Sander: Flere sommerkurser på universiteterne

Skrevet af Torkil Bang, - 2. december 2009 - 11:400 kommentarer
Videnskabsminister Helge Sander (V) opfordrer ifølge Urban i dag universiteterne til at satse mere på sommerkurser for de studerende – som et tilbud vel at mærke. Men Studenterrådgivningen advarer de studerende imod at droppe sommerferien.

Tilvalg for både universiteter og studerende
Helge Sander understreger, at sommerkurserne skal være et tilvalg for både universiteter og studerende:

- Der kommer altså ikke en lov, som bestemmer, at universiteter skal udbyde kurser, eller at studerende skal tage dem. Jeg er klar over, at mange studerende i dag bruger sommermånederne på aktiviteter, som ikke er spildtid. Sommerkurser er et tilbud til de studerende, siger han til Urban.

Studenterrådgivningen: Sommerferien skal bruges til at samle energi
Direktør Else-Marie Stilling fra Studenterrådgivningen advarer imod at droppe ferien, og fastslår at den er nødvendig for at stresse af og samle energi. Desuden bruger mange ferien på at tjene penge, påpeger hun. Hendes råd er at følge studieplanen, som uddannelsesstederne har lagt.

Blandt de danske universiteter er det CBS, som tilbyder langt flest sommerkurser. Handelshøjskolen udbyder således 64 af de i alt 121 sommerkurser, som Videnskabsministeriet har registreret.

Tilføj kommentar