Interesserer du dig for Open Source og Community building, så læg vejen forbi Talk-ITs seminar om communities, onsdag den 4. marts kl. 15 til 17 på Institut for Informatik, Howitzvej 60, 6. sal, 2000 Frederiksberg. På seminaret kan man møde, Leif Lodahl, der er talsmand for OpenOffice i Danmark, Rasmus Ulslev Pedersen, CBS, der vil fortælle om Lego Mindstorms og Esben Danielsen, der vil fortælle om organisering af frivillige arbejdskraft på Roskilde Festivalen.
Talk-IT - Open Source Lab
Seminaret er det næste i seminar-rækken, Talk-IT - Open Source Lab, der handler om forretningsmodeller og open source: åbne IT-løsninger. Hvert seminar består af en række oplæg ved erhvervsfolk og forskere fra ind- og udland, som danner basis for diskussion mellem oplægsholdere og deltagere - både en lidt "formel" diskussion efter hvert oplæg og en mere uformel diskussion til sidst. Øl til alle deltagere er sponsoreret af Heineken.
Seminar-rækken er arrangeret af Jesper Holck fra Institut for Informatik, Rikke Holten og David Noack fra Community Builder. Seminarerne er åbne og gratis, de ligger fra kl. 15 til 17 den første onsdag i hver måned på Institut for Informatik, Howitzvej 60, 6. sal, 2000 Frederiksberg.
Du kan læse mere om Talk-IT hos
• Version2
• Facebook
• Community Builder
Tilføj kommentar