.
Det er også den uforløste spænding over, hvad aftenens program egentlig er, der giver uro i benene.
Forskellige teorier drøftes på mange forskellige sprog: Er det en vandretur i Frederiksberg Have, der har fået underviserne til at anbefale fornuftigt fodtøj? Skal man med bus? Og er det almindeligt, at man gør sådan noget på CBS, vil mange af de deltagere, som er på udveksling, gerne vide?
Nej, det er vist ikke helt almindeligt - jeg er ikke er sikker, men jeg kender ikke til fortilfælde. Og det vil i dette tilfælde sige fortilfælde af, at der på et helt almindeligt HA-valgfag arrangeres en frivillig teambuilding event som et ekstra tilbud om at prøve HR-praksis på egen krop.
Mere krop, mindre hjerne
Og krop er netop, hvad det handler om - mere krop og mindre hjerne. For det behagelige fodtøj skal ikke benyttes til byvandring, men derimod til at gå de 50 meter fra metroen til cafeen Havana, hvor hele gruppen skal lære at danse cubansk salsa og nyde en multikulturel sammenskudsbuffet bagefter.
De 40 HE33'ere, der frivilligt har indladt sig på et deltage uden at vide, hvad de har i vente, griner og ånder lettet op over ikke at skulle på stroppetur i det danske efterårsvejr, da aftenens program præsenteres. Den forløste spænding glider over i grin og praktiske overvejelser over, hvordan buffeten skal anrettes, inden vi kaster os ud i løjerne på gulvet sammen med den cubanske danseinstruktør, Beni Garcia.
Men hvad har for eksempel salsa eller den tidligere så populære bygning af tømmerflåder at gøre med at lære samarbejde og kommunikation i grupper? Det er givetvis festligt og fornøjeligt, men kan man lære noget af det? Hvad kan en potentiel kommende HR-ansvarlig lære af at deltage i en teambuilding events - hvad enten det nu er i forhold til den konkrete læringssituation, der kulminerer til eksamen i december, eller på længere sigt i forhold til en kommende arbejdssituation?
Kød, blod og hoftevrid
Håbet er, at mødet med praksis vil være med til at sætte kød og blod på en teoretisk virkelighed - og at det skaber bedre resultater. For eksempel fordi man får overvejet, hvad teambuilding i det hele taget er på et mere personligt plan: Et frynsegode? En julefrokost uden for sæsonen? Hard core effektiviseringsbestræbelse?
Håbet er, at man med afsæt i de konkrete oplevelser med de andre på holdet får tænkt lidt over, hvad det betyder for for eksempel netværksdannelse, videndeling, kommunikationsflow og det psykiske arbejdsmiljø generelt, at man oplever medstuderende/kollegaer/undervisere træde i en anden karakter, end de plejer. Ja, måske man oven i købet kunne hæve den kulturelle intelligens?
Og så bliver det spændende at se, hvad det kommer til at betyde konkrete for undervisningen, at hjerneaktivitet kombineres med hjerte og kropsaktivitet.
Vi fik i hvert fald brugt alle muskelgrupper, herunder lattermusklerne. Latinamerikansk dans afdækker helt nye sider ved ens medstuderende og undervisere - for ikke at nævne helt nye vinkler og anderledes positioner... Det kan de fleste vist blive enige om, efter at instruktøren har forsøgt at lære os 360-gaders hoftevrid...
Tilføj kommentar