Behov for løft
Det er både erhvervspolitiske organisationer som DI og Dansk Erhverv og fagforbund som DJØF og C3, der nu giver deres uforbeholdne mening til kende. At så mange og vidt forskellige organisationer er gået sammen vidner i følge udviklingschef i DEA Mikkel Skovborg om nødvendigheden af en taxameterforhøjelse:
- Det understreger vigtigheden af behovet, og siger noget om, hvilken udfordring vi står overfor. Det handler jo, om det vi alle sammen skal leve af fremover, uddyber uddannelseschefen.
Ifølge det åbne brev er der behov for et løft på 11.500 kroner. for den laveste taxametertakst for at modvirke den underfinansiering, som McKinsey rapporten tidligere på året påpegede. Om målet bliver opnået er Mikkel Skovborg ikke meget for at gisne om:
- Det er meget svært at spå om. Vi ved jo at der kommer et løft på 2100 kroner, men der er jo et langt stykke op til det, vi mener, der er behov for, fortæller udviklingschefen.
Halter efter Sverige
Selvom parterne bag brevet er enige i McKinsey-rapportens konklusion mener de alligevel at var mangelfuld. Eksempelvis indeholder den en forkert sammenligning med uddannelsesfinansieringen i Sverige, og de kritiserer den for ikke at have løst opgaven som blev stillet af Videnskabsministeriet. Derfor har DEA og FBE lavet deres egen analyse, hvor de kommer frem til, at det ville kræve knap 10.000 kroner. at opnå samme finansieringsdækning på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser som i Sverige. Til Politiken i dag kalder Helge Sander det for ”useriøst” at kræve en forhøjelse på 10.000 kroner.
Jo færre VIP’ere – jo større frafald
Et andet kritikpunkt er fordelingen af undervisningsressourcerne. Her viser tallene fra DEA og FBE, at hele 40 procent af undervisningen på de samfundsvidenskabelige uddannelser varetages af eksterne undervisere, hvor det kun er 12 procent for de naturvidenskabelige. I brevet påpeges der, at tal fra Danske Universiteter viser at jo færre VIP’ere, der er i undervisningen, jo større frafald er der.
Flere undervisningstimer giver kortere studietid
Noget af det et taxameterløft skal bruges til, ifølge organisationerne bag brevet, er flere undervisningstimer. DJØF, DM og Forbundet Kommunikation & Sprog har lavet en undersøgelse, hvor 70 procent af de adspurgte mener, at mere undervisning ville øge deres samlede studieudbytte.
Det åbne brev er et markant indspark i debatten midt i globaliseringsforhandlingerne, hvor taxameter-diskussionen er et af punkterne på dagsordenen.
Brevet kan læses i sin helhed under artiklen.
De ni organisationer bag det åbne brev:
| Bilag | Størrelse |
|---|---|
| 149,8 KB |
Tilføj kommentar