Politiken tager i dag både regeringens oplæg til en SU-reform og politikernes uddannelsespolitiske realitetssans under kærlig behandling. Der er ikke foretaget noget grundigt analysearbejde af eller nogen beregninger på konsekvenserne af SU-udspillet, dokumenteres det i en artikel. Og i en uddannelsespolitisk analyse påpeger Politikens uddannelsesredaktør, blandet andet også med henvisning til SU-udspillet, at uddannelsespolitikken generelt både er præget af udmeldinger uden sagligt belæg eller forskning og er blevet løsrevet fra praksis.
SU-udspil uden anelse om effekt og konsekvenser
I en artikel med overskriften ”Ingen beregninger bag SU-reformen” i Politiken i dag dokumenteres det, at regeringen ikke har nogen anelse om, hvorvidt flere unge vil droppe ud af uddannelsessystemet, hvis man fjerner SU for hjemmeboende. Der ligger heller ikke nogen undersøgelser til grund for antagelsen om, at en bonus vil få studerende til at gennemføre deres studier hurtigere.
Det har undervisningsminister Tina Nedergaard ( V) nemlig skrevet til Folketingets Uddannelsesudvalg som svar på en række spørgsmål stillet af Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.
Mens oppositionspolitikeren ifølge Politiken betegner det politiske forarbejde til SU-udspillet som sjusket, idet det bygger på ”banale gætterier”, ser undervisningsminister Tina Nedergaard (V) ingen problemer i, at regeringen ikke har undersøgt konsekvenserne.
Uddannelsespolitik med fødderne plantet i tynd luft
Andetsteds i dagens Politiken har uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang begået en ’uddannelsesanalyse’ under overskriften ”Jorden kalder planeten Christiansborg”. Her påpeger han med udgangspunkt i det aktuelle SU-udspil en markant mangel på saglige belæg eller forskning eller endda kontakt med uddannelsesinstitutionernes virkelighed i udmeldinger og politik. Begge politiske fløje revses for at føre en uddannelsespolitik, der har ”sit helt eget kredsløb langt væk fra den virkelighed, der dagligt kan opleves i auditorier, klasseværelser og skolegårde”.
Uddannelsesredaktøren påpeger som eksempel, at selve uddannelsernes struktur kombineret med faldende timetal og økonomiske forringelser til næste år gør, at der reelt ikke er nogen gavn at hente ved den foreslåede bonusordning til dem, der kommer hurtigere igennem uddannelsen end normeret tid.
Et andet eksempel er tanken om, at kandidater, der tager deres uddannelse med til udlandet, skal betale deres uddannelsesstøtte tilbage. her har uddannelsesredaktøren begået et lille uvidenskabeligt regnestykke, der påviser, at påfundet ikke vil medføre besparelser for samfundet men kun en oplevelse af personlig straf og lavere mobilitet.
Jacob Fuglsang påpeger følgende tal: ”Knap 10 pct. af unge på 25-34 år har en lang videregående uddannelse ifølge Danmarks Statistik. Nettoudvandringen af danske statsborgere mellem 25 og 35 er endnu lavere. I 2008 udvandrede 566 unge, mens 171 unge kom tilbage i 2009.”
Det åbne spørgsmål bliver så reelt, hvor mange de opstillede 400, det ville være aktuelt at kunne opkræve tilbagebetaling fra i forhold til de ressourcer, det ville kræve at kradse pengene ind.
Hovedpunkterne i regeringens SU-udspil
Afskaffelse af SU til elever på ungdomsuddannelser.
SU begrænses til normeret tid.
En kontant bonus til studerende, der starter tidligt og bliver hurtigt færdige.
Fremrykning af 1,08-reglen, så man kun kan gange sit karaktergennemsnit fra ungdomsuddannelsen med 1,08, hvis man holder et enkelt sabbatår.
Forhøjelse af fribeløbet med 2.500 kroner om måneden. Lån på attraktive vilkår til betaling af studieafgifter for unge, der gerne vil studere i udlandet.
Bedre mulighed for at låne penge til studiestart.
Tilføj kommentar