Storholdsforelæsninger er underviseres og studerendes fælles ansvar

Skrevet af Naima Yasin Abdi, foto: Jørn Albertus - 14. november 2011 - 22:032 kommentarer
Til højre Mads Højlyng, som er ekstern lektor, har lavet den undersøgelse af storholdsforelæsninger, som du kan downloade nedenfor.

Det er ikke kun CBS’ studerende, der har oplevet dårlige storholdsforelæsninger. Det har CBS’ undervisere absolut også. Debatmøde om storholdsforelæsninger og kvaliteten i undervisningen pegede på forskellige metoder til hvordan man kunne forbedre auditorieundervisningen.

Studerende der sover, småsnakker i grupper, eller har hele hovedet i facebook er enhver forelæsers mareridt. En monoton snakkende underviser der gennemgår pensummet ord for ord med powerpoints på 133 slides fyldt til randen er dræbende for enhver studerendes koncentration.

Derfor var storholdsforelæsninger emnet for et spændende debatmøde tirsdag eftermiddag arrangeret af Mads Højlyng, ekstern Lektor på CBS, Maja Thorslund, som er tidligere CBS-studerende og har deltaget i debatten om storholdsforelæsninger og nu er kandidatstuderende ved KU, Stine F. Pedersen, stud.merc.(KOM) og Tine Cato, der læser BLC ved CBS.

Studenterinitiativ uden studerende
Nu da det især er de studerende som beklager sig over storholdsforelæsningerne, kunne man forvente, at de ville være bedst repræsenterede ved mødet, hvor der var 28 deltagere, men nej. Kun en lille tredjedel af de tilstedeværende ved mødet var studerende. Alligevel var stemningen høj og debatten livlig – nok fordi de fremmødte må regnes for dem, der især er interesserede i at ændre forholdene til det bedre.

Spørgeskemaundersøgelse gav hints
Forud for debatmødet var der blevet udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse, som i alt 199 havde svaret fuldstændigt på. Alle studieretninger var repræsenteret i undersøgelsen, så det var muligt at se tendenser i svarene. Mads Højlyng, som er ekstern lektor på CBS, understregede, at undersøgelsen kun er en form for pilotstudie og udelukkende ser på de studerendes oplevelse af storholdsforelæsninger. Du kan downloade undersøgelsen nedenfor.

Mads Højlyngs vigtigste observation på baggrund af undersøgelsen er, at storholdsforelæsninger ikke er en god undervisningsform til at gennemgå pensum, og ikke skal planlægges som almindelig undervisning bare med store hold. Som der også stod i invitationen til arrangementet, er der behov for dialog mellem undervisere og de studerende om emnet.

Kun få forbereder sig
Overordnet set viser undersøgelsen, at tilfredsheden med undervisningens kvalitet kan være større. Flertallet af de studerende mangler motivation – kun 15-20 procent af dem forbereder sig til storholdsforelæsningerne, og mindst en tredjedel beskæftiger sig med facebook, tjekke mail, spille spil, læse nyheder eller andet irrelevant under forelæsningerne. Ydermere syntes over halvdelen af de studerende godt om gæsteforelæsere – om det er fordi, der så ikke er noget krav om at forberede sig, eller fordi gæsteforelæsere er bedre undervisere eller bare mere interessante, kan man ikke læse ud af undersøgelsen.

Underviserne skal klædes bedre på
Anders Kjemtrup, som er formand for studenterorganisationen CBS Students, gav udtryk for, at det er CBS som helhed der ikke har nok fokus på den svære opgave det er at forelæse. Det skal være et krav, at underviserne er klædt godt på til rollen som kompetente formidlere og de skal undervises bedre i at være bedre undervisere her på CBS, sagde han.

De studerende beklager sig, men er en del af problemet
Den lave interesse blandt de studerende for debatmødet er måske også det, der kommer til udtryk, når kun meget få studerende udfylder evalueringsskemaer. Formanden for CBS’ Evalueringsenhed, Jakob Ravn, gjorde opmærksom på, at de studerende ofte slet ikke gider evaluere deres undervisning – og hvordan skal man så forbedre forholdene, spurgte han? Brok i kantinen kan man ikke handle særligt konstruktivt på, og i hvert fald ikke måle.

To til tango, ellers fungerer det ikke
En anden oplægsholdere var professor Jens Frøslev Christensen – som i sin humoristiske, nærværende og personlige gennemgang på mødet viste, hvordan en god forelæser gør. Han fortalte om, hvor ensomt og svært det er at stå helt oppe foran og prøve at holde gejsten oppe, når flertallet af de studerende enten kommer for sent, går før tiden, sover, går på Facebook, forstyrrer sidekammeraterne eller ikke har forberedt sig til timen. Han understregede, at der skal to til tango – derfor skal de studerende være forberedte, engagerede og opmærksomme, hvis forelæsningen rent faktisk skal fungere.

Studerende skal ikke skemades
Endnu en vigtig pointe som Jens Frøslev Christensen gjorde klar, var, at man som forelæsere skal passe på ikke at tygge maden for meget. Det skal ikke være en flot færdig menu men mere en spejling af de overvejelser, frustrationer, kampe og gennembrud der ligger i forskningsprocessen. Det giver så et interessant problem for den forelæser der ikke har forsknings- eller praktisk erfaring med stoffet, men det kom Jens Frøslev Christensen ikke ind på. Han er i øvrigt ikke den eneste professor på CBS, der mener at undervisningen – i hvert fald den, der formidler de svære teorier – skal være forskningsbaseret. Det samme synspunkt har professorerne Nicolai Foss og Keld Laursen givet udtryk for her på sitet.

Gode ideer og forslag til at gøre det bedre
Nu var alt langt fra jammer og klage – der blev også budt ind med mange konstruktive forslag. Camilla Rump, der er lektor ved Københavns Universitet, demonstrerede i sit indlæg de forskellige værktøjer, man som underviser kan anvende for at aktivere de studerende i en storholdsforelæsning for at den ikke bliver til en dræbende envejskommunikation, det kan for eksempel være forventningsafstemning før forelæsningen og fem minutters summemøder undervejs for at få de studerende gjort klar til at deltage i dialogen i auditoriet.

I sit indlæg brugte Camilla Rump flash cards til at få tilhørerne til at svare på forskellige spørgsmål. Det var med til at skabe aktivitet og engagement og gav også Camilla Rump svar på vigtige spørgsmål som for eksempel om hun skulle tale på dansk eller engelsk.

Storholdsforelæsninger ikke til at komme udenom
Hun understregede, at hun grundlæggende er kritisk over for storholdsforelæsninger som undervisningsform, men da man ikke kan komme udenom dem på de danske universiteter på grund af de økonomiske snærende bånd, er man som underviser nødt til at forholde sig til dem. Hun demonstrerede, hvordan man på bachelorstudiet i datalogi kører velfungerende et-uges forløb, hvor man kobler en indledende forelæsning om mandagen sammen med gruppearbejde og holdundervisning og en afsluttende forelæsning om fredagen for at binde tingene bedst muligt sammen i de studerendes hoveder.

Det handler om roller...
Camilla Rump pegede på et andet vigtigt forhold: Studerende er meget forskellige og det er undervisere også. Alle sammen har svært ved at koncentrere os under de forhold en forelæsning byder på. Underviserne opfører sig nøjagtig som de studerende når de selv bliver sat på skolebænken. Det handler meget om hvilken rolle man bliver tildelt.

... og best practices
Jens Frøslev Christensen havde før debatmødet spurgt udvalgte dygtige kolleger både på CBS og på andre internationale universiteter, om, hvad de syntes, der skal til for at gøre en forelæsning god. Nogle af indsparkene var, at forelæseren skal udstråle autoritet og have styr på den viden, de søger at videregive. Ydermere skal de formå at variere måden, hvorpå de forelæser, og engagere de studerende gennem midler som spørgsmål, opgaver, spil og overraskelser.

I løbet af eftermiddagen blev det også fremsat andre forslag end de allerede nævnte til at forbedre storholdsforelæsningerne med som for eksempel at give de studerende bedre tid til at svare på de stillede spørgsmål i stedet for selv at svare på dem som underviser og være opmærksom på at bevæge sig fysisk rundt i lokalet.

Hvad foreslår du?
Alle tilstedeværende var enige om, at både undervisere og studerende er nødt til at overveje hvad de kan gøre for at gøre undervisningen bedre, og at den personlige relation til forelæseren er vigtig. Hvor flygtig den end måtte være. I det hele taget at man som underviser ikke skal være bange for at involvere de studerende og bede om feedback og studerende ikke skal være bange for at tage kontakt til underviser.

Der er kommentarmuligheder under artiklen – flere forslag er velkomne.

Det eneste der ikke rigtigt blev diskuteret indenfor emnet ved debatmødet er det bredere billede, de studerende møder. Er alle undervisere kompetente til at undervise på storhold? Hvor mange af storholdsforelæserne er forskere og hvor mange af dem er deltidsansatte, og hvad betydet det for kvaliteten af undervisningen? Dette er problemstillinger, som CBS OBSERVER vil tage fat på i en ikke fjern fremtid.

Debatmødet blev sponsoreret af Kommunikation og Sprog.

Kommentarer

Uddannelsernes kvalitet er det vigtigste uddannelsespolitiske emne lige nu. Desværre går alt for mange dimittender ud i arbejdsløshed. Svigter kvaliteten i uddannelserne bliver det endnu værre. Vi er nødt til at blive dygtigere i Danmark, hvis vi fremover skal klare os godt i den internationale konkurrence. Derfor er uddannelseskvaliteten så vigtig. Vi er nødt til at fastholde det nuværende kvalitetsniveau i uddannelserne, hvis vi vil gøre os håb om at forbedre det i fremtiden. Det er det aktuelle finanslovsforslag godt til at illustrere.

Det er nogle af årsagerne til at Forbundet Kommunikation og Sprog valgte at sponsorere debatarrangementet på CBS tirsdag 8. november, arrangeret af de studerende selv.
Anders Meldgaard Kjemtrup, der ud over at læse International Business and Politics er formand for CBSstudents, stillede følgende spørgsmål:
Hvordan forholder vi os til at halvdelen af de studerende ikke er dedikerede?
Hvorfor har vi undervisere, der faktisk ikke gider undervise?
Hvad kan vi som minimum forvente af hinanden og hvad kan vi forvente af CBS?
Forud for mødet var udsendt et spørgeskema til de studerende. Konklusionerne fra spørgeskemaet var at der godt kunne være større tilfredshed, at dialogen ofte ikke fungerer optimalt, at der savnes motivation, at for mange er på Facebook eller andre hjemmesider, der ingen relevans har for forelæsningen, og at de studerende godt kan lide at der bruges powerpoint i undervisningen, men at det også nogle gange bliver for meget af det gode.
Fra McKinsey-rapporten ved vi at de studerende på humaniora og samfundsvidenskab i høj grad efterlyser mere dialog og interaktion med underviseren, mere personlig kontakt, bedre mulighed for refleksion og da også gerne en underviser, der kender navnene på de studerende.
Der var på debatmødet enighed om at storforelæsninger især eksisterer på grund af stordriftsfordele. Det er økonomisk, og det er let at kommunikere samme stof til alle de studerende. Vi ved også at læringsudbyttet ofte er relativt lavt sammenlignet med andre læringsformer. Men der var på mødet også enighed om at forelæsninger kan have deres berettigelse, især når de indgår i et dynamisk samspil med andre læringsformer, holdundervisning, gruppearbejde, cases, etc. For eksempel som start og slut på et emne- eller temaforløb. Men der var også enighed om at storforelæsninger er kommet for at blive, så diskussionerne på mødet kom til at handle om hvad undervisere, forskere, studerende og uddannelsesinstitutioner kan gøre her og nu for at styrke undervisningen.
Forventningsafstemning er vigtig, tavse antagelser virker ikke, hvilke roller tildeler vi hinanden, skal der etableres et kodeks for studenteradfærd, skal dørene låses når forelæsningen starter, skal der være forbud mod at gå på nettet? Hvorfor har vi nøje forventningsafstemninger til hinanden når vi går i biografen om at komme til tiden, slukke mobilen og være stille, men ingen konsensus om hvordan vi opfører os til en forelæsning?
Spændende bliver det at se hvordan de studerende, Evalueringsenheden og andre uddannelsesansvarlige på CBS følger op på debatmødet.
 

Tilføj kommentar