Suitable for Business – rektormøde

Skrevet af Anders Dalhoff - 29. marts 2011 - 16:221 kommentar
Thomas Bjørnholm, Hanne Leth Andersen og Johan Roos på mødet.

Centralt i indretningen af det fremtidige ’VidensDanmark’ er en større grad af tværfaglighed mellem humaniora og naturvidenskab. Det fremgik af debatten på torsdagens rektormøde, der udgjorde første del af konferencen ’Suitable for Business’.

Konferencen ’Suitable for Business’ er lavet af og for de studerende. Den er blevet arrangeret med henblik at katalysere mere humanistisk og socialvidenskabelig viden ud i samfundet for i sidste ende at være med at til sikre fremtidig ideudvikling og innovation i Danmark.

Som optakt til selve konferencen, der forløber fra 29. marts til 1. april, var der blevet arrangeret et rektormøde, der bød på en debat mellem tre rektorer fra tre til dels forskelligt fagligt orienterede universiteter i Danmark: Hanne Leth Andersen, prorektor ved RUC, Thomas Bjørnholm. prorektor ved KU, og Johan Roos, rektor ved CBS.

Samfundet går glip af værdifulde bidrag
Oplægget fra Suitable for Business-organisationen handlede om, at samfundet kan gå glip af vigtige humanistiske og socialvidenskabelige bidrag til fremtidssikring af VidensDanmark. Ved at fusionere en klassisk akademisk konference med en case competition vil Suitable for Business vise, hvordan samfundet kan profitere af dygtige studerendes faglighed.

- Vi vil nedbryde barriererne mellem akademia og samfundet og komme ledighedsstatistikkerne for humanister til liv, sagde KU-humaniorastuderende Olav Hesseldahl, der var introduktionstaler ved rektormødet – dette med henvisning til, at universiteternes rektorer har en essentiel rolle i forhold til en løsning af disse problemer.

Hvordan bidrage ... og formidle dette bidrag?
De tre debattører skulle under mødet som hovedproblemstilling diskutere, hvad humanioras positive bidrag til landets økonomi er, og hvordan man i så fald kan katalysere feltets faglighed ud i samfundet?

Der var blandt de tre debattører konsensus om, at humaniora bestemt ikke er et felt udtømt for muligheder. Tværtimod kommer de humanistiske og samfundsvidenskabelige studier i fremtiden til at have stor betydning. Vi skal bare i højere grad være gode til at bygge tværfaglige rum, hvori humaniora kan kombineres med anden form for faglig viden lød budskabet.

Tidsånden ændres til de bløde videnskabers fordel
Tidsånden ændres, påpegede nu fratrådte CBS-rektor Johan Roos med reference til amerikanske Michael Porters nyeste studier:

- Capitalism is under siege! Perhaps a new form of capitalism is under way, focusing on creating shared value, not focusing so narrowly on shareholder value, sagde han.

I tråd med denne kommentar fastslog Thomas Bjørnholm med et meget nutidigt eksempel, at meget af Apples succes kommer af, at de er så gode til at bruge tværfaglighed i processen af udviklingen af deres projekter, her i blandt humaniora.

- Man må bare konstatere, at flere og flere multinationale selskaber bruger tværfaglighed som et centralt led i innovationsprocessen. Vi skal i Danmark være bedre til at integrere humaniora i denne proces. Det kan vi gøre ved i højere grad tage fat i de ’hårde fag’, som kemi og matematik, og kombinere dem med humanistiske studier. Det er vigtigt, at der kommer større synergi mellem disse fagområder i Danmark, mente han.

Danmark god til at integrere samfundsvidenskab og humaniora
Derudover var der mellem rektorerne enighed om, at Danmarks situation med hensyn til integrering af humanistisk og socialvidenskabelig viden dog er bedre, end det er tilfældet i mange andre lande.

- I Danmark går vi til tingene på en antiautoritær måde, hvilket er anderledes fra andre lande rundt om i Europa. Men vi skal fra humanioras side i højere grad blive bedre til at skabe opmærksomhed omkring os selv og have lidt mere handlekraft i samfundsdebatten, fastslog Hanne Leth Andersen i debatten og påpegede:

- Men for at opnå handlekraften, skabe iderigdom, og samtidig bevare den faglige tyngde, må humaniorastuderende tættere på forskningen og skabe en bedre forbindelse til praksis.

Rektormødet sluttede af med en omgang Q&A mellem rektorerne og de mange fremmødte studerende, hvilket udviklede sig til at forstærke konklusionen omkring vigtigheden af det tværfaglige samarbejde mellem de humanistiske og naturvidenskabelige studier.

Kommentarer

Det er opløftende at læse, at der er sådan en stemning for tværfaglig forskning. Som leder af en forskergruppe som sidder "midt i smørøjet" og kombinerer økonomi, forbrugeradfærd, marketing, psykologi og cognitive neuroscience, så må jeg sige, at det er lidt blandede følelser jeg har til denne slags statements.

For koster det noget at sige at vi skal være tværfaglige? På mange måder kan man sige nej. Leder kan proklamere deres overordnede støtte til tværfagligt arbejde, og det er samtidigt "hipt"/"hot" at sige man støtter tværfaglighed. Men det er svært at finde forskningsmidler som støtter tværfaglig forskning, da projekterne umiddelbart falder mellem flere stole. Projekterne kræver også typisk en større bevilgning, da ethvert projekt nødvendiggør flere aktører (med forskellige baggrunde) end normalt. Hvordan kan dette løses?

Det samme gælder undervisning. Der er stor interesse for at kombinere neuroscience med traditionelle humanistiske fag, men hvem vil huse dem? Hvordan passer det ind i eksisterende curricula? Vil et institut påtage sig at holde et tværfagligt kursus fast, og som en del af et linjefag? På bekostning af hvad? Hvilke linjefag skal tilbyde det? Som regel ender det med, at fag som neuroeconomics og neuromarketing kun kan tilbydes som electives. Det er en kortsigtet løsning som ikke hænger sammen med den overordnede eksplicitte statement om tværfaglighed.

Ikke mindst er der (stadig) en stor modvilje fra visse fraktioner for at anvende naturvidenskab til at forstå traditionelle humanistiske problemstillinger. Til trods for at psykologien for årtier siden har erkendt værdien af at bruge neuroscience til at forstå mentale processer, er der stadig en udpræget modvilje, endda antagonisme, imod at indtænke naturvidenskab på humanistiske fag. 

Der er, ud fra mine betragtninger, derfor stadig lang vej at gå. Der er store potentialer i at lave tværfagligt arbejde – både mht forskning og undervisning. Reel tværfaglighed opstår ikke just gennem enkelte forskningsprojekter, men gennem målrettet satsning på at uddanne personer som formår at tænke på tværs af discipliner. For at det skal realiseres, skal der meget mere til end uforpligtende statements. 

Tilføj kommentar