En af dem er professor i statskundskab ved Københavns Universitet Hanne Foss Hansen, som tidligere har beskæftiget sig med lignende problemer i det norske forskningsråd:
-Der er grund til bekymring. Der foregår en meget skarp prioritering af midlerne i forskningsrådene, og mange støtteværdige ansøgninger afvises. Og jeg tror, der nemt kan ske det i en sagsbehandling, når man når til at beslutte, hvem der i sidste ende skal have afslag eller støtte, at det er sværere at give afslag til rådsmedlemmers ansøgninger end andre ansøgninger. Der er simpelthen en psykologisk mekanisme omkring mødebordet, der spiller ind, udtaler hun til Magisterbladet.
Hele ledelsessøjlen er inhabil
Formand for universitetslærerne i Dansk Magisterforening, Leif Søndergaard er på linje med Hanne Foss Hansen, og mener at problemerne med inhabilitet skyldes den nye struktur på universiteterne.
- I bund og grund er forskningsrådssytemet uforeneligt med den nye ledelsesstruktur, man har indført på universiteterne. Du har en bestyrelse og en rektor, der har skrevet under på en udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet, hvor der står, at man skal tiltrække så og så mange eksterne forskningsmidler. Den besked går videre ned til dekanerne, som går videre til institutlederne, der siger til deres forskningsledere, at nu skal I huske at sørge for, at der skrives så og så mange ansøgninger. Så man kan sige at hele ledelsessøjlen inklusive de udpegede forskningsledere i princippet er inhabil, for de har alle sammen en økonomisk interesse i, at præcist deres universitet får de her penge, siger han til Magisterbladet.
Videnskabsministeren erkender problemet
Videnskabsminister Helge Sander (V) bebuder ifølge Magisterbladet, at han vil sætte flere tiltag i værk for at forbedre situationen. Helge Sander ønsker at udpeges flere internationale rådsmedlemmer og der skal være en øget overvågning af rådenes tildelinger af midler. Derudover mener Helge Sander, at der er behov for en øget brug af peer review ved bedømmelser.
Tilføj kommentar