Uholdbart når kompetence defineres af markedet

Kommercielle interesser overskygger fagligheden – især i Danmark
CBS OBSERVER mødte Laura Louise Sarauw til en snak om betydningen af de politiske krav om, at alt, hvad de studerede skal lære på uddannelserne, skal være i overensstemmelse med en arbejdsmarkedsrelevant kompetenceprofil. Hun advarer – med udgangspunkt i sin ph.d.-afhandling – mod, at det nye entydige fokus på kompetencer, der er direkte omsættelige i konkrete anvendelsesfunktioner er sket på bekostning af de tidligere idealer om at understøtte og udvikle de studerendes selvstændige refleksion.

- Overlader vi definitionsretten til aftagerne, kan det i sidste ende være ødelæggende for både demokratiet og arbejdsmarkedet, påpeger Laura Louise Sarauw med henvisning til, at Danmark under de sidste ti års gennemgående reformarbejde på uddannelsesområdet har kørt en meget snæver markedsdiskurs:

- Forskning og uddannelse har aldrig været interessefri. Men vi har med de seneste reformer været vidner til en generel eksternalisering af definitionsretten over det, som de studerende skal lære på uddannelserne. Det brede samfundsbegreb, som tidligere har været styrende for, hvad der skal læres, er blevet afløst af et snævert fokus på en fast defineret efterspørgsel hos nogle bestemte aftagere i erhverslivet, forklarer Laura Louise Sarauw.

Video: IB-Studerende pendler fra Helsingborg til København i el-bil

Under arbejdet med sin ph.d.-afhandling fandt Laura Louise Sarauw ud af, at der ikke er én men mange forskellige opfattelser af, hvordan man definerer kompetencer, og hvordan de bedst erhverves. Videnskabsministeriet definerer kompetencer snævert i forhold til, hvad de mener erhvervslivet har behov for, mens man på universiteterne i højere grad definerer kompetencer som faglig viden og evnen til selvstændig refleksion.

Studerende vælger uddannelse med hovedet
Det er ikke kun på et formelt plan at, at kompetencetænkningen har sat en ny og mere instrumentel dagsorden, der primært fokuserer på uddannelsernes konkrete nytteværdi. Mange studerende er også blevet betydeligt mere anvendelsesorienterede. På flere de i alt ti humanistiske uddannelser, som Laura Louise Sarauw har undersøget, fortæller de interviewede om, at de studerende i stigende grad fravælger det mere dybdegående stof – især hvis det ikke finder nogen direkte anvendelse ved eksamen eller peger frem mod en konkret kompetence, som de kan bruge i deres kommende karriere:

- Flere af de interviewede fortæller, at de studerende typisk vælger at læse den korte oversigtsartikel i stedet for hele værket og ofte springer baggrundslitteraturen over. Og som jeg ser det, er det en holdning, som er tæt forbundet med, at de tidligere idealer om faglig fordybelse i de nye studieordnigner ikke længere giver adgang til anerkendelse. Her er idealet derimod, at forsyne CV’et med så mange direkte arbejdsmarkedsrelevante kompetencer som muligt, fortæller Laura Louise Sarauw.

Fra professorvælde til markedsvælde
Eftersom bevillinger fordeles i henhold til antal bestående eksaminer (studenterårsværk eller STÅ, red.), konkurrerer universiteterne i højere grad end tidligere om studenteroptaget. Det bevirker, at uddannelsesudbydere nu skal ud og ’sælge’ deres kursuskataloger til de studerende. Hvis ikke studiets kompetenceprofil lever op til kravene om arbejdsmarkedsrelevans, bliver uddannelsen i stigende grad fravalgt ved kasse 1.

Det er en kommercialisering der i sidste ende kan skubbe fordybelse og faglighed ud over kanten, advarer Laura Louise Sarauw, og påpeger:

- Flere humanistiske uddannelser har delt studieforløbet op i mindre kursusmoduler med predefinerede kompetencer, som gør uddannelsen mere overskuelig for de studerende. Men det er så også et reformtiltag, som er favorabelt i kommercielt perspektiv, da det øger gennemførselsprocenten – og dermed bevillingerne.

Danmark lobbyede for øget markedstilgang i Bologna-processen
Der er igen tvivl om, at der er en massiv arbejdsmarkedsorientering i gang overalt i den vestlige verden. Men ifølge Laura Louise Sarauw har de senere års danske universitetsreformer været domineret af en meget snæver opfattelse af, hvad det vil sige, at en uddannelse er arbejdsmarkedsrelevant. Forskellen er blandt andet tydelig i forhold til den langt bredere opfattelse, der er kendetegnende for den europæiske Bologna-proces, som Danmark deltager i

- I forbindelse med udarbejdelsen af den europæiske kvalifikationsramme for Bologna-processen (2005) forsøgte de danske repræsentanter at overbevise de andre lande om, at de skulle følge den danske model og udelukkende fokusere på kompetencer, der er direkte anvendelige i forhold til en forventet efterspørgsel på arbejdsmarkedet, fortæller Laura Louise Sarauw.

Men de øvrige europæiske lande afviste blankt den snævre danske arbejdsmarkedslinje. I stedet blev der formuleret fire overordnede målsætninger med en universitetsuddannelse. Forberedelse til arbejdsmarkedet er fortsat én af de fire, men personlig udvikling og udvikling af en bred vidensbase samt forberedelse til livet som demokratisk medborger fremstår her som mål, der er mindst lige så vigtige.

Den snævre, markedsorienterede tilgang til kompetence er klart dansk
- Ansvaret for den erhvervsorientering af universitetsuddannelserne, der har fundet sted op gennem 00'erne, ligger derfor i høj grad i en selvstændig politik fra det danske Videnskabsministeriums side. Og der er samtidig en dansk politik, som trækker på en mere klassisk forestilling om, hvad der gør en uddannelse arbejdsmarkedsrelevant, end den, man satser på i det internationale samarbejde om Bologna-processen, påpeger Laura Louise Sarauw:

- Mens den danske kompetencetænkning i høj grad er baret på en forestilling om et statisk arbejdsmarked a la industrisamfundet, hvor det var muligt at forudsige, hvilke kompetencer, der blev brug for, så bygger den internationale del af Bologna-processen på en forestilling om et moderne vidensarbejdsmarked, der hele tiden forandre sig i uforudselige retninger. Her er den allermest nødvendige kompetence derfor evnen til omstilling og selvstændig i stadig skiftende kontekster. Derfor er personlig udvikling, udvikling af en bred vidensbase og demokratisk ligeledes centrale elementer i den internationale arbejdsmarkedsstrategi – men de er fortsat fraværende i de danske reformer.