Oppositionen kræver svar fra Sander om privatisering

Skrevet af Mikkel Røddik Christensen, - 22. januar 2010 - 14:480 kommentarer
Videnskabsminister Helge Sander (V) har flere gange luftet tanken om et privat universitet og sammen med spekulationer om en eventuel privatisering af ITU, fik det i går Enhedslistens forskningsordfører Johanne Schmidt Nielsen til at kalde ministeren i samråd.

Fordele ved privat universitet
- Kan Københavns Universitets bestyrelse privatisere KU?, ville Johanne Schmidt Nielsen ifølge Universitetsavisen gerne have svar på fra Helge Sander, som dog ikke følte sig i stand til at svare på et så ”illusorisk” spørgsmål.

Hvad ministeren gerne ville svare på, var til gengæld de fordele, han ser ved et privat universitet, og her nævnte han blandt andet, at det ville skabe mere mangfoldighed og åbne for nye internationale muligheder. Han undrede sig samtidig over oppositionens modvilje mod private universiteter, når vi i Danmark har mange eksempler på friskoler og frie gymnasier.

Vil drøfte fremtiden for ITU
Det er især den usikre fremtid for ITU, der har fået gang i debatten. I følge Universitetsavisen understregede ministeren, at der ikke er aktuelle planer om en privatisering af ITU, men at han efter universitetsevalueringen i december, som var hård ved ITU havde indkaldt til en drøftelse om fremtiden.

 

 

Tilføj kommentar