Stemningen kan være høj ved talekonkurrencen. Billedet er fra 2008, hvor disse tilskuere ikke var i tvivl om, hvem de holdt med.

Studerende dyster på retorikken

Skrevet af Lonnie Høgh, foto: Jørn Albertus - 13. december 2010 - 21:262 kommentarer

Alle er velkomne til at overvære årets talekonkurrence for førsteårsstuderende på BA i International Virksomhedskommunikation, der finder sted på torsdag den 16. december, kl. 18-20.30, Dalgas Have SC033.

Den fiktive scene er sat: Bestyrelsen skal beslutte, om CBS skal tage skridtet fuldt ud og blive et ’grønt’ universitet med virtuelle bøger, mere fjernundervisning og inddragelse af parkeringspladserne. Og det er de studerendes opgave at argumentere for eller imod.

Talekonkurrencen er en årlig begivenhed, der markerer afslutningen på faget ’Tanke, tale, tekst’, som er en del af første år på bacheloruddannelsen for de cirka 200 studerende, der læser virksomhedskommunikation. Se billeder fra forrige års talekonkurrence og hør, hvordan talerne lød dengang her.

Kommunikationsmedarbejdere skal kunne skrive taler
Ifølge underviser Mads Højlyng, som står bag konkurrencen, har erhvervslivet en stigende interesse for den mundtlige del af erhvervskommunikation.

- Vi hører, at det ofte er evner inden for mundtlig kommunikation som fx taleskrivning, man savner hos kommunikationsmedarbejderne, siger Mads Højlyng.

Det er 8. år konkurrencen bliver afholdt på CBS, som oprindelig har hentet inspiration til konkurrencen fra USA.

Dommerpanelet
Du har chancen for at lure den gode argumentation, høre den bedste fremførelse og lære af feedbacken fra dommerpanelet, som i år består af Janus Beyer fra retorikbureauet 37grader, Tine Roed som er direktør i DI og professor Anker Brink Lund fra International Center for Business and Politics.

Info: 

Lær noget til din næste tale

Du har chancen for at lure den gode argumentation, høre den bedste fremførelse og lære af feedbacken fra dommerpanelet, som i år består af Janus Beyer fra retorikbureauet 37grader, Tine Roed som er direktør i DI og professor Anker Brink Lund fra International Center for Business and Politics.

Mød op torsdag den 16. december kl. 18-20.30 på CBS, Dalgas Have, auditorium SC033, Frederiksberg.

Stikord: 

Kommentarer

Hej

Hvorfor fremgår det ikke af denne artikel, hvor det er henne, og hvornår det afholdes ?

Ups, den er smuttet for os. Det finder sted torsdag den 16. december, kl. 18-20.30, Dalgas Have SC033, det er også tilføjet teksten nu.

Tilføj kommentar