Videnskabsministeriets skærpede optagelseskrav til landets universiteter har haft uheldige følger. Det har man hen over sommeren kunnet følge en heftig universitetsdebat om i forskellige dagblade.
Mange enkeltuddannelser på de fleste af Danmarks universiteter er blevet ramt og ramt hårdt, og kritikken af de nye, udspecificerede adgangskrav har været tilsvarende hård.
Selv om CBS kan prale af generelt pæne optagelsestal også i år, er Handelshøjskolen ikke gået ram forbi. To uddannelser - HA.(dat) (i daglig tale DØK) og BSc. BLC (i daglig tale SPRØK) - er i særlig høj grad ramt.
DØK - nu med 5,2 i snit
DØK modtog i år 216 ansøgere mod 278 året før, og af dem havde kun 92 studiet som førsteprioritet. I år har man optaget 80 studerende på studiet, og det er med 5,2 i kvotient, hvilket er den laveste på CBS. Forklaringen er kravet om matematik på A-niveau, hvor det tidligere var på B-niveau.
DØK-studienævnet reagerede prompte på de skærpede krav fra Videnskabsministeriet (VTU) allerede for to år siden og gjorde opmærksom på det problematiske med matematik på højniveau. Men det var for døve ører - ministeriet fastholdt kravet. Der blev fra VTUs side henvist til, at man ikke "på nuværende tidspunkt ønsker at justere i de netop fastsatte adgangskrav" - "først når optagelsen 2008 er gennemført, ..., vil vi tage stilling...", som det hedder i ministeriets svar.
- Der har været en høring, men de hørte ikke efter, som CBS' prodekan for Uddannelse, Sven Bislev, udtrykker det.
Professor Niels Bjørn-Andersen og studieleder for DØK-uddannelsen, Jacob Nørbjerg, er absolut ikke lykkelige over den opståede situation. De mener, at det er helt afgørende for DØK-uddannelsens fremtidige overlevelse, at kravet til matematik atter sænkes til B-niveau. Uddannelsen er samfundsvidenskabelig, ikke naturvidenskabelig.
SPRØK dykker
SPRØK-uddannelsen er også kommet i klemme, men studieleder Mette Zølner vurderer, at det skyldes en kombination af forskellige faktorer. På SPRØK kræves der engelsk på højniveau, da det er en engelsksproget uddannelse. Derudover kræver man fransk, tysk eller spansk på B-niveau og ligeledes matematik på B-niveau.
- Den potentielle kundegruppe bliver halveret på grund af denne kombination af krav. Vi havde forudset et fald og havde derfor sat optaget ned fra 180 til 120, siger Mette Zølner og fortsætter:
- Reelt optager vi nu 110 studerende med en kvotient på 6,5, og det er ikke godt nok - hverken for os eller for dansk erhvervsliv.
Populære uddannelser
Begge uddannelser har hidtil været særdeles populære hos de kommende studerende, og det store dyk i optagelsen har tilsyneladende ikke andre forklaringer end de skærpede adgangskrav. Dertil kommer, at begge uddannelser er lige så populære hos aftagerne, fordi de kombinerer færdigheder og indsigter, der afspejler et stort behov i dansk erhvervsliv.
For DØKernes vedkommende drejer det sig om datalogi og forretningsforståelse, som man absolut ikke kan erhverve sig på for eksempel IT-Universitetet. For SPRØKerne er der tale om økonomi og et fremmedsprog på højt niveau med den dertil indbyggede kulturforståelse.
Begge typer kandidater bliver revet væk efter endt uddannelse, og alumnerne ligger i den øvre ende af indtjeningsskalaen. Så uddannelserne tiltrak ambitiøse studerende med pænt høje gennemsnit.
Det mest paradoksale er, at ministeriet har indført de skærpede optagelseskrav for at hindre det store frafald på universitetsstudierne. Man ønskede med andre ord at optage de helt rigtige studerende med de allerbedste forudsætninger. Resultatet ser ud til at være generelt dårligere studerende, det vil sige med et lavere snit end tidligere. De vil næppe gå lige igennem alle sammen.
Problemerne
Det er ikke muligt direkte at bevise, at det netop er de ændrede og skærpede krav, der er den primære årsag til den store samlede nedgang på 12 procent i årets tilgang til universitetsuddannelserne. Men sammenfaldet mellem deres indførelse og det markante fald er påfaldende.
Nedgangen er under alle omstændigheder katastrofal for landets universiteter. Et fald i tilgangen af nye studerende vil direkte føre til et fald i antal beståede eksaminer, og det betyder færre penge til de i forvejen hårdt ramte universiteter. På universiteterne stiger lønningerne og andre udgifter på linje med resten af samfundet, mens indtjeningen for hver bestået eksamen falder år for år samtidigt med, at forskningsmidlerne mere og mere lægges ud i større fælles ansøgningspuljer i stedet for at komme som basismidler.
Tilføj kommentar