Tag et introkursus om det danske samfund

Skrevet af Jørn Albertus, - 13. februar 2012 - 16:040 kommentarer
"At lære er at ville" hedder det i en god gammel dansk sang af Halfdan Rasmussen. Nu kan princippet også afprøves på Folkeuniversitetet, hvis man vil lære noget om Danmark.

Folkeuniversitetet tilbyder kurset Danish Society, der foregår på engelsk og giver deltagerne et indblik i dansk økonomi, arbejdsmarked og  den danske befolkningsudvikling - måske noget for din internationale kollega eller studiekammerat?

Flertallet af de studerende og ansatte på CBS har godt styr på det danske samfund - det formoder vi i hvert fald her på redaktionen, men hvad med de udefra kommende studerende og forskere, har de styr på det?

Din udenlandske kollega eller medstuderende kunne måske finde det nyttigt med Folkeuniversitetets introkursus om Danmark, der i løbet af seks aftener kommer rundt om monarkiet, velfærdsstaten, grundloven, magtforholdene, demografien og arbejdsmarkedet ud fra forskellige samfundsvidenskabelige perspektiver.

Det er tanken med kurset, at undervisningen sætter gang i interaktionen mellem kursisterne, så disse også har mulighed for at udvikle deres netværk her .

In English
Kurset foregår på engelsk, kører over seks tirsdage fra den 20. marts og koster 540 kroner.

Læs engelsk introduktion til kurset og tilmeld dig på kursets side

Du kan læse mere om Folkeuniversitetet i Københavns aktiviteter og kurser på dets hjemmeside.

Tilføj kommentar