Prøv kræfter med i morgen i dag

Skrevet af Marie Sundby Palle, Deloitte - 7. oktober 2011 - 9:180 kommentarer

Er du kandidatstuderende og interesseret i at lære mere om, hvordan konsulenter arbejder ved at løse en konkret case, så skulle du måske ansøge om at få lov at være med i Deloittes case competition den 11. november.

Den 11. november 2011 inviterer Deloitte Business Consulting A/S endnu en gang kandidatstuderende fra CBS indenfor til en intensiv dag fuld af autentiske problemstillinger, der giver et indblik i livet i konsulentverdenen.

CBS-studerende kan bare det der med case competitions
- Vi glæder os til at se de mange innovative og kreative forslag, de studerende fra CBS kommer med. Ved vores tidligere case competitions er vi blevet meget imponerede over det faglige niveau blandt de studerende og deres evner til at arbejde under pres, siger Michael Holst, HR-chef i Business Consulting.

Autentisk case og teambuilding
Dagen har et intenst program og byder ud over løsningen af en autentisk case også på teambuilding og faglige oplæg fra konsulenter og partnere. De studerende sættes sammen i grupper på tværs af studieretninger, kompetencer samt erfaringer, men selve casearbejdet bliver ikke den eneste faglige opgave. Det er også op til de studerende at arbejde sammen, så det skaber resultater, og præsentere deres løsninger professionelt.

- Som konsulent i Business Consulting arbejder du hele tiden sammen med kolleger, der har andre fagligheder end dig selv. Hos os er sublime samarbejdsevner altafgørende sammen med evnerne til at præsentere resultater på en overbevisende måde, uddyber Michael Holst.

Ikke kun case, også middag og networking
Den konkrete case vil først blive afsløret på selve dagen, men traditionen tro vil casen rumme strategi som et af omdrejningspunkterne. Når vinderne af konkurrencen er fundet, afsluttes dagen med middag og netværk ude i byen sammen med Business Consultings konsulenter

- Vores case competitions er naturligvis et middel for os til at se gode kandidater an. Samtidigt giver vi de studerende mulighed for at prøve kræfter med noget af det, der kendetegner hverdagen som konsulent. Arrangementerne har altid været en stor succes, og flere af de tidligere deltagere er i dag ansat som konsulenter og i studenterstillinger, slutter Michael Holst.

Du kan læse mere om arrangementet på Business Consultings Facebook-side. Hvis du vil vide mere om Deloitte, kan du gå til virksomhedens hjemmeside.

Dato og tid
Fredag den 11. november 2011 kl. 12-22.30.

Sted
DeloitteHuset
Weidekampsgade 6
2300 København S

Ansøgning
Der er begrænset antal pladser til arrangementet, så send dit cv og et udskrift af dine relevante karakterer til dkbc@deloitte.dk hurtigst muligt og senest den 28. oktober 2011.

Tilføj kommentar